5 falske nyheder om mad, du bør kende
Falske nyheder dukker op oftere og oftere. Takket være sociale medier og internettet er der en lavine af information, som vi kan få tilgang til i dag. Falske nyheder om mad bliver derfor også mere og mere gængs.
Temaet, ernæring, dækker over mere end halvdelen (54%) af de falske nyheder, der er blevet opdaget af læger, som deltog i studiet af falske nyheder indenfor sundhed.
Overordnet set anser de falske nyheder om mad som historier, der er overdrevne enten på en god eller dårlig måde. Det sker, når egenskaberne forbundet med en enkelt fødevare overskrider det, der er sundt.
Her vil vi se på 5 falske nyheder om mad, som du bør kende til!
Fem falske nyheder om mad
En udgivelse i Nutrition Today foreslår, at vi bør gøre en uddannelsesmæssig indsats for at hjælpe forbrugere med at genkende de videnskabelige fejlinformationer, der findes omkring ernæring. Målet er, at alle er mere klar over falske påstande om “ernæringsmæssige behandlinger”, “mirakuløse fødevarer” og “alarmerende rapporter”.
Lad os se på nogle af de mest populære falske nyheder.
1. Forårsager brændt brød kræft?
Akrylamid er et stof klassificeret af International Associaton of Cancer Registries, og det er tilstede i brændt brød. Det er også sandsynligt, at det er kræftfremkaldende hos mennesker.
For at dette stof skal dukke op, skal fødevaren dog indeholde lidt sukker og aminosyrer (primært asparagin) og blive tilberedt ved temperaturer over 120°C. Derfor er det ikke altid tilstede.
Det er derudover ikke udelukkende for brød. Det kan også findes i tilfælde af kartofler, kroketter, kage, kaffe, morgenmadsprodukter og meget mere. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet gav udtryk for sin bekymring i 2015 omkring eksponering for akrylamid gennem kosten.
Selvom store mængder skal indtages, før det kan være en risiko for helbredet, rådes der til, at man reducerer akrylamid. Man bør ikke tilberede fødevarer ved mere end 120°C, og fødevarerne må få en brun farve, men de må ikke være mørkebrune eller brændte.
2. Falske nyheder om mad: Kan jeg drikke sødmælk, hvis jeg er på kur?
Er det stadig et godt råd at vælge skummet mælk, når man følger en kur for at opnå vægttab?
Intentionen var trods alt at mindske antallet af kalorier og fedt uden at tage andre aspekter af fødevaren med i overvejelserne. Nuværende videnskabelige beviser lader dog til at sige det modsatte, som vi kan se i denne artikel udgivet i The American Journal of Clinical Nutrition.
Derudover inkluderer European Guidelines for Obesity Management in Adults endda blandt deres anbefalinger, at man erstatter fedtfattige mejeriprodukter med fedtholdige som en strategi til at håndtere overvægt.
Læs også: Hvad står der på et ernæringsmærke?
3. Er citronvand udrensende?
Dette eksempel på falske nyheder om mad er forkert. Det er ikke udrensende, og vi behøver heller ikke at gøre det.
Vi har faktisk tre organer i kroppen, som allerede er ansvarlige for at “udrense”: Leveren, nyrerne og lungerne. Citron er rigt på citronsyre, som er en antioxidant, der fungerer som pH-stabiliserende. Det kan være derfra, denne falske overbevisning kommer fra.
Der er dog ikke noget, der hedder oprigtigt udrensende fødevarer!
4. Er det fedende at spise frugter efter måltider?
Forskellige frugter indeholder forskellige kalorier. Kalorieindtaget for frugt er dog altid det samme, uanset om det indtages før, under eller efter et måltid. Der er ingen videnskabelige beviser, der siger, at kalorieindtaget for frugt kan variere alt efter, hvornår det spises.
Beviser siger også, at det er nemmere at tabe sig med stort indtag af frugter og grøntsager. Denne artikel opbakker dette yderligere. En af de mulige måder, hvorpå frugter og grøntsager kan bidrage til vægttab, er faktisk gennem deres effekt på mæthedsfornemmelsen.
5. Øger det din forbrænding at spise fem gange om dagen?
Denne idé stammer fra det faktum, at når man spiser, så bruger man energi på at fordøje og nedbryde fødevarer til alle dets komponenter. Det er den termogene effekt af fødevarer.
Det viser sig dog, at antallet kalorier, der bruges i fordøjelsen, svarer mere eller mindre til den mængde af mad, vi spiser, og typen af makronæringsstoffer. Hvis vi indtager en kost på 2000 kcal om dagen, gør det derfor typisk ikke nogen forskel, om det indtages fordelt ud på tre eller fem måltider, fordi den termogene effekt vil være det samme.
Journal of Nutrition udgav et studie, hvor forfatterne konkluderede, at der ikke er nogen videnskabelige beviser, der støtter, at hyppigere måltider er positivt for vægttab.
Find ud af mere: Ernæring og energi for en trænet krop
Konklusion om falske nyheder om mad
Der er mange flere falske nyheder om mad, end dem vi har diskuteret her. Det er derfor bedst at få råd fra en uddannet ernæringsekspert. På den måde kan vi undgå at få falske overbevisninger, som endda kan skade vores helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- EFSA Panel on Contaminants in the Food Chain (CONTAM). “Scientific opinion on acrylamide in food.” EFSA Journal 13.6 (2015): 4104.
- Rautiainen, Susanne, et al. “Dairy consumption in association with weight change and risk of becoming overweight or obese in middle-aged and older women: a prospective cohort study.” The American journal of clinical nutrition 103.4 (2016): 979-988.
- Guyenet SJ., Impact of whole, fresh fruit consumption on energy intake and adiposity: a systematic review. Front Nutr, 2019.
- Leidy HJ., Campbell WW., The effect of eating frequency on appetite control and food intake: brief synopsis of controlled feeding studies. The Journal of Nutrition, 2011.
