Findes der noget, der hedder "god misundelse"? Det siger psykologerne

Mange psykologer mener, at god misundelse bør erstattes af udtryk som "ønske om at udmærke sig" eller "beundring". Findes denne følelse?

“Tillykke! Jeg er så misundelig – men på den gode måde!” er måske en af de mest almindelige reaktioner på heldige episoder fra venner og familie. Men findes der egentlig noget som sund eller god misundelse?

Når vi taler om misundelse, er der tale om en følelse, hvor både frustration og en sammenligning er til stede. Vi føler os frustrerede og irriterede i forhold til nogen. Det kan f.eks. opstå, fordi en kollega har fået tildelt et meget vigtigt projekt, eller fordi andre har fået en bedre karakter i skolen.

Hvad mener vi, når vi taler om misundelse?

Misundelse har også noget at gøre med, hvordan vi har det med os selv. Det påvirker selvværd, det at føle sig anerkendt, værdifuld eller værdsat.

Når vi ikke har et sundt selvværd, er det muligt, at misundelse bliver negativ. Stillet over for en usikker selvopfattelse føler vi os truet og kan ikke tåle, at andre klarer sig godt.

Usund misundelse fører til, at vi bliver besat af andres præstationer, af deres resultater, og af hvad de gør og ikke gør. Det er også sådan, at bånd og interpersonelle relationer begynder at erodere. Denne følelse forhindrer os i at være selvkritiske.

En misundelig person er kendetegnet ved at være selvcentreret. De kan ikke acceptere, at andre stråler mere, end de selv gør.

Nu ville dette være tilfældet med dårlig misundelse – den type, som vi forbinder med vores mørke side. Men mere end én gang hører vi om god, positiv og sund misundelse. Er dette en modsigelse?

Selvværd er tæt forbundet med misundelse. Vores selvopfattelse bestemmer, hvordan vi ser på os selv og andre.

Findes der så noget som “god misundelse”?

Vi kan ikke bekræfte, at der er enighed om, hvordan man inden for psykologien skal henvise til god misundelse. I den forstand er der nogen, der foretrækker at identificere den med et andet navn, især på grund af den dårlige omtale, som følelsen har.

Hvis vi accepterer, at den eksisterer, vil god misundelse imidlertid svare til det, der frembringer glæde og begejstring for det, der sker med den anden person, vi sammenligner os med eller taler med.

Samtidig tjener den til at tilskynde os til at stille os selv visse spørgsmål. Det vil sige, at den fungerer som en opfordring til handling ved at stimulere motivationen til at komme i gang med arbejdet og nå vores mål.

På den anden side fungerer negativ misundelse i den modsatte retning. I stedet for at forbinde os med den anden baseret på empati og begejstring tager vi disse begivenheder og personificerer dem.

“Hvorfor denne person og ikke mig? Hvad har han/hun, som jeg ikke har?” I denne henseende sidder vi tilbage og grubler over følelser, der opererer ud fra had, uretfærdighed og vrede.

Vi ønsker måske endda, at personen ikke ville klare sig så godt, eller forestiller os, at han/hun ikke rigtig fortjener det, han/hun har opnået.

I mere ekstreme tilfælde er der dem, der bagvasker og opfinder historier for ikke at anerkende den anden person. Det er sådan, vi ophober vrede. Der kan også opstå skyldfølelse over at forvente og håbe på andres ulykke.

Den person, der misunder en anden, kan gennemgå episoder med vrede og skyldfølelse over sine følelser.

Misundelse: En følelse med både lys og skygge

Følelser fungerer som fyrtårne, der guider os til, hvordan vi har det i bestemte situationer. Derfor er de meget nuancerede. Misundelse har i begge versioner noget at fortælle os og hjælpe os med at lære at håndtere det, der sker med os.

Positiv eller god misundelse kan hjælpe os med at handle ydmygt og følge andres eksempel. At spørge en kollega, der har fået et job, til råds er f.eks. en god måde til at bruge misundelse til vores fordel.

Det kan også hjælpe os til at lave en selvanalyse og spørge os selv om vores styrker og de ting, vi kunne forbedre. Det kan endda bidrage til at gøre os mere proaktive.

Når det drejer sig om dårlig misundelse, skal vi lære at være mere opmærksomme på de fordomme, vi har. Vi kan ikke kun fokusere på det, vi mangler, men skal også lære at værdsætte det, vi har.

Vi skal også anerkende andre, validere deres indsats og undgå at nedvurdere deres resultater. Det er også vigtigt ikke at personliggøre og undgå at tro, at folk ønsker at ydmyge os med deres glæder.

Alle stræber efter at gøre deres bedste og har deres egne kampe og ønsker. Jo mere vi ser på andres begær og triumfer, jo mere forbliver vi inaktive og afskåret fra vores egne ønsker.

Misundelse bør være sparket til at komme tilbage i kontakt med vores indre jeg og tage flugten. At håndtere vores følelser på en sund måde er udgangspunktet for at forbedre vores livskvalitet og gøre vores bedste.