Hvad er "babysnak", og hvordan er det til gavn for babyer?
“Babysnak” er den særlige måde, som næsten alle taler til babyer på. Den forekommer spontant i mange kulturer og er kendetegnet ved at bruge en overdreven og musikalsk tone, med gentagne og enkle ord.
Babyen reagerer normalt ved at være mere opmærksom, når der tales til den på denne måde. Det er nu almindeligt kendt, at babysnak ikke kun er en kærlig måde at kommunikere med barnet på, men også er med til at forbedre barnets sproglige færdigheder.
Faktisk er der endda blevet identificeret forskellige former for babysnak: Moderbabysnak og faderbabysnak. Når begge er med, kaldes det “forældrebabysnak”.
Hvad er babysnak?
Babysnak defineres normalt som det sprog, der bruges af voksne til at kommunikere med babyer. Det væsentlige kendetegn ved dette er, at selv om den voksne taler på den korrekte måde, ændres deres tonefald og udtale, når de taler med en baby.
Selv om babyer ikke forstår, hvad voksne siger til dem, reagerer de normalt med glæde. Denne form for kommunikation er gavnlig for de små.
Babysnak omfatter også onomatopoesi eller forenkling af ord. Den omfatter også fagter, udtryk og fysisk kontakt. Barnet er ikke ligeglad med dette, men reagerer på samtalepartneren med smil, et opmærksomt blik eller håndbevægelser.
Fordelene ved babysnak
De fleste eksperter er enige om, at babysnak fremmer barnets sprogudvikling. Nogle definerer det som en “social krog” for barnets hjerne. Det er en stimulus, der fremmer kommunikationsfærdigheder.
Faktisk viste en undersøgelse fra 2018, at babyer, der blev talt til med “babysnak”, producerede flere ord ved 14 månedersalderen end dem, der ikke fik denne stimulus.
En anden undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, undersøgte den sproglige udvikling hos spædbørn op til 18 månedersalderen. For at gøre dette delte den familierne op i to grupper. Den første fik træning, og den anden fik ikke.
Ved undersøgelsens afslutning viste det sig, at børn fra familier, der havde brugt babysnak, i gennemsnit havde et ordforråd på 100 ord. Hos børnene fra de andre familier nåede deres ordforråd kun op på 60 ord.
På den anden side har man fundet ud af, at brugen af denne type tale afspejler positive følelser over for barnet. Dette fremmer konstruktiv og kærlig kommunikation mellem barnet og den talende. Alle undersøgelser viser, at babysnak ikke er en metode til at lære sprog, men en faktor, der letter indlæringen af sproget.
Stimulering af kommunikation fra en tidlig alder fremmer tilegnelsen af sprog.
Karakteristika ved babysnak
Det mest karakteristiske element ved babysnak er langsom tale med en detaljeret udtale og et højere tonefald. Udtalen er mere eftertrykkelig, og der er normalt mere brug af ansigtsudtryk. På den anden side er ytringerne korte og enkle.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Sansebøger til babyer: Funktioner og fordele
Gentagelse af ord
Når der bruges babysnak, gentages ord med den mere eller mindre eksplicitte hensigt, at barnet skal lære dem. Ting bliver sagt med stor vægt. Derefter gentages de. Hvis babyen i nogen grad forsøger at efterligne disse lyde, laver de voksne dem igen.
Verbernes tid og diminutiver
Et andet karakteristisk træk er brugen af verbalformen: Babysnak bliver altid talt i nutid. Det er som om, man er klar over, at det er umuligt for babyen at tilegne sig begreberne fortid og fremtid.
Ligeledes anvendes diminutiver og lydord ofte som erstatning for normale ord. F.eks. vovhunde eller vov vov.
Tredje person og grammatisk udvidelse
Med babysnak taler man i tredje person om sig selv eller andre. F.eks. siger moderen ikke “jeg er træt”, men “mor er træt”.
På samme måde supplerer omsorgspersonen sin grammatiske betydning, når barnet siger sine første ord. Hvis barnet f.eks. siger mam mam for at bede om en flaske, svarer personen: “Vil baby have mad? Jeg henter en flaske til dig.”
Andre interessante fakta om babysnak
Det er interessant at bemærke, at babysnak ikke kun bruges til babyer. Mange par bruger dette sprog til at tale med hinanden. Tilsyneladende øger denne type kommunikation oxytocin- og dopaminniveauerne.
I dette tilfælde tjener det ikke længere den funktion at lette kommunikationen, som det gør mellem en voksen og en baby. Funktionen er at interagere på en kærlig og sød måde.
Det er også almindeligt, at denne type kommunikation anvendes med kæledyr, især når der tilbydes hengivenhed. Selv om dyr ikke kan forstå ords betydning, opfatter de de følelser, der ledsager dem.
Det er almindeligt at tale til kæledyr i samme tone som til en baby, og det bruges ofte for at vise hengivenhed.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Sådan kan man lindre en babys kløende tandkød
Kommunikation er en del af relationen
Menneskelig kommunikation er en kompleks dimension, der omfatter mening, kontekst og følelser. Alt tyder på, at brugen af babysnak er positiv, ikke kun fordi det fremmer barnets sproglige udvikling, men også fordi det fremkalder et følelsesmæssigt bånd.
Babyer skal også oplæres i kunsten at kommunikere med mennesker. De er meget følsomme og opmærksomme på det, de modtager fra deres omsorgspersoner. Babysnak etablerer en social kompleksitet, som dit lille barn vil reagere på med glæde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Eckart, K. (2018, 26 noviembre). Parents learn, babies talk: How coaching moms and dads leads to better language skills among infants. UW News. https://www.washington.edu/news/2018/11/26/parents-learn-babies-talk-how-coaching-moms-and-dads-leads-to-better-language-skills-among-infants/.
- Eckart, K. (2020, 3 febrero). Not just âbaby talkâ: Parentese helps parents, babies make âconversationâ and boosts language development. UW News. https://www.washington.edu/news/2020/02/03/not-just-baby-talk-parentese-helps-parents-babies-make-conversation-and-boosts-language-development/.
- Taverna, A. S. (2021). Motherese in the Wichi Language (El maternés en la lengua wichí). Journal for the Study of Education and Development, 44(2), 303-335.