8 gavnlige fødevarer til at bekæmpe mavesår
Mavesår er en lidelse, der påvirker den indre slimhinde i maven eller tyndtarmen. Desuden kan det i høj grad forværre livskvaliteten for dem, der lider af dem. I disse tilfælde er det godt at vide, hvordan man kan bekæmpe mavesår.
I de fleste tilfælde er årsagen bakterier, men nogle faktorer som dårlige vaner (alkohol, tobak) spiller også en afgørende rolle. Også nogle medikamenter, stress og negative følelser kan være afgørende. Opdag i denne artikel, hvad der er de otte bedste fødevarer til at forebygge og bekæmpe mavesår.
8 fødevarer til at bekæmpe mavesår
1. Ananas
Ananas er en frugt rig på enzymer med den egenskab, at den fremmer fordøjelsesprocessen. På denne måde letter den fordøjelsen af fødevarer, der er rige på protein.
Desuden skiller den sig ud for sine antiinflammatoriske egenskaber på grund af bromelain, ifølge en undersøgelse foretaget af Mangalayatan University (Indien).
Vi kan spise frisk ananas før måltider eller som dessert, og også tilføje den til juice og hjemmelavede smoothies.
Du vil måske finde denne artikel interessant: Ananas mod forstoppelse: Sådan gør du
2. Kål: En hjælp til at bekæmpe mavesår
Kål er en grøntsag med en høj alkaliserende kraft. Desuden har det den egenskab at lette helingen af mavesår.
Vi kan indtage det råt (lad det trække et par timer i olie, eddike og salt), kogt eller i saft. Desværre anbefales det at moderere forbruget til dem, der lider af lavt stofskifte.
3. Rød peberfrugt
Rød peberfrugt er en meget appetitvækkende og mavebeskyttende fødevare, dvs. den øger appetitten og stimulerer sekretionen af mavesaft. Det siger denne undersøgelse foretaget af Central Food Technological Research Institute (Indien).
Rød peberfrugt kan spises rå (saft, salater, tilbehør), kogt eller ristet. På sidstnævnte måde har den en lækker smag og er perfekt som tilbehør til enhver ret.
4. Kartoffel
Kartoflen er den syrehæmmende fødevare par excellence. Ikke alene er det en af de få fødevarer, som vi har lyst til at spise, når vi lider af halsbrand, men rå kartoffelsaft er et ældgammelt antiinflammatorisk middel, som det fremgår af denne forskning fra Purdue University (USA).
Hvis vi ønsker at udføre dette ældgamle middel, skal vi i ni dage indtage følgende blanding på tom mave.
Ingredienser
- 100 ml rå kartoffelsaft, der er skyllet og skrællet og uden spirer.
- 1 spiseskefuld ekstra jomfruolivenolie (16 gram).
Vi bør vente mindst en halv time, før vi spiser morgenmad.
5. Gulerod
Guleroden er en alkaliserende grøntsag og meget velegnet til enhver mavelidelse. Hvis vi indtager det i naturlig juice, har det desuden den egenskab at kunne forbedre hele fordøjelsesslimhinden. Det siger denne undersøgelse foretaget af University of California.
En fremragende kombination er hjemmelavet juice af gulerod og æble, som vi kan tage en halv time før måltidet som et forebyggende syreneutraliserende middel.
6. Æble
Æblet er en af de mest ydmyge frugter og ikke desto mindre en af de sundeste frugter, der findes.
Denne frugt virker som en naturlig fordøjelsesregulator og er velegnet til lidelser som mavesår, gastritis, halsbrand, smerter, forstoppelse eller diarré, som det forklares i denne undersøgelse fra University of Reading (Storbritannien).
Æblet anbefales stærkt til at forebygge og bekæmpe mavesår takket være dets indhold af fibre, betacaroten og C-vitamin. Disse næringsstoffer letter genoprettelsen af vævene i fordøjelsessystemet.
7. Aloe vera til at bekæmpe mavesår
Aloe vera er en plante, der udmærker sig ved sin glimrende helbredende kraft, ud over at være antioxidant, bakteriedræbende og antiinflammatorisk ifølge denne undersøgelse fra College and Research Institute of India. I tilfælde af mavesår er aloe effektiv på forskellige måder:
- Dens bakteriedræbende egenskaber forhindrer reproduktion af Helicobacter Pyloribacteria, som er relateret til mange tilfælde af mavesår.
- Sår er relateret til en inflammatorisk proces i hele fordøjelseskanalen, og aloe vera har den egenskab, at den reducerer inflammation.
- Dens indhold af aleomodin og aleolein gør den fremragende til at genoprette maveslimhinden.
Du vil måske finde dette interessant: 8 mulige tegn på problemer med fordøjelsen
8. Havvand
I dag kan vi finde havvand, der er egnet til konsum, i nogle supermarkeder og helsekostforretninger. Desuden har det vist sig at være en fremragende kilde til mineraler og sporstoffer.
Andre tips til at bekæmpe mavesår
For at bekæmpe mavesår kan vi også følge disse tips:
- Spis enkle måltider, uden at blande forskellige typer mad på samme tid.
- Tyg godt og spis uden hastværk.
- Drik ikke vand under måltiderne. Det er bedre at gøre det på tom mave, midt på formiddagen og midt på eftermiddagen.
- Undgå tobak og alkohol.
- Bekæmp stress med naturmedicin og afslappende behandlinger (massage, yoga, tai chi osv.).
- Undgå stegte og raffinerede fødevarer, hvidt sukker og stimulerende og krydrede stoffer og krydderier (kaffe, cola, peber, kanel, nelliker, ingefær osv.).
Afslutningsvis
Afslutningsvis, uden at det berører alt det, der er sagt ovenstående i artiklen, som er nyttige og nødvendige tips til at følge for at forbedre denne patologiske tilstand, anbefales det at gå til lægen. Det er nemlig lægen, der skal diagnosticere og behandle mavesår.
Men som supplement til behandlingen kan og bør man følge en kost, der gavner helbredelsesprocessen. Det kan være en diæt som den, der foreslås i denne artikel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aditi A, Graham D. Vitamina C, gastritis and gastric disease: a historical review and update. Digestive Disease Science. Diciembre 2013.
- American College of Gastroenterology. Peptic Ulcer Disease. Abril 2021.
- Asdaq S. M, Swathi E, et al. Role of Daucus carota in enhancing anti ulcer profile of pantoprazole in experimental animals. Molecules. Noviembre 2020. 25 (22): 5287.
- Caballé, F. F. (2008). Epidemiología, factores pronósticos y causas de hemorragia digestiva alta no varicosa. Gastroenterologia y Hepatologia Continuada.
- Canadian Society of Intestinal Research. Stomach Ulcer Diet.
- Cheney G. Rapid healing of peptic ulcers in patients receiving fresh cabbage juice. Western Journal of Medicine. Enero 1949. 70 (1): 10-15.
- Guimarães, L. L., Ventura, A. L., Capellari, L. R., Souza, V. V. de, & Toma, W. (2017). Análise fitoquímica de plantas medicinais indicadas popularmente na forma de garrafadas para o tratamento da úlcera gástrica. Unisanta Health Science.
- Jain S, Rathod N, et al. Antibacterial effect of Aloe Vera gel against oral pathogens: an in-vitro study. Journal of Clinical & Diagnostic Research. Noviembre 2016. 10 (11): ZC41-ZC44.
- Kong F, Singh R. P. Solid loss of carrots during simulated gastric digestion. Food Biophysics. 2011. 6 (1): 84-93.
- Koutsos A, Tuohy K. M, Lovegrove J. A. Apples and cardiovascular health – is the gut microbiota a core consideration? Nutrients. Junio 2015. 7 (6): 3959-3998.
- Lucas L, Russel A, et al. Molecular mechanisms of inflammation. Anti-inflammatory benefits of virgin olive oil ad the phenolic compound oleocanthal. Current Pharmaceutical Design. 2011. 17 (8): 754-68.
- Marotta R. B, Floch M. H. Diet and nutrition in ulcer disease. The Medical Clinics of North America. Julio 1991. 75 (4): 967-979.
- Pavan R, Jain S, et al. Properties and therapeutics application of bromelain: a review. Biotechnological Research International. Diciembre 2012. 976203.
- Ramírez A, Pacheco de Delahaye E. Propiedades funcionales de harinas altas en fibra dietética obtenidas de piña, guayaba y guanábana. Interciencia. Abril 2009.
- Reddivari L, Wang T, et al. Potato: an anti-inflamatory food. American Journal of Potato Research. Diciembre 2018. 96 (2).
- Ruggiero P. Use of probiotics in the fight against Helicobacter pylori. World Journal of Gastrointestinal Pathophysiology. Noviembre 2014. 5 (4): 384-391.
- Srinivasan K. Biological activities of pepper alkaloids. Natural Products. Mayo 2013. 1397-1437.
- Valdivia Roldán, Mario. “Gastritis y gastropatías.” Revista de Gastroenterología del Perú 31.1 (2011): 38-48.