Kender du de fantastiske søvnstadier?

I denne artikel tager vi et kig på de forskellige søvnstadier, og hvordan du kan få mest ud af dem.
Kender du de fantastiske søvnstadier?
Grecia Morillo

Skrevet og kontrolleret af læge Grecia Morillo.

Sidste ændring: 19 september, 2022

Selvom du måske tror, at der er nætter, hvor du ikke drømmer, går din hjerne gennem seks forskellige søvnstadier, hvor den producerer indre billeder. I dag fortæller vi alt om de fantastiske søvnstadier.

Søvn er en fysiologisk process, som kroppen behøver regelmæssigt for at genopbygge de ressourcer, som du bruger i løbet af dagen, samt for at udføre de indre funktioner, som holder kroppen kørende om dagen.

Der er faser og stadier af søvn, som dog kræver mindst mulig distraktion eller afbrydelse fra udefrakommende faktorer som:

  • Rygning
  • For meget kaffe
  • Alkohol
  • Angst
  • Stress

I denne artikel tager vi et kig på de forskellige søvnstadier, og hvordan du kan få mest ud af dem.

Hvad er de fysiske stadier af søvn?

Når dine øjne er lukkede, er der klare elektriske svingninger, som kan ses på en ElektroEncefaloGrafi (EEG) meden aflarate på 8-13 i sekundet.

Som minutterne går, kan man highlighte ændringer forbundet med hvert søvnstadie, alt efter hjerneaktivitet.

Det er denne måde, hvorpå vi lærer, hvad vi ved om søvn i dag.

Hvordan inddeles de fantastiske søvnstadier?

Første Stadium af de fantastiske søvnstadier

  • Dette er den letteste søvn. Det er et kort stadium, i hvilket din hjerne kan gå ind og ud af drømmestadiet, og det er nemt at vågne fra.
  • Under det første stadium ses REM søvnen (rapid eye movement), når kroppens muskler slapper af.
  • Man er ligeledes i stand til at registrere auditiv og sensorisk stimuli under dette stadium. Det er derfor, man kan have fornemmelsen af at falde: Det er opfattelsen af at gå fra første til andet søvnstadium.

Andet stadium

  • Under søvnens andet stadium ses et mønster, hvor de hurtige øjenbevægelser (REM) stopper, og hvor de dynamiske hjernebølger slapper af og efterlader en enkelt hjerneaktivitet med hurtige hjernebølger.
  • På en EEG kan man se et begyndende mønster, hvor søvnafbrydelser forekommer.
  • Ud over de langsomme bølger, er det hér, hvor kropstemperatur, hjerterytme og åndedræt begynder at falde.
  • På dette tidspunkt blokerer nervesystemet for sensorisk stimuli, hvilket gør det nærmest umuligt at modtage information udefra.
  • Dette kan være en meget forfriskende del af søvnen, om end den forekommer i små doser.

Tredje stadium

  • På dette stadium falder hjerneaktiviteten yderligere, end ved de to foregående stadier. Disse kaldes deltabølger, som er afbrudt af hurtige, men mindre, bølger.
  • På dette stadium befinder et menneske sig som regel to eller tre minutter uden øjenbevægelser, og det kan være vanskeligt at vågne fra.
  • Sensorisk stimuli er helt blokeret. Når en person vågner af dette stadium, kan han føle sig desorienteret og forvirret.
  • I denne periode er der ingen drømmebilleder, blodtrykket sænkes og væksthormonproduktionen øges.

Fjerde stadium

  • Dette stadium består næsten udelukkende af deltabølger. Det er en periode med dyb, intens søvn, som er meget mere vanskeligt at vågne fra.
  • Der er hverken øjen- eller muskelbevægelser. Det er som regel under dette søvnstadium, at børn tisser i sengen, går i søvne eller oplever søvnrædsel.
  • Under dette stadium med dyb søvn drømmer man ikke. Det varer almindeligvis omkring 20 minutter.
  • Alligevel er det dette stadium, som afgør, om man har haft en god søvn, eller om man ikke er veludhvilet.

Læs også: Mælkebøttedrik: Et middel til at passe på knoglerne

Hvor mange søvnstadier er der gennem natten?

Mennesker går i reglen ud og ind af REM søvnen i perioder af 70 til 100 minutter.

REM søvn varer typisk mellem 5 og 30 minutter, men resten er ikke-REM søvn.

Begge cykler gentages som regel hver halvanden time gennem natten, og man oplever som regel mellem 4 og 6 cykler af REM søvn.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Miró, E., Cano-Lozano, C., & Buela-Casal, G. (2005). SUEÑO Y CALIDAD DE VIDA. Revista Colombiana de Psicología. https://doi.org/10.1097/MRR.0000000000000137</li>
  • Prados, G., & Miró, E. (2012). Fibromialgia y sueño: Una revisión. Revista de Neurologia.
  • Vera, A. (2010). Dormir Bien. Consejo Editorial de Educación Pública Del Royal College of Psychiatrists. https://doi.org/10.1517/13543784.7.5.803</li>
  • Luis González de Rivera Revuelta, J. (1993). Psicopatología del sueño. Focus on Psychiatry Página.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.