Jeg-budskaber: En god kommunikationsstrategi

01 marts, 2020
Kommunikation mellem mennesker er kendetegnet ved at være ekstremt komplekst. Derfor er der mange, som har udviklet et antal strategier, der giver os mulighed for at udtrykke os selv mere tilstrækkeligt. En af disse strategier er "jeg-budskaber". I denne artikel fortæller vi dig mere om, hvad det er.

Jeg-budskaber er et yderst nyttigt kommunikationsredskab, når du ønsker at udtrykke dine tanker eller følelser, uden at du sårer din partner.

Forestil dig eksempelvis en situation, hvor du ikke bryder dig om en persons væremåde. De fleste vil muligvis finde det vanskeligt at udtrykke deres ubehag og de følelser, det skaber. 

Under sådanne omstændigheder undgår folk ofte at sige, hvad de virkelig tænker, fordi de ønsker at undgå konflikt. Hvis de dog beslutter sig for at sige noget, kan de have svært ved at finde de rette ord, så de ikke fornærmer personen.

I dette tilfælde er jeg-budskaber en perfekt teknik, fordi de giver dig mulighed for at udtrykke dig selv uden at blive bebrejdet for det.

Læs også: 12 årig pige skaber app til at kommunikere med sin bedstemor, som har Alzheimer’s

Hvad er jeg-budskaber?

Jeg-budskaber er en kommunikationsstrategi, der giver folk mulighed for at udtrykke deres følelser på selvsikker vis uden at angribe.

For at anvende denne strategi skal du prioritere at tale i første person, du skal fokusere på, hvad du taler om, og du skal beskrive de følelser, det skaber.

Par kommunikerer for at løse konflikter

Jeg-budskaber er en kommunikationsstrategi, der giver folk mulighed for at udtrykke sig selv på en måde, som mindsker konflikter, når de udtrykker noget, de ikke bryder sig om.

Typiske sætninger såsom “Du sætter aldrig noget ordentligt på plads” er en kritik, der kan opstå mellem to personer, der bor sammen. Den person, der bliver beskyldt for ikke at sætte tingene ordentligt på plads, vil føle sig angrebet og vil reagere på en lignende måde.

I stedet bør man sige: “Den sidste måneds tid har jeg stået for al rengøringen alene, og jeg føler ikke, at jeg får meget støtte“, da dette er mere passende. Det skyldes, at personen beskriver, hvad der er sket, samtidig med at personen udtrykker, hvad han eller hun føler, men uden at der fokuseres på at beskylde den anden part.

Når man udtrykker et budskab på denne måde, vil den anden person føle mere empati mod en. Ligeledes vil han eller hun ikke føle sig dømt, og det vil være lettere for personen at udtrykke sine følelser. 

Forskellen mellem jeg-budskaber og du-budskaber

Jeg-budskaber er dem, der som regel bruges i et dårligt håndteret argument. Her er nogle af forskellene mellem jeg-budskaber og du-budskaber:

Beskyldninger

Du-budskaber forhindrer god kommunikation, fordi den anden person kan føle sig angrebet, hvis du beskylder dem for det, der er sket. Fremhævelse af skyld resulterer kun i den modsatte effekt. Personen vil forsvare sig selv, de vil ikke påtage sig deres del af ansvaret, og de vil give igen med en anden form for kritik.

Jeg-budskaber mindsker forsvarsreaktioner. Din partner vil ikke reagere på samme måde, hvis du siger: “I går blev jeg ked af det, fordi du ikke ringede“, i stedet for at sige: “Takket være dig havde jeg en forfærdelig dag i går!

Gå ikke glip af: Den der fordømmer min vej, burde gå i mine sko

Undgå at dømme

I du-budskaber dømmer personen den anden person, hvilket kun skaber mere vrede. Hvis man for eksempel siger: “Du opfører dig altid på samme måde. Du vil aldrig ændre dig!” motiverer man ikke den anden person til at have lyst til at løse problemet.

Det vil i stedet være et bedre valg at sige: “Jeg bliver meget nervøs, når du ikke fortæller mig, at du bliver forsinket“, da det beskriver følelsen uden at dømme den anden person.

Du-budskaber dømmer og forhindrer god kommunikation. De gør det derfor mere vanskeligt at løse problemer.

Konfliktløsning

Kærestepar er vrede på hinanden

Du-budskaber løser ikke selve roden til problemet; de gør det tværtimod værre. Men jeg-budskaber er en god strategi til at finde frem til en løsning mellem de to parter. 

Det kan være en stor hjælp til at løse en konflikt at udtrykke, hvordan det fik en til at føle, og at foreslå et alternativ, når man fokuserer sin opmærksomhed på at beskrive, hvad der er sket.

Sådan bruger man jeg-budskaber

  • Sig sætningen i første person. Eksempel: “Jeg bekymrer mig, når…“, “Jeg har det dårligt, når…” eller “Jeg bliver ked af det, fordi…“.
  • Beskriv den anden persons opførsel eller adfærd så objektivt som muligt. Eksempel: “Når du er forsinket uden varsel…“, “Når jeg fortæller dig om min dag, men du ikke giver mig nok opmærksomhed…” eller “Når du taler dårligt om min bedste ven/veninde...”.
  • Forklar, hvordan adfærden får dig til at føle. Eksempel: “Jeg føler, at du ikke respekterer eller værdsætter min tid…“, “Jeg føler mig ignoreret…” eller “Jeg føler, at du ikke værdsætter mig nok…“.
  • Foreslå en løsning. Eksempel: “Næste gang ville jeg sætte pris på, hvis du kunne fortælle mig, at du bliver sent på den“, “Jeg ville foretrække, hvis vi næste gang tog tidligere ud for at handle for at undgå lange køer” eller “Jeg ville ønske, at vi begge kunne vaske tøj sammen i næste uge“.

Jeg-budskaber er nyttige, når man skal kommunikere med hvem som helst. Det kan både være med venner, din partner, familiemedlemmer, kollegaer eller personer, du først lige har mødt.

Det vigtige er, at når man kommunikerer på denne måde, forhindrer det personen i at føle sig beskyldt eller skyldig. Tværtimod vil de indse, at du forklarer dem om en situation, du oplever. Du foreslår samtidig en løsning uden at angribe dem.

Således vil de ikke gå i forsvarsposition, og de vil forstå, at du ikke har det godt. Derved vil det være meget lettere for dem at have lyst til at samarbejde om at løse problemet.

  • Armero, M. (2018). Aprendiendo a vivir. Uno Editorial.
  • Castanyer, O. (2014). Aplicaciones de la asertividad. Editorial Desclée de Brouwer.
  • De Castro, A. (2013). La comunicación oral: Técnicas y estrategias. Editorial Universidad del Norte.