Hvordan føles det at have bipolar lidelse?

· 4. juli 2018
Nogle tager ikke bipolar lidelse alvorligt. De fleste er ikke klar over, at det faktisk er en alvorlig sygdom. Men det er vigtigt for både patient, familie og venner at erkende og behandle lidelsen for at kunne leve et lykkeligt liv.

Det er altafgørende at forstå symptomerne på denne sygdom, så vi kan identificere dem hos vores kære eller os selv. Men hvordan føles det egentligt at have bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er en psykisk sygdom, og er ikke bare et personlighedstræk eller tilvalgt adfærd. Bipolar lidelse er heller ikke lig med skizofreni, da det er to helt forskellige lidelser.

Bipolare personer har ikke svært ved at identificere sig selv, men deres humørsvingninger er så voldsomme, at deres opførsel kan skifte fra den ene ekstrem til den anden og være svære at forklare.

Sådan diagnosticeres bipolar lidelse: Hvordan føles det at have bipolar lidelse?

Kvinde der græder

Diagnostisering af denne tilstand er meget kompliceret, især fordi patienten ofte ikke har lyst til at få hjælp. Det gøres kun vanskeligere ved den lidelsesramtes ustabile opførsel. Som følge heraf forveksles bipolar lidelse ofte med en psykose eller depression.

For at kunne diagnosticere en person med bipolar lidelse skal en professionel undersøge personen over en længere periode. Selvom lidelsen ikke kan kureres, er det muligt at behandle den ved at ændre aktiviteter i den lidelsesramtes hverdag. Almindelige anbefalinger:

  • Regelmæssig motion
  • Psykologhjælp
  • Yoga eller anden afslappende aktivitet

Det vigtigste, personer med bipolar lidelse har brug for, er støtte fra folk, der forstår og bekymrer sig for dem. Omgivelserne spiller en afgørende rolle i behandlingen.

Adfærd hos bipolare patienter

1. Drastiske humørsvingninger

Humørsvingninger

Bipolar lidelse indebærer drastiske humørsvingninger. En person med bipolar lidelse kan bevæge sig fra en tilstand af ukontrollabel eufori til en tilstand af dyb frygt på et splitsekund. En sådan ændring kan udløses af meget simple ting, der kan forekomme ubetydelige for en mere psykisk stabil person.

En person med bipolar lidelse kan også være i et bestemt humør i en længere periode, uanset om det er stabilt, depressivt eller manisk. Men disse humørsvingninger reagerer ikke nødvendigvis på specifikke situationer eller forudsigelige mønstre.

Nogle gange føler de sig humørmæssigt på toppen i et stykke tid. De føler sig fulde af energi, faktisk så meget, at de ikke føler et behov for søvn. Faktisk kan de gå flere dage uden at sove, mens de er distraherede og irritable. Dette kan være en manisk fase, og består af overdreven opførsel: højt sexdrev, overskydende energi og sågar aggression.

2. Tristhed

En bipolar person vil føle sig meget deprimeret, som vil medføre angst, sorg, pessimisme og stærke følelser af frustration. De vil også helt miste interessen for alt, herunder ting, de elskede i den maniske fase.

For en person med denne tilstand er det meget frustrerende ikke at kunne forstå årsagen til den dybe depression, og det kan føre til selvmordstanker.

3. Psykotiske træk

Psykotisk

En årsag til disse ændringer er psykose, som nogle gange ledsager bipolar lidelse. Psykose er en tilstand, der blandt andet ændrer en persons opfattelse af situationer, bevægelser og ord.

  • Man kan have bipolar lidelse uden psykose. Men nogle med bipolar lidelse får også en psykose oveni.

4. Hypomani

En person med bipolar lidelse kan udvise tegn på hypomani. Hypomani indebærer en længere periode med forhøjet humør. Personen kan også være irritabel på en måde, der adskiller sig fra vedkommendes normale humør. Tilstanden varer mindst fire eller fem dage. Hypomani kan også forårsage øget selvværd eller vrangforestillinger, og personen kan begynde at tale meget mere end normalt.

Generelt er det vigtigt at huske på, at en person med bipolar lidelse vil gennemgå meget intense og ekstreme humørsvingninger. Nu ved du mere om hvordan det er at have bipolar lidelse.