Ændringer i huden under graviditet
Ændringer i huden under graviditet er forårsaget af ændringer i hormonel aktivitet og blodomløbet. De fleste gravide kvinders største bekymring er ofte at få strækmærker. Foruden dette kan der dog opstå andre hudproblemer såsom pletter, ændringer i hudfarven, akne og lignende.
Ifølge information udgivet i Journal of the American Academy of Dermatology er disse ændringer normale og udgør ikke nogen risiko for moderen eller fosteret. Når det kommer til det æstetiske, er de dog betydelige for mange personer, og nogle foretrækker faktisk at søge løsninger hos en dermatolog.
I denne artikel vil vi fortælle dig alt om det.
Hvorfor ændrer huden sig under graviditet?
Moderkagen fungerer som et hormonelt organ og producerer en øgning i aktiviteten i binyren og hypofysen.
Foruden funktionen af de endokrine kirtler hos fosteret forårsager det også en øgning i kortikosteroider, øget stofskifte og en øgning i niveauerne af progesteron og østrogen, der er hormoner ansvarlige for ændringer i huden under graviditet.
Måske du også vil være interesseret i at læse: Det kan være risikabelt at tage antibiotika under graviditet
Ændringer i huden under graviditet
De mest gængse ændringer i huden under graviditet er godartede og udgør ingen risiko foruden det æstetiske. Som en artikel udgivet i American Family Physician forklarer, er der dog allerede eksisterende hudlidelser samt specifikke hudlidelser under graviditet, som kræver opmærksomhed på grund af de risici, de medfører.
Når man overvejer det ovenstående, er det bedst at tale med en læge eller en dermatolog i tilfælde af abnormiteter på huden.
Lad os se nærmere på nogle gængse ændringer.
Strækmærker
De fleste opstår i maveområdet. De er mest tydelige i det tredje trimester af graviditeten. De kan være placeret på brysterne, hofterne og balderne. Disse strækmærker dukker op, som graviditeten skrider frem og vægten øges.
De kan være lyserøde eller lilla i farven. Efter at have født vil de begynde at forsvinde og vil ikke være lige så tydelige. I nogle tilfælde forsvinder de dog ikke fuldstændig. Af den grund er det vigtigt at forebygge eller behandle dem lige med det samme.
Forekomsten af dem vil afhænge af typen af hud, dets elasticitet og genetik. Indikationer til at reducere chancerne for at udvikle strækmærker inkluderer de følgende:
- Undgå ekstrem vægøgning under graviditet.
- Øg din daglige anvendelse af fugtighedscreme for at fremme elasticitet.
Pletter eller bløde muskelknuder
Dette er små papler, nogle gange aflange, brune eller hudfarvede, som typisk dukker op i folderne på halsen, i armhulerne eller under brysterne fra andet trimester. Mange forsvinder kort efter fødslen.
Hyperpigmentering
Det er mere gængs hos kvinder med mørk hud og hår. Linea alba (placeret midt på maven, vertikalt, fra skambenet til nogle få centimeter over navlen), maveområdet, de ydre kønsorganer og areolaerne bliver mere intenst pigmenteret.
Fra den femte måned dukker en forstørrelse af farven på brystvorterne op, der kaldes sekundære areolaer. Brune eller gullige pletter kan ses i panden, på kinderne, næsen og overlæben. Dette kaldes graviditetsmasken eller kloasme.
For at forebygge disse ændringer i pigmentering anbefaler vi at undgå at eksponere sig selv for solen i længere perioder, anvende solcreme med en høj beskyttelse (SPF 50), en hat og beklædning, som beskytter huden. I månederne efter fødslen kan de falme og blive bedre, men nogle kvinder har stadig små fregner.
Alle disse ændringer i pigmentering er resultatet af hormonelle ændringer, som finder sted under graviditeten. Dette stimulerer produktionen af melanin i kort tid, hvilket giver farve til hår, hud og øjne.
I et studie udgivet i International Journal of Dermatology var ændringer i pigmentering den mest hyppige ændring hos patienter. Nogle kvinder kan opleve en øgning i størrelsen, antallet og aktiviteten af deres modermærker. De har tendens til at blive mørkere og større. Hvis de begynder at bløde, anbefaler vi, at man går til en dermatolog så hurtigt som muligt.
Vaskulære ændringer
Under graviditet øges blodvolumen, blodkar udspiles, kapillærpermeabilitet øges og der er ny vaskulatur. Disse ændringer i blodomløbet er ansvarlige for forekomsten af ødem i lemmerne, åreknuder og karsprængninger.
For at forbedre disse symptomer anbefaler vi det følgende:
- Anvend elastiske strømpebukser.
- Hæv benene.
- Undgå at tilbringe meget tid stående eller gående.
- Oprethold en sund og balanceret kost.
- Drik masser af vand.
- Udfør moderate fysiske øvelser.
De fleste af disse ændringer i huden forsvinder efter omkring seks måneder og op til et år. Hvis de bliver i længere tid, kan man behandle dem med tiltag anbefalet af en dermatolog.
Akne
Denne tilstand er gængs under graviditet, fordi talgkirtlerne i huden bliver stimuleret og øger produktionen af talg. Dette kan opstå i ethvert trimester af graviditeten og kan være mildt, moderat og ekstremt.
Du bør også læse: De bedste aknebehandlinger, man bør prøve
Cutis marmorata
Dette er en blålig plettet misfarvning på huden, som kan opstå under graviditet. Det sker mest på benene under eksponering for kulde. Det forsvinder som regel efter fødslen. Hvis det ikke gør det, bør man gå til en dermatolog for at udelukke andre årsager.
Glans
Under graviditet ser huden lysere og mere glansfuld ud. Det er på grund af to primære faktorer. For det første er det stimulering af talgkirtlerne, der fører til en øget produktion af talg. På den anden side øges gennemstrømningen af blod i epitel, hvilket forårsager mere iltning af hudens celler.
Det er vigtigt at pleje huden under graviditet
Selvom de fleste ændringer i huden bliver anset som normale under graviditet, er det vigtigt at opretholde en hudplejerutine, som inkluderer anvendelsen af særlige produkter. Der er heldigvis mange behandlinger tilgængelige i dag, som vil beskytte huden under graviditet. Derudover er det altid nyttigt at gå til en dermatolog.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Wong, R. C., & Ellis, C. N. (1984). Physiologic skin changes in pregnancy. Journal of the American Academy of Dermatology, 10(6), 929–940. https://doi.org/10.1016/s0190-9622(84)80305-9
-
TYLER, K. H. (2015). Physiological Skin Changes During Pregnancy. Clinical Obstetrics and Gynecology, 58(1), 119–124. https://doi.org/10.1097/grf.0000000000000077
-
Muzaffar, F., Hussain, I., Fcps, ., & Haroon, T. S. (1998). Physiologic skin changes during pregnancy: a study of 140 cases. International Journal of Dermatology, 37(6), 429–431. https://doi.org/10.1046/j.1365-4362.1998.00281.x