Høretab: Symptomer og behandling

21 maj, 2020
Høretab rammer 360 millioner mennesker i hele verden. I takt med, at du bliver ældre, jo større sandsynlighed er der for, at du vil lide af dette. Læs med for at lære mere.

Høretab er, når man har en hørehæmning og ikke kan høre korrekt. Der er faktisk nogle få trin, ens krop skal gå igennem for at kunne gøre korrekt.

Først, trænger lyde gennem øregangen. Det rammer trommehinden og får den til at vibrere. Denne vibration bevæger sig til en kæde af små knogler, som simulerer sneglen.

Indeni sneglen, er der nogle celler, som transformerer disse vibrationer til energi. Denne energi bevæger sig gennem hørenerven til hjernestammen som en nerveimpuls. Derfra når den hjernebarken. Til sidst er du klar over, at du hører en lyd.

Typen af høretab afhænger af, hvilken del af processen der fejler. Vi vil derfor vise dig de forskellige typer af høretab, samt hvordan man kan behandle dem.

Typer af høretab

Der er to primære typer af høretab: Ledende og sensorineuralt høretab. Hvis den ydre og mellemste del af øret (trommehinden og knoglerne) ikke er intakte, er det ledende. I sensorineuralt høretab kan sneglen, hørenerven, hjernestammen eller hjernebarken dog være beskadiget.

Vi anbefaler: De bedste tips til at bevare en ung, sund hjerne

Symptomerne

Som regel er folk et stykke tid om at opdage denne tilstand. Dette skyldes, at din krop prøver at kompensere for det på mange forskellige måder. Der er et bredt spektrum af forandringer relateret til høretab.

De primære symptomer er, hvilke former for lyde man kan og ikke kan høre. Generelt er lyde af lav intensitet sværere at høre ved ledende høretab. Ved sensorineuralt høretab er det dog sværere at skelne mellem lyde, men man kan høre deres intensitet.

Kvinde hvisker til ældre kvinde med høretab

Som regel er det sværere at høre skingre lyde. På grund af dette er det som regel sværere at høre kvindelige stemmer frem for mandlige. Derudover har personer med denne tilstand sværere ved at høre, når der er støj i omgivelserne. I andre tilfælde kan de tro, at bestemte lyde er højere, end de egentlig er.

Alt afhængig af årsagen, er der andre gængse symptomer på høretab. Et af de mest gængse symptomer er smerte i ørerne. Hvis balancenerven desuden er beskadiget, kan man også opleve svimmelhed.

Læs også: Prøv disse naturlige midler mod tinnitus

Det kan være svært at kommunikere, hvis man har høretab uden at få behandling. Det kan også have andre følelsesmæssige konsekvenser, såsom depression.

Behandling

Man skal kende til årsagen, før man kan behandle høretab. Derefter kan læger anbefale den bedste behandling alt afhængig af typen.

Behandling af ledende høretab

Hvis årsagen er en blokering af ørevoks, vil lægen fjerne den. Hvis det er skade på kæden af knogler, kan de reparere eller fjerne den. Hvis problemet er mellemørebetændelse, vil de dog give antibiotika. Hvis der er væske fra en infektion, vil læger også dræne det.

Til en beskadiget trommehinde, såsom fra en sprængt trommehinde eller ar fra infektioner, kan læger reparere eller erstatte dem.

Der er altid mulighed for at indsætte benforankrede høreapparater. De fanger vibrationerne fra lyde i luften og overfører dem til det indre øre. Derefter kan de fikse problemerne i mellemøret.

Behandling af sensorineuralt høretab

Kvinde med høreapparat

I disse tilfælde, er årsagerne som regel ikke genoprettelige. Du vil måske derfor blive nødt til at få et implantat, som gør arbejdet for dig. Der er også terapeutiske muligheder, samt ikke-implanterbare protetiske behandlinger.

Med andre ord kan man få et høreapparat. De modificerer lyde alt afhængig af patientens specifikke behov. Generelt er der to typer af høreapparater:

  • Cochlea implant. Disse erstatter funktionen af øresneglen.
  • Hjernestammeimplant. De stimulerer dette område, uden lyd behøver gå igennem det indre øre eller hørenerven.

Som det sidste skal man have i baghovedet, at den eneste person, der kan give dig den bedste behandling, er en professionel med den relevante træning til det.

  • Díaz, C.; Goycoolea, M., & Cardemil, F. (2016). “Hipoacusia: Trascendencia, incidencia y prevalencia”, Revista Médica Clínica Las Condes, 27 (6): 731-739.
  • Taha, M., & Plaza, G. (2011). “Hipoacusia neurosensorial: diagnóstico y tratamiento”, Jano: Medicina y humanidades, 1773: 63.
  • Aguado, G. (2015). “Trastornos específicos del lenguaje e hipoacusia”, Revista de Logopedia, Foniatria y Audiologia, 35 (4): 171-176.
  • Olarieta, J.; García-Alcántara, F.; Pérez, N., & Rivera, T. (2015). “Hipoacusia”. Medicine (Programa de Formación Médica Continuada Acreditado, 11 (91): 5445-5454.