Hvad er Addisons sygdom?

Addisons sygdom kan manifestere sig i en hvilken som helst alder. Det er dog mere gængst i fyrrerne. I denne artikel vil vi fortælle dig, hvad det er og hvordan det bliver diagnosticeret.

Når man taler om Addisons sygdom, taler man typisk om binyresvigt.

For det første er det vigtigt at vide, at denne sygdom er meget sjælden. Nye tilfælde er trods alt kun 0,83 per hundrede tusinde menneske. Det betyder dermed, at udbredelsen eller antallet af tilfælde i en almindelig befolkning kun er fire til seks tilfælde per hundrede tusinde menneske.

For noget tid siden var den mest gængse årsag til sygdommen tuberkulose. Dette skyldes, at denne sygdom påvirker binyrerne. Eftersom der er mere kontrol over tuberkulose, er den mest gængse årsag nu “idiopatisk”. Det er derfor en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne organer.

Symptomerne kan overordnet set manifestere sig i en hvilken som helst alder. Det er dog gængst omkring en alder på cirka 38. Der er dog flest tilfælde i alderen over 40. Ligesom med mange andre endokrine sygdomme, er det mere gængst blandt kvinder end blandt mænd.

Årsagerne til Addisons sygdom

Vi nævnte ovenfor, at det, at tale om Addisons sygdom, er at tale om binyresvigt. Derfor bliver du først nødt til at forstå, hvad binyrerne er og hvad de gør i kroppen.

Mennesker har to binyrer, en over hver nyre i mavehulen. Indeni består de hver især af to dele:

• Binyremarven. Dette er den indre del af binyren, som er ansvarlig for at producere adrenalin-lignende hormoner.
• Binyrebarken. Dette er det ydre lag af hver binyre. Det er ansvarligt for at producere kortikosteroidehormoner, såsom:
  • Glukokortikoider. Kortisol er den mest kendte. Den har metaboliske, inflammatoriske og stressrelaterede funktioner.
  • Mineralokortikoider. Aldosteron er den mest kendte af disse. Det regulerer kroppens niveauer af natrium og kalium.
  • Androgener. Dette er mandens sexhormoner.

Addisons sygdom ødelægger i bund og grund barken på binyrerne. Uden denne bark mangler kroppen kortisol og aldosteron. Symptomerne på denne sygdom kommer overordnet af mangel på disse hormoner.

Det følgende er årsager til ødelæggelse af binyrebarken:

• Autoimmune lidelser. I disse tilfælde angriber kroppen binyrerne med antistoffer.
• Autoimmunt polyglandulært syndrom. Dette er en autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber flere kirtler på samme tid.
• Infektioner. Disse inkluderer svampeinfektioner og tuberkulose.
• Tumorer i selve binyren eller metastatisk kræft fra andre organer kan også forårsage denne tilstand.

Symptomer på sygdommen

I de fleste tilfælde af Addisons sygdom bliver symptomerne langsomt synlige. Det er derfor, denne tilstand er så svær at diagnosticere. Nogle mennesker bemærker trods alt ikke symptomerne. Ligeledes kan nogle af symptomerne ligne dem på andre sygdomme.

Problemet med forsinket diagnose er, at det kan true livet seriøst for den person, der lider af det. Det er derfor, det er vigtigt at kende til symptomerne og gå til en læge, hvis du mistænker, du måke lider af dem.

De mest gængse symptomer er:

• Mangel på appetit.
• Hyperpigmentering i huden eller mørkere hud i bestemte områder.
• Lavt blodtryk.
• Hypoglykæmi (lave blodsukkerniveauer).
• Asteni (udmattethed, mangel på styrke).
• Smerter i muskler.
• Depression.

Nogle patienter, som lider af denne sygdom, udvikler en akut krise. Flere af symptomerne, der er nævnt ovenfor, manifesterer sig da pludseligt. Læger kalder dette “akut binyresvigt”. Det kan desværre føre til et dødeligt chok, hvis det ikke bliver behandlet ordentligt og øjeblikkeligt. Dette er en potentiel livstruende tilstand.

Diagnose og behandling

For at diagnosticere Addisons sygdom skal læger måle hormonniveauerne. Den mest simple test består typisk af at måle niveauerne af kortisol og ACTH hormonet i blodet på patienten tidligt om morgenen. Generelt vil en person med Addisons sygdom have høje ACTH blodniveauer og lave kortisol blodniveauer.

For at få mere specifikke resultater kan fagfolk stimulere naturligt kortisol. De gør dette med kunstigt ACTH og måler patientens blodniveauer før og efter stimuleringen. Hos patienter, der lider af Addisons sygdom, øges niveauerne af kortisol i blodet ikke efter stimuleringen med ACTH.

Som det sidste kan medicinske fagfolk også bede om blodscreening.

For at erstatte kortisol ordinerer læger til sidst syntetisk glukokortikoider. Samtidig erstatter de aldosteron med lignende steroider, såsom fludrokortison. Som det sidste kan læger også ordinere hormoner såsom dehydroepiandrosterone til at erstatte androgener.