Diagnosemetoder for arterieflimren

Diagnosen af arterieflimren udføres primært gennem et elektrokardiogram.
Diagnosemetoder for arterieflimren

Sidste ændring: 29 juni, 2023

Arterieflimren er en af de mest hyppige former for arytmi. Grundet dets høje prævalens, er det vigtigt at vide, hvordan man diagnosticerer det.

Diagnosen af arterieflimren udføres primært gennem et elektrokardiogram. Medicinske centre skal udføre meget præcise studier, da der er mange former for kendte arytmier.

En korrekt og tidlig diagnose vil gøre det muligt for patienterne at håndtere sygdommen bedre, ved at lave ændringer i deres leve- og spisevaner, såvel som at etablere en behandling så tidligt som muligt.

Læs videre i denne artikel, hvis du gerne vil kende til de mulige årsager og diagnosemetoder ved denne sygdom.

Hvad er arterieflimren?

anatomisk tegning af hjerte i menneskekrop

Læs også: 7 fødevarer du bør spise for at beskytte dit hjerte

Dette er et medicinsk begreb, der refererer til en lidelse i hjertetUnder arterieflimren er de naturlige, elektriske signaler ændrede. Generelt, kontrollerer disse nerveimpulser sammentrækningen og afslapningen af hjertet. Ifølge den specialiserede portal, Medline Plus, er konsekvenserne følgende:

“Arterieflimren kan føre til en øget risiko for slagtilfælde. Hos mange patienter, kan det også forårsage brystsmerter, hjerteanfald eller hjertesvigt.”

Det, der sker, er, at arterierne (de øvre kamre i hjertet) trækker sig sammen på en irregulær og ukoordineret måde med ventriklerne (de nedre kamre i hjertet).

Former for arterieflimren og risikogrupper

Normalt, forekommer denne lidelse ofte hos folk, der er over 65 år. Der er dog kliniske tilfælde i forskellige aldersgrupper. På den anden side, grundet ukendte årsager, er det mere almindeligt hos mænd end kvinder.

Ligeledes, er det muligt at differentiere mellem to former for arterieflimren, i henhold til deres karakteristika: 

  • Kronisk. I dette tilfælde, har arterieflimren været der noget tid, og terapi er nødvendigt for at lindre symptomerne.
  • Paroksysmal. Denne ændring forekommer tilfældigt, og de medfølgende symptomer rettes af sig selv igen.

I ethvert tilfælde, kan denne lidelse have alvorlige konsekvenser. Blandt de almindelige risici, er der cerebral infarkt og hjerterelateret arytmi, eller forstyrrelser i hjerterytmen.

Hvad er de mulige årsager til arterieflimren?

arterieflimren og hjertestarter

Arterieflimren kan opstå eller udløses af adskillige, forsinkede årsager.

På nuværende tidspunkt, har videnskaben ikke været i stand til at identificere den præcise årsag eller udløser til denne lidelse. Der er dog et utal af medicinske tilstande og risici, der kan føre til arterieflimren.

Blandt dem er hjertesygdom eller sygdomme, der påvirker hjertet. Eksempelvis:

  • Pericarditis eller inflammation i hjertesækken (det tynde lag, der omgiver og beskytter dette organ)
  • Myocarditis eller inflammation i myokardiet (hjertemusklen)
  • Myokardieinfarkt
  • Fejl i hjerteklapperne eller ændringer i hjerteklapperne inden i hjertet
  • Skade på baggrund af en kirurgisk operation i hjertet
  • Rygning eller indtagelse af alkohol og/eller stoffer
  • Medicin, der kan give hjerteskader
  • Lidelser i det respiratoriske system, såsom KOL
  • Hyperthyreose
  • Andre lidelser, såsom søvnapnø

Sådan diagnosticerer læger arterieflimren

lægeudstyr og diagrammer

Diagnosen på arterieflimmer gør det muligt for dig at udelukke andre, mulige arytmier, og andre mulige årsager.

Det medicinske team vil udføre en række medicinske tests for at diagnosticere arterieflimren. På den måde, vil de være i stand til at udelukke andre sygdomme med lignende karakteristika.

De mest almindelige diagnosemetoder er:

Elektrokardiogram, eller EKG

Læger udfører denne test ved at placere nogle få apparater, kaldet elektroder, på brystet og armene hos patienten. Disse apparater er designet til at fange de elektriske signaler, der kontrollerer bevægelserne i hjertet. Dernæst, vil en grafisk fremstilling af nerveimpulserne komme frem.

Det er en af de primære diagnostiske tests for arterieflimren. Det kan også findes i form af:

  • Holter monitor. Dette er en flytbar EKG, hvor patienten måler sin hjerteaktivitet i 24 timer eller mere.
  • Episodemåler. I dette tilfælde, aktiverer patienten udstyret, når de har symptomer på takykardi. På den måde, kan patienten nemt få en rapport over ændringernes tidpunkter. Ulig Holter monitoren, laves denne undersøgelse i en periode på adskillige uger, eller endda måneder.

Ekkokardiogram

Specialister projekterer en række bølger gennem et apparat, kaldet en transducer, mod patientens bryst. Disse bølger når hjertet, og bliver kastet tilbage, for at undgå brystets hulrum. Senere, når det er bearbejdet i en computer, vil der komme et billede frem af patientens hjerte.

Denne procedure kaldes et transthorakalt ekkokardiogram. Læger kan dog også indsætte det gennem patientens mund, ved at bruge en transducer, der er omfattet af en fleksibel tube. Når det når spiserøret, laves testen og der bliver opnået mere præcise detaljer.

På den måde, kan specialister tjekke organets struktur og se, om der er nogle propper. Dette er en afgørende test for diagnosen af arterieflimren.

Andre metoder

  • Optagelse af indre billeder. Som en generel regel, kan et røntgenfotografi tjekke tilstanden hos lungerne og hjertet.
  • Stresstest eller træning. En patient udfører noget kort, fysisk aktivitet, mens et hold af specialister undersøger hjertets respons.
  • Rutinetests. Som regel, kræver lægerne en blodprøve, så de kan udelukke enhver underliggende sygdom. De kan gøre dette i tilfælde af hyperthyreose (høje niveauer af hormoner fra skjoldbruskkirtlen i blodet), eksempelvis. Du kan også udføre andre tests for at se, om patienten har forstyrrelser i vejrtrækningen (som regel, KOL).

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Chasco Ronda, J. (2010). El ecocardiograma. Imagen Diagnostica. https://doi.org/10.1016/S2171-3669(10)70004-4
  • Extramiana, F., Messali, A., Labbé, J.-P., & Leenhardt, A. (2013). Fibrilación auricular. EMC – Tratado de Medicina. https://doi.org/10.1016/S1636-5410(13)65325-8
  • Kirchhof, P., Benussi, S., Kotecha, D., Ahlsson, A., Atar, D., Casadei, B., … Zeppenfeld, K. (2017). Guía ESC 2016 sobre el diagnóstico y tratamiento de la fibrilación auricular, desarrollada en colaboración con la EACTS. Revista Espanola de Cardiologia. https://doi.org/10.1016/j.recesp.2016.11.014
  • Pozas G. (2008). El electrocardiograma y su tecnología. Educación Medica. https://doi.org/Doi 10.1098/Rspb.2003.2365
  • Periáñez C del B, Huete MEG. Ecocardiograma transtorácico. Asoc Española Enfermería en Cardiol. 2018;

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.