Hvad er generaliseret angst?
Generaliseret angst opstår, når vores krybdyrshjerne aktiverer angstreaktioner på situationer i hverdagen, der ikke er farlige. Disse stressreaktioner bliver til en hindring i vores daglige liv.
Få mere at vide om angst i denne artikel.
Hvad er angst?
Angst er naturligt.
Det er en adaptiv mekanisme, der forbereder kroppen til mentalt og fysiskt at overkomme udfordringer. Vores forfædres overlevelse afhang af angst. Vi er udviklede til at reagere utroligt hurtigt på situationer, vi mener er farlige, ved enten at kæmpe eller flygte.
Når vi står over for en potentiel trussel, sker der en biokemisk reaktion i amygdalaen, der er en del af centralnervesystemet. Amygdalaen er den mest primitive del af vores hjerne, og det er den, der har sørget for at holde os i livet gennem menneskehedens historie. Den scanner konstant hvad der foregår omkring dig, og om du er i fare.
Så snart amygdalaen mener, du er i fare, fortæller den dig, at du skal gøre dig klar til kamp eller flugt. Det gør den ved at få pulsen og vejtrækningen op. Det giver mere blod til musklerne, så du er klar til at møde truslen eller flygte fra den.
Kortisol er et af de signalstoffer, der forbereder kroppen på en farlig situation.
Angstreaktioner giver evolutionsmæssigt god mening. Hvis du ser et vildt dyr, der kunne finde på at angribe dig, så er det vigtigt at du kan reagere instinktiv.
Din hjerne følger nogle bestemte, fastlåste reaktionsmønstre i farlige situationer:
- Du kan enten forsvare dig,
- gå til angreb
- eller flygte
Anbefalet læsning efter “Hvad er generaliseret angst?”:
Denne reaktion er automatisk. Ofte sker det så hurtigt, at man ikke kan forberede sig, før angstfølelsen har fået overtaget.
Amygdalaen udløser en række fysiske reaktioner, som aktiverer en eller flere forsvarsmekanismer.
Angst er en af grundene til, at vi har overlevet så længe. Det er helt naturligt.
Så … Hvornår bliver det til et problem?
Angst bliver problematisk, når vi begynder at få angstreaktioner i situationer, der ikke er farlige, og når disse reaktioner kommer i vejen for vores daglige gøren og laden.
I stedet for at være en teknik til at håndtere farer bliver angsten til en stopklods, der står i vejen for os, og forhindrer os i at være i kontrol.
Hvordan opstår angst? En cyklus af frygt
Angst er godt, hvis vi står over for en giftig slange eller en sulten løve. I sådan en situation er det godt, at amygdalaen kan tage over og få os til at tage en hurtigt beslutning. Hvis vi skulle tage beslutningen med vores sunde fornuft, så ville vi sandsynligvis blive spist, før vi kunne nå at reagere.
Men i vores civiliserede samfund findes der ikke mange frådsende løver. De fleste af vores udfordringer er ikke helt så konkrete.
Vi kan blive angste over andre ting i vores hverdag, for eksempel hvis vi skal møde nye mennesker eller skal starte på et nyt arbejde. Angst kan udvikle sig, hvis vi har været stressede gennem lang tid, er syge eller har mistet en af vores kære. Genetiske faktorer eller traumer kan også være en forudsætning for angst.
Den farlige telefonsamtale
Forestil dig, at din telefon ringer. Din puls stiger, og dine håndflader bliver svedige. Du kan ikke trække vejret ordentligt, og du vil helst bare gerne gemme dig under dynen. Måske er du for bange til at besvare opkaldet. Måske lader du som om, du ikke er hjemme, og håber at de ikke ringer tilbage.
Din amygdala husker, at du før har haft en angstreaktion, mens du skulle besvare et telefonopkald. Den tror derfor, at du lige nu er i dødelig fare. Den bimler med alle alarmklokkerne for at få dig til at flygte eller kæmpe.
Angsten bliver dermed automatisk aktiveret af telefonopkaldet. Også selvom der slet ikke var noget at være bange for.
Den gode nyhed er, at du kan tale amygdalaen imod. Du kan bruge dit rationelle selv til at fortælle amygdalaen, at telefoner slet ikke er farlige.
På den måde kan du langsomt få din krop til at slappe af efter din angstreaktion. I fremtiden vil du ikke forbinde telefonen med fare.
Læs også denne artikel efter “Hvad er generaliseret angst?”:
Angst i det lange løb
Kroppen bliver vant til at reagere på denne måde. Jo flere situationer, din amygdala forbinder med fare, desto sværere bliver det at kontrollere angsten.
Der er mange forskellige slags angstlidelser, der alle fungerer på en lignende måde.
Post-traumatisk stresslidelse opstår for eksempel efter en traumatisk oplevelse. Hver gang vi bliver mindet om traumet, aktiveres amygdalaen og giver os en stressreaktion.
Hvad har de forskellige angstlidelser til fælles?
Frygt og bekymring karakteriserer alle angstlidelser. Alle styres af automatiske reaktioner, som er designet til at beskytte os mod farlige situationer.
Der findes mange forskellige slags angstlidelser, for eksempel:
- Agorafobi
- Specifikke fobier
- Socialfobi
- Tvangslidelse (OCD)
- Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- Ekstrem stressforstyrrelse
- Panikangst
Hvad er generaliseret angst?
Her er nogle af de mest almindelige symptomer på generaliseret angst:
- Synlig angst, bekymring og følelser af ængstelse i mere end 6 måneder i forbindelse med daglige situationer.
- Palpitationer, svede, rysten og tør mund.
- Følelse af at drukne, trykken for brystet og kvalme.
- Svimmelhed og ustabilitet.
- Følelse af uvirkelighed (episoder med uvirkelighed) og følelser af at være uden for kroppen.
- Frygt for at blive sindsyg, miste kontrol og frygten for at dø.
- Muskelspænding og smerte.
- Vanskeligheder med at koncentrere sig
- Tomhed
- Irritabilitet.
- Søvnproblemer
Hvor almindeligt er angst, og hvem får det?
Generaliseret angst er en almindelig lidelse, der rammer op mod hver syvende dansker på et eller andet tidspunkt i deres liv over en kortere eller længere periode.
Angst og depression
Angst følges ofte med depression. Det er desværre ofte en “pakke”, hvor man lider af begge i større eller mindre grad.
Hvis du mener, du har angst eller depression, så er der hjælp at hente. Ingen skal gå rundt med de her problemer alene.
Angst er en lidelse, der relativt nemt kan behandles. Du kan blive symptomfri med enten psykologsamtaler, medicin eller en kombination.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Portman, M. E., Riskind, J. H., & Rector, N. A. (2012). Generalized Anxiety Disorder. In Encyclopedia of Human Behavior: Second Edition. https://doi.org/10.1016/j.sna.2003.11.041
- Durham, R. C. (2004). Treatment of generalized anxiety disorder. Psychiatry. https://doi.org/10.1383/psyt.3.4.30.32903
- Cuijpers, P., Sijbrandij, M., Koole, S., Huibers, M., Berking, M., & Andersson, G. (2014). Psychological treatment of generalized anxiety disorder: A meta-analysis. Clinical Psychology Review. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2014.01.002
- Moffitt, T. E., Harrington, H., Caspi, A., Kim-Cohen, J., Goldberg, D., Gregory, A. M., & Poulton, R. (2007). Depression and Generalized Anxiety Disorder. Archives of General Psychiatry. https://doi.org/10.1001/archpsyc.64.6.651
-
Angst, J., Paksarian, D., Cui, L., Merikangas, K. R., Hengartner, M. P., Ajdacic-Gross, V., & Rössler, W. (2016). The epidemiology of common mental disorders from age 20 to 50: results from the prospective Zurich cohort Study. Epidemiology and psychiatric sciences, 25(1), 24-32.
-
Patriquin, M. A., & Mathew, S. J. (2017). The neurobiological mechanisms of generalized anxiety disorder and chronic stress. Chronic Stress, 1, 2470547017703993.
-
Bados López, A. (2006). Trastorno de ansiedad generalizada: naturaleza, evaluación y tratamiento.
