Hjemmelavede hygiejneprodukter: Fem opskrifter du skal prøve

Hjemmelavede hygiejneprodukter er nemme at lave. Her er fem milde opskrifter, du kan prøve.
Hjemmelavede hygiejneprodukter: Fem opskrifter du skal prøve

Sidste ændring: 26 august, 2022

De her hjemmelavede hygiejneprodukter er milde og naturlige alternativer til de produkter, du kan købe i butikkerne. Husk at teste dem på din hånd, før du bruger dem på sarte områder.

Nogle af de her midler kan bruges i området omkring vagina. De kan hjælpe med at skabe balance i pH-værdien og den naturlige mikroflora. Men de kan ikke erstatte god hygiejne i det daglige.

Hvis du har problemer med kløe, udslæt eller med dårlige lugte er det en god ide først og fremmest at konsultere din læge eller gynækolog for at sikre dig, at der ikke er noget galt.

Det er også vigtigt at teste de her produkter på et lille stykke hud, før du bruger det på dine mere følsomme områder. Vi er alle forskellige, og nogle er mere følsomme end andre, også selvom der er tale om naturlige produkter.

Her er fem hjemmelavede hygiejneprodukter, du skal prøve i dag. Det bedste er, at de er billige, og at du ved lige præcis hvad der er kommet i dem.

1. Hygiejneprodukt med aloe vera og te-træ olie

Aloe vera og tea tree olie

Aloe vera og te træ olie er en blanding, der kan lindre kløe og irritation. Det kan også bruges mod tør hud.

Begge har antibakterielle svampebekæmpende egenskaber. Te træ olie er en kraftig olie, der kan være lidt for voldsom for nogle kvinder. Så husk at være forsigtig, første gang du prøver denne opskrift.

Ingredienser

  • 3 spsk. aloe vera
  • 5 dråber te-træ olie

Fremgangsmåde

  • Bland aloe vera og te-træ olie i en beholder

Sådan bruger du cremen

  • Smør forsigtigt cremen på ydersiden af kønslæberne. Undgå at smørre det på den sarte, lyserød hud på indersiden.

Anbefalet læsning efter “Hjemmelavede hygiejneprodukter”:

Infusion af vandmelonkerner for disse 8 fordele

2. Infusion med kamille

Denne infusion med kamille kan lindre kløe, tørhed og irritation.

Kamillete har anti-inflammatoriske og antibakterielle egenskaber, der lindrer området uden at ændre den naturlige flora.

Ingredienser

  • Tebrev med kamille eller en spiseskefuld tørrede kamilleblomster
  • 500 ml kogt vand

Fremgangsmåde

  • Lad kamilleteen trække i kogende vand i 20 minutter
  • Si kamilleblomsterne fra eller tag tebrevet op.

Sådan bruger du infusionen

  • Vask dig forsigtigt med infusionen.
  • Skyl efter med rent vand

3. Gurkemejemælk

Gurkemeje og maelk

Blandingen af ​​gurkemeje og mælk giver et middel med fugtgivende egenskaber.

Ingredienser

  • 1 spiseskefuld gurkemeje
  • 6 spiseskefulde mælk

Fremgangsmåde

  • Bland ingredienserne godt i en beholder

Sådan bruger du gurkemejemælken

  • Gnid massen over det ydre område af vagina. Lad det trænge ind i 15 minutter
  • Skyl derefter med rent vand.

4. Infusion med bukkehornsfrø

Bukkehornsfrø – som indgår i mange karryblandinger – indeholder fedtsyrer og antioxidanter. Selvom de oftest bruges som krydderi, så kan de også bruges i en infusion.

Ingredienser

  • 1 spsk bukkehornsfrø
  • 1 krus vand

Fremgangsmåde

  • Kog frøene i 5 minutter
  • Sluk for varmen og lad dem trække, indtil infusionen er kølet helt af.

Sådan bruger du infusionen

  • Vask de ydre områder af vagina med infusionen
  • Skyl efter med vand

Læs også denne artikel efter “Hjemmelavede hygiejneprodukter”:

De 4 mest vanddrivende infusioner

5. Hjemmelavede hygiejneprodukter med morgenfrue

Morgenfrue  - hjemmelavede hygiejneprodukter

Morgenfrue er et mildt produkt, som du kan bruge i badevandet, næste gang du tager et karbad. Det giver en dejlig og beroligende følelse og duft.

Ingredienser

  • 4 spiseskeer morgenfrue
  • 500 ml vand

Fremgangsmåde

  • Varm vandet op til kogepunktet og tilsæt morgenfrue.
  • Lad infusionen brygge i 2 timer. Læg det i køleskabet for at køle af.

Sådan bruger du infusionen

  • Hæld blandingen i badevandet, næste gange du tager et karbad.

Prøv de her infusioner, næste gang du gerne vil lindre kløe, irritation eller tørhed.

Husk dog at gå til lægen, hvis du tror noget er galt.

De her opskrifter kan desuden ikke stå alene, men skal bruges som et supplement til god daglig hygiejne og en sund og varieret kost.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Mang, T., & Dresel, W. (2007). Lubricants and Lubrication. Lubricants and Lubrication: Second Edition. https://doi.org/10.1002/9783527610341
  • Bergmark, K., Åvall-Lundqvist, E., Dickman, P. W., Henningsohn, L., & Steineck, G. (1999). Vaginal Changes and Sexuality in Women with a History of Cervical Cancer. New England Journal of Medicine. https://doi.org/10.1056/NEJM199905063401802
  • Rahimi Yazdi, S., & Corredig, M. (2012). Heating of milk alters the binding of curcumin to casein micelles. A fluorescence spectroscopy study. Food Chemistry. https://doi.org/10.1016/j.foodchem.2011.11.019
  • EcuRed. (2012). Caléndula.
  • Monteiro, G. (1985). Manzanilla. Explicator. https://doi.org/10.1080/00144940.1985.9938608
  • Hamidpour, R., Luay, L. (2017). A Natural remedy that reduces symptoms of menopause. Translational Biomedicine. 8(4):133. DOI: 10.21767/2172-0479.100133.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.