Gelotofobi: Hvordan man overvinder frygten for at blive gjort grin med

Personer med gelotofobi er kendetegnet ved en overdreven og ukontrollabel frygt for at blive drillet. Få mere at vide i denne artikel.

Du har sikkert været i en situation, hvor en gruppe venner grinede af en pinlig oplevelse: Et fald, en fejltagelse, noget dumt du sagde osv. Det har måske været ubehageligt for dig. Måske har du endda mistet lysten til at ses med den gruppe igen. Hvis dette lyder bekendt, er der tale om gelotofobi.

Dette henviser til en tilstand, hvor en person føler sig usikker i nærheden af andre mennesker, fordi vedkommende er bange for at blive gjort grin med af dem. Derefter begynder de at trække sig tilbage fra deres sociale verden.

Lyder dette som dig? Kender du nogen, som er sådan? Lad os se lidt nærmere på det.

Hvad er gelotofobi?

Gelotofobi er den overdrevne, irrationelle og ukontrollerbare frygt for at blive latterliggjort. Den betydelige ulempe for dem, der har gelotofobi, er, at latter normalt ikke er en positiv ting for dem. Når de hører en gruppe mennesker grine, går de i mange tilfælde automatisk ud fra, at der bliver gjort grin med dem.

Det falder dem ikke ind, at de måske griner, fordi nogen lige har fortalt en vittighed, eller fordi de kan huske en gammel anekdote. Gelotofobi ender således også med, at den ramte person begynder at få paranoidlignende adfærd eller tanker.

Som det sidste er det værd at præcisere, at der skal foretages en differentialdiagnose for at fastslå, at det er gelotofobi og ikke en anden klinisk tilstand. Mange gange forveksles denne type frygt med en undgående personlighedsforstyrrelse eller en skizoid personlighedsforstyrrelse.

Tegn og symptomer på gelotofobi

Når den fobiske situation opstår, kan den person, der lider af den, bl.a. opleve angst, åndenød, lyst til at løbe væk, meget intenst ubehag, nervøsitet, sved og rystende hænder.

Faktisk er nogle af de mest almindelige tegn og symptomer på gelotofobi følgende:

• Overdreven frygt for latterliggørelse fra andre.
• Angst og ubehag over for andre menneskers latter.
• Generthed og forlegenhed. De er ofte indadvendte og søger ikke at tiltrække opmærksomhed til sig selv.
• Muskelstivhed, afvigende blikke, akavede bevægelser. Dette er kendt som Pinocchio syndrom.

Årsagerne til og oprindelsen af gelotofobi

Ligesom mange fobier er gelotophobi ofte resultatet af en tidligere traumatisk oplevelse, der udvikler denne frygt. Det kan f.eks. opstå hos en person, der gik på indkøb med sit undertøj synligt under bukserne og blev grinet af, drillet og stirret på hele vejen dertil og i supermarkedet.

Denne person begyndte at føle sig overvåget, skidt tilpas og flov uden at vide, hvad der skete. Det var først, da hun kom hjem, at hun kunne identificere, hvad situationen drejede sig om. Men hændelsen havde allerede forårsaget en sådan frygt og bitterhed hos hende, at den skabte præcedens.

Årsagerne til gelotofobi har at gøre med en frygt for latterliggørelse, der kan være opstået i barndommen eller den tidlige ungdom midt i identitetsdannelsen. De personer, der lever med denne frygt, udvikler en mistroisk og defensiv personlighed, fordi enhver lejlighed er potentielt egnet til at modtage latterliggørelse.

Konsekvenserne af gelotofobi

Gelotofobi er blandt de fobier, der forårsager de mest markante forringelser på det sociale plan. Det er f.eks. ikke det samme at være bange for fly (et transportmiddel, som vi bruger ved særlige lejligheder) som at have en irrationel frygt for en situation, der normalt opstår, når der er andre mennesker.

Den person, der har fobi for latterliggørelse, vælger således at blive hjemme og undgå sociale arrangementer for at undgå at blive drillet. Derudover er nogle af de hyppigste konsekvenser følgende:

• Deres selvværd er normalt også skadet, da disse mennesker føler sig værdiløse og underminerede.
• De kan lide af tilbagetrækning og generthed.
• Personer med gelotofobi oplever ofte stress i situationer med latter, så de kan fremstå som en person, der ikke har humor.
• De kan projicere et distanceret og koldt billede udadtil.

Sådan tackler du frygten for at blive drillet

For det første er det vigtigt at forstå, at en fobi ikke er en simpel frygt. Det er en intens frygt, der forårsager reelt ubehag hos personen og forringer forskellige områder af deres liv. Derfor er det nødvendigt at hjælpe folk, der lider under denne situation, og opfordre dem til at søge professionel hjælp.

Som alle fobier sker tilgangen til gelotofobi med eksponeringsteknikker. Vi går frem skridt for skridt, gradvist.

Først foreslår terapeuter normalt en eksponering i fantasien. De beder personen om at visualisere og udtrykke, hvordan den frygtede scene ville være, mens terapeuten ledsager og vejleder dem. Efterhånden som personen får tillid, kan den sidste fase med eksponering i en social situation finde sted.

På den anden side arbejder de også med kognitiv omstrukturering, som gør det muligt at identificere de tanker, der ligger til grund for frygten. Målet er at erstatte dem med mere funktionelle tanker.

Brugen af drama- og humorteknikker i rollespil anbefales også. Folk bør f.eks. kunne identificere det, der er pinlige for dem, og derefter iscenesætte det for at tage fat i deres svaghed og gøre den til en naturlig kilde til latter.

På den måde kan de aktivt begynde at se situationen anderledes. Denne øvelse udføres med et sæt instruktioner og skal vejledes af en professionel.

Som det sidste er det vigtigt at arbejde med personerne om forskellige afslapningsteknikker for at håndtere den fobiske stimulus. Således vil de ikke føle, at de skal flygte eller undgå situationen.

Når alt opleves som et personligt angreb

Igennem hele denne artikel har vi forklaret, at en af de væsentligste vanskeligheder ved gelotofobi er, at personer, der lever med denne fobi, føler, at de er centrum for latterliggørelse. De kan tage ethvert grin, blik eller hvisken omkring dem personligt, og det bliver til en naturlig kilde til tortur.

Reaktionerne er flugt eller undgåelse. Der er dog også tilfælde af vold og vrede i relationer.

Forestil dig, hvor svært livet ville være, når latter er et problem eller en trussel. Derfor er det vigtigt at oplyse om fobier, da vi skal støtte de personer, der lider af dem, og forstå årsagen til visse adfærdsmønstre.

Afslutningsvis skal vi som samfund generelt og som enkeltpersoner undgå at gøre grin med, latterliggøre og nedgøre børn og unge. Vi spiller alle en rolle i denne sammenhæng. Som enkeltpersoner er det også vigtigt at arbejde på vores solide selvværd og vores tolerance over for frustrationer.