Alt om bipolar I: En psykisk lidelse

Bipolar I (udtales "bipolar et") er en psykisk sygdom, hvor patienterne viser adfærd og vaner, som påvirker deres livskvalitet.

Bipolar I, der også er kendt som manisk depressiv lidelse, er den mest ekstreme form for manisk-depressiv lidelse, hvis primære karaktertræk er forekomsten af maniske og blandede episoder, der veksler med mindst en episode med en større depression.

Patienter, der rammes af denne psykiske sygdom, har haft mindst én manisk episode i deres liv. I denne følelsesmæssige tilstand føler de sig euforiske og fulde af energi med unormal adfærd, som kan forstyrre deres hverdag.

Ofte kommer den første maniske episode efter en eller flere episoder med større depressioner. Dette intense humør påvirker deres livskvalitet betydeligt, eftersom det påvirker deres personlige forhold og mange gange fører til forsøg på selvmord.

Mellem de maniske og depressive episoder kan mange personer med bipolar I dog leve et normalt liv. Man kan derudover holde symptomer under kontrol ved at følge en plan, som inkluderer medicin og psykologisk terapi.

Årsager til bipolar I

Den præcise årsag til bipolar I er ukendt, men det lader til at være relateret til genetiske, biologiske og miljømæssige faktorer. En person har større risiko for at lide af denne psyskiske sygdom, hvis de:

• Har en tæt slægtning (såsom en far eller en bror) med bipolar lidelse.
• Led af traumatiske oplevelser eller misbrug som barn.
• Konstant er udsat for stressende situationer.
• Misbruger psykoaktive substanser og alkohol.
• For nylig har mistet en elsket person.
• Har neurologiske eller endokrine lidelser.

Symptomer på bipolar I

For at vide, at det er bipolar I og ikke en anden psykisk lidelse, bør personen have haft mindst en manisk episode, som kom før en hypomanisk eller depressiv episode. I nogle tilfælde kan mani forårsage en afbrydelse af forbindelsen til virkeligheden eller psykose.

Symptomer på en manisk episode

Ofte er mani eller en manisk episode kendetegnet ved en overdrevet glæde eller overbegejstret humør. Symptomerne minder om dem for hypomani, men de er mere intense og forårsager som regel problemer i sociale og arbejdsrelaterede aktiviteter. De mest gængse symptomer er:

• Reduceret behov for at sove.
• Forbedret selvværd.
• Unormale episoder med optimisme, nervøsitet og anspændthed.
• Øget energi og rastløshed.
• Overdrevet følelse af velvære (eufori).
• Fuld af idéer.
• Man taler meget.
• Impulsive og dumdristige handlinger.
• Risikabel seksuel adfærd.
• Misbrug af substanser.
• Kompulsive indkøb.

Symptomer på en episode med større depression

Symptomer på depression kan dukke op kort efter maniske episoder. Nogle gange er det dog flere uger eller måneder om at dukke op. For at kunne anses som en større depressiv episode skal symptomerne være alvorlige nok til tydeligt at forårsage problemer i de daglige aktiviteter. Disse symptomer inkluderer:

• Depressivt humør med en konstant følelse af tristhed og håbløshed.
• Lyst til at græde.
• Tab af interesse i sjove aktiviteter.
• Pludselige vægtøgninger eller -fald.
• Søvnløshed eller at sove for meget.
• Rastløshed eller sløvhed.
• Kronisk træthed.
• En følelse af at være nytteløs eller føle skyld.
• Ubeslutsomhed og problemer med at koncentrere sig.
• Og som det sidste er der tanker om selvmord.

Diagnose

Det første skridt til en diagnose af bipolar I inkluderer fysisk og klinisk analyse for at identificere, om der er et medicinsk problem, der kan forårsage symptomerne. Efter nogle spørgsmål kan lægen derefter foreslå:

• Psykologisk evaluering: Som analyserer tanker, følelser og handlinger for at afgøre, om de svarer til bipolar I. Man skal måske også udfylde en selvevaluering eller et spørgeskema.
• Psykiatrisk evaluering: Psykiateren kan sammenligne patientens symptomer med kriterierne for bipolar I og de relaterede lidelser. Disse kriterier er beskrevet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders DSM-5, som blev udgivet af American Psychiatric Association.

Behandling af bipolar I

For ordentlig håndtering af bipolar I har man brug for opsyn fra en specialist i psykiske lidelser (psykiater). Denne fagperson er derefter i stand til at sammensætte et program med passende kontrol til hvert tilfælde.

Det er sandsynligt, at behandlerne også vil inkludere psykologer, socialarbejdere og psykiatriske sygeplejersker. Medicinen og psykoterapien er fokuseret på kontrol af symptomerne og begrænsning af episoderne.

Medicin

For at kunne kontrollere de maniske og depressive episoder for bipolar I skal man bruge medicin såsom humørstabilisatorer, antipsykotiske midler, antidepressive og hyponotiske beroligende midler såsom benzodiazepiner.

Psykoterapi

Psykoterapi er en essentiel del af behandlingen af bipolar I. Det kan enten udføres individuelt, som en familie eller i en gruppe. Selvom det primære formål er at hjælpe med at kontrollere humøret, hjælper det også med at stabilisere ens daglige rutine.

• Interpersonel terapi: Det er nødvendigt at have mere kontrol over ens humør og gendanne ens sociale rytme.
• Kognitiv adfærdsterapi: Fokuseret på at identificere negativ adfærd for at finde løsninger. Det hjælper også til at afgøre, hvad der udløser bipolære episoder.
• Psykouddannelse: Hjælper patienter og familiemedlemmer til at forstå bipolar lidelse og dets effekter.
• Familiecentreret terapi: Familiestøtte er nødvendigt for at undgå tilbagefald. Det lader derudover familien være opmærksom på ethvert advarselstegn på humørændringer.

Behandling af bipolar I bør være vedvarende, selv i tider hvor der ikke er nogen symptomer. Du bør tage medicinen hele livet, eller indtil din psykiater fortæller dig andet. Ligeledes hjælper det dig til at få sunde vaner.

At have en rutine for søvn, kost og fysisk aktivitet kan derudover hjælpe med at kontrollere ens humør. Det er også vigtigt at holde sig fra drikkevarer med alkohol og rekreationelle stoffer.