Hvad er åreforkalkning?
Åreforkalkning er en tilstand, hvor blodkarrene bliver tykke og stive. Den mest almindelige årsag er ophobning af fedt, kalk eller andre stoffer, der delvist hindrer den frie blodcirkulation. Vil du gerne vide mere om denne sygdom? Læs med!
Hjerte-kar-sygdomme som f.eks. åreforkalkning er en af de vigtigste dødsårsager i hele verden, da de normalt er asymptomatiske. Heldigvis er det muligt at forebygge dem med enkle livsstilsændringer, der sigter mod at opretholde sunde vaner.
Hvad er åreforkalkning?
Som nævnt er det en sygdom, der påvirker blodkarrene, og som er kendetegnet ved dannelsen af plaque eller aterom inde i disse strukturer. Plaque består af forskellige substanser, der findes i blodet, f.eks. fedt, kalk eller kolesterol.
I begyndelsen er ateromer bløde, men de hærder med tiden og reducerer arteriernes størrelse. Det reducerer iltforsyningen til kroppens forskellige organer, hvilket giver flere langsigtede skader.
Mulige symptomer
Desværre giver denne tilstand normalt ikke nogen symptomer, før det meste af arterien er blokeret, eller før der opstår en medicinsk nødsituation. Desuden vil de kliniske manifestationer afhænge af, hvilken arterie der er påvirket, f.eks:
- Smerter eller angina pectoris, hvis kranspulsårerne er påvirket.
- Følelsesløshed, svaghed, sløret tale, nedsat syn eller hængende ansigtsmuskler, hvis hjernekarrene er påvirket.
- Smerter i benene eller nedsat tryk i en ekstremitet, hvis blodkarrene i de øvre eller nedre lemmer er påvirket.
- Højt blodtryk eller nyresvigt, hvis nyrerne er påvirket.
En anden anbefalet artikel: Blodpropper: Vær opmærksom på disse 8 tegn
Komplikationer ved åreforkalkning
Myokardieinfarkt, hjerneinfarkt og angina pectoris er nogle af de mulige komplikationer, som denne sygdom kan medføre. Men hvis patienten ændrer sin livsstil og får den rette behandling for sit tilfælde, kan han/hun dog forebygge dem. Derfor er det vigtigt at opretholde en sund livsstil og følge lægens anvisninger.
På den anden side kan åreforkalkning også føre til alvorlige helbredsproblemer, når det udvikler sig over tid, hvoraf følgende skiller sig ud:
- Koronararteriesygdom: Dette opstår, når de arterier, der er ansvarlige for at forsyne hjertet, er påvirket. De vigtigste kliniske manifestationer er angina pectoris og akut myokardieinfarkt som nævnt ovenstående.
- Sygdomme i halspulsårerne: Det er de arterier, der er ansvarlige for at transportere iltet blod og næringsstoffer til hjernen. I denne forstand er det muligt at få et akut slagtilfælde, når de er ramt.
- Perifer arteriel sygdom: De arterier, der rammes i disse tilfælde, er dem, der er placeret i armene, benene eller bækkenet. Folk oplever ofte følelsesløshed, smerter, sår og undertiden infektioner.
- Aneurismer: Dette er fremspring eller deformation af væggene i en arterie og kan forekomme i ethvert område af kroppen. Dette vil ændre blodgennemstrømningen af mange forskellige organer.
- Kronisk nyresygdom: Når begge nyrearterier er blokeret, vil disse organer holde op med at fungere korrekt, og der kan opstå symptomer og tegn på nyresvigt.
Hvad er årsagerne?
Desværre er den nøjagtige årsag til denne patologi endnu ikke kendt. Den kan dog opstå i alle aldre, selv om den er hyppigere hos ældre voksne. Åreforkalkning starter normalt med en skade på arterievæggen, hvilket vil medføre en unormal ophobning af blodceller og andre substanser i området.
Hvis læsionen ikke heler ordentligt, hærder fedtsubstansen og blodcellerne, der er aflejret i arterievæggen, hvilket medfører komplikationer i forbindelse med patologien. I denne henseende kan den oprindelige læsion i arterievæggen skyldes flere faktorer, hvoraf følgende skiller sig ud:
- Arteriel hypertension.
- Højt kolesteroltal.
- Høje triglycerider.
- Rygning.
- Insulinresistens, fedme og diabetes.
- Kroniske inflammatoriske sygdomme som f.eks. gigt eller lupus.
Læs også: Myter om kolesterolsænkende kost
Kan åreforkalkning forebygges?
Åreforkalkning forværres normalt med alderen, da der ophobes substanser i karrene. For at forebygge eller forsinke denne situation kan vi forbedre vores spisevaner:
- Indtagelse af græskar (frugten eller dens frø). Græskar kan hjælpe med at reducere absorptionen af fedt i arterierne, så det ikke ophobes i blodkarrene. Desuden vil C-vitaminet, som det giver sammen med betacaroten, forhindre mange af cellerne i vores arterier i at degenerere.
- Spis fibre, som findes i frugt, grøntsager og kornprodukter. Takket være fibre absorberer tarmen mindre fedt og reducerer dermed den mængde, der når blodet.
- Udøv en eller anden form for fysisk aktivitet. Motion kan hjælpe med at reducere kolesterolniveauet i vores krop. Daglige gåture på 30-60 minutter i et rask tempo er nok, selv om du også kan dyrke en sport efter eget valg.
Kost og motion er grundlæggende
Kost og motion spiller en afgørende rolle for patientens livskvalitet. Derfor vil en af de første foranstaltninger, man bør træffe, altid være ændring og forbedring af disse områder af vores liv. Men hvis du er i tvivl eller lider af denne sygdom, er det bedst at følge din læges anvisninger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Arterioesclerosis. (n.d.). Retrieved from https://medlineplus.gov/spanish/atherosclerosis.html
- Propiedades de las calabazas. (n.d.). Https://Www.Botanical-Online.Com/Calabazaspropiedadesalimentarias.Htm. Retrieved from https://www.botanical-online.com/calabazaspropiedadesalimentarias.htm
- Betacaroteno – Carotenoides – Nutrientes – Home – Nutri-Facts. (n.d.). Retrieved November 21, 2018, from https://www.nutri-facts.org/es_ES/nutrients/carotenoids/beta-carotene.html
- Causas y factores de riesgo de la arteriosclerosis. (n.d.). Retrieved November 21, 2018, from https://www.webconsultas.com/salud-al-dia/arteriosclerosis/causas-y-factores-de-riesgo-de-la-arteriosclerosis