Halsbrand eller mavesurhed? Hvad er forskellen?

· 18. februar 2016
Selv om symptomerne ligner hinanden og de to tilstande ofte forveksles, er halsbrand og mavesurhed faktisk totale modsætninger. Halsbrand opstår på grund af mangel på mavesyre imens mavesurhed skyldes overskud af samme.

Der findes masser af mennesker som lider af mavesurhed eller halsbrand fra tid til anden, normalt efter at have spist et ubalanceret måltid. Andre er nødt til at skulle håndtere dem dag efter dag, lige meget hvad de spiser. I denne artikel forklarer vi hvordan både halsbrand og mavesurhed opstår. Ved at lære begge tilstande bedre at kende og lære at skelne mellem dem, vil man også kunne bestemme hvilken slags ubalance, man lider af og på den måde behandle den med de naturlige helsemidler, vi anbefaler længere nede i artiklen.

Faktorer som spiller en rolle

Nogle faktorer er ens for begge tilstande, så først vil vi tage et kig på dem. Følgende er en liste over de faktorer som kan provokere både halsbrand og mavesurhed:

  • At kombinere forskellige slags mad i et måltid: For eksempel kød og fisk, bælgplanter og kød, mejeriprodukter og kød osv. Nogle kombinationer er bare ikke gode og man bør prøve at spise mere simple måltider.
  • Overspisning: Hvis maven har svært ved at nedbryde maden, er det sundeste man kan gøre for kroppen at spise mindre portioner i løbet af dagen så maven kan arbejde sig igennem maden lidt efter lidt.
  • At spise desserter med meget fedt, mejeriprodukter eller sukker: Alle disse tre elementer er svære at nedbryde og kan være skyld i at man tager på, så derfor bør de kun spises i små portioner til formiddag og eftermiddag.
  • At spise citrusfrugter til dessert, da det er svært at nedbryde syre efter et måltid. Hvis man kan lide at spise frugt til dessert, er det bedre at holde sig til æbler og pærer og gemme citrusfrugterne til morgenmaden.
  • Hurtigspisning, når man sluger maden uden rigtig at tygge den ordentligt igennem.
  • At drikke meget vand til måltiderne: Det er meget sundere at drikke vand op til en halv time før måltiden eller lidt efter man er færdig med at nedbryde sin mad.
  • At spise når man føler sig stresset, nervøs, bekymret eller irritabel: Når man spiser bør man prøve at finde ro i sindet, opholde sig på et rart sted, fokusere på kun at spise og være sammen med mennesker som man ikke finder forstyrrende.
  • At have taget medicin mod mavesyre over længere tid, da dette kan have indvirkning på mavens naturlige syrlighed.
Citrus

Halsbrand

Folk som lider af halsbrand afviger fra resten fordi deres maver producerer for lidt mavesyre hvilket får den overskydende, ufordøjede mad til at gære.

Andre normale symptomer er:

  • Tung og langsom fordøjelse af maden.
  • En brændende fornemmelse efter et måltid.
  • At spise hurtigt
  • At blive hurtigt mæt.
  • Oven i lider man også ofte af forstoppelse, luft i tarmene og hævede gummer.

Midler mod halsbrand

For at bekæmpe disse symptomer, bør man følge følgende råd:

  • Spis små portioner i løbet af dagen
  • Spis aldrig meget varm eller meget kold mad.
  • Selv om man har lyst til at spise hurtigt, bør man tygge maden godt igennem og spise langsomt.
  • Tag et naturligt kosttilskud med fordøjelsesenzymer, alt efter hvilken slags mad der er sværest for dig at nedbryde (fedt, protein eller kulhydrater).

Mavesurhed

Mavesurhed er modsætningen til halsbrand: maven udskiller for meget syre, hvilket får maden til at fordøjes meget hurtigt. Man kan genkende mavesurhed på følgende symptomer:

  • Man får sure opstød før man spiser.
  • Det sker normalt når man er meget sulten og det at spise gør det bedre.
  • Lysten til at drikke masser af koldt vand.
  • Oplevelsen af at være forstoppet og have hævede gummer.

Midler mod mavesurhed

  • Selv om det virker som om, at det at spise får mavesurheden til at gå væk, bør man prøve at spise så langsomt som muligt, tygge maden grundigt og vælge sunde, forfriskende madvarer.
  • Undgå sure eller syrlige madvarer, såsom citrusfrugter, raffineret mel, sukker, dybstegt mad, mejeriprodukter og rødt kød. Til gengæld kan man vælge at drikke en smule citronsaft, fordi syren i citron er i stand til at neutralisere syren i maven.
French-fries

Naturlige syreneutraliserende midler

Hvis man har behov for at tage et syreneutraliserende middel, lige meget om det er for halsbrand eller mavesurhed, bør man prøve en af følgende naturlige midler for at gøre syrerne mere basiske uden at ændre på mavens naturlige pH-værdi. Man bør også prøve at undgå medicin og endda natron, hvilket kan have langsigtede negative følger.

  • Umeboshi blommer: Japanske umeboshi blommer har en meget stærk smag, som er både salt og syrlig på samme tid. Dette kommer fra gæringsprocessen, som de gennemgår. Men de er meget gavnlige for helbredet: læg bare et lille stykke midt på tungen, lad det ligge et par sekunder og slug det derefter.
umeboshi

  • Hvidt ler (til oralt brug): Hvidt ler er et ekstremt gavnligt kosttilskud som kan hjælpe med at eliminere affaldsstoffer fra kroppen og samtidig neutralisere mavesurheden. Bland en skefuld ler i en kop vand og. Rør rundt med en træske (eller andet, så længe den ikke er lavet af hverken plastik eller metal). Lad det stå i ti minutter og drik.
  • Rå kartoffelsagt: På trods af dens mærkelige konsistens og smag, er kartoffelsaft et naturligt syreneutraliserende middel, man altid bør have på hånden. Man kan blende en kartoffel som er godt vasket og skrællet eller købe saften i en helsekostbutik.