Hvad er psykodynamisk terapi, og hvornår anbefales det?

Psykodynamisk terapi bruger flere værktøjer til at hjælpe klienterne. Vi fortæller dig i detaljer, hvad det består af, og hvornår det anbefales.

Uanset om det er på grund af skolen, fordi vi engang har gået i terapi eller på grund af de begreber, vi gentager dagligt, ved næsten alle, hvad psykoanalyse handler om, og hvem Freud er. Det er dog ikke alle, der ved, hvad psykodynamisk terapi handler om.

Som det fremgår af en udgivelse i American Journal of Psychiatry, anvendes denne terapiform til behandling af nogle psykiske lidelser. Men hvad består den helt præcist af, og hvornår er den indiceret? Her er en detaljeret forklaring.

Psykodynamisk terapi: Hvad består det af, og hvad er oprindelsen?

Udtrykket “psykodynamisk terapi” kan findes i interaktionen og samspillet mellem det bevidste og det ubevidste sind. Det vil sige, at nogle af symptomerne og årsagerne til menneskers ubehag ikke ligger på overfladen, men på et dybere niveau.

Til gengæld er der, som navnet antyder, fokus på bevægelse eller udsving. Dette indikerer, at mennesker i deres kamp for at nå deres mål befinder sig mellem spændinger: Blandt andet tilfredsstillelse og utilfredshed eller autonomi og afhængighed.

Hovedgrundlag

Psykodynamisk terapi består af en række teorier, hvis mest kendte referenter er Freud, Erikson og Carl Jung. Nogle af dens centrale forudsætninger er følgende:

• Det ubevidste eksisterer: Der findes indhold og processer, som vi ikke har let adgang til, som ligger latent der, og som påvirker vores liv. Der er en mening, der skal opklares.
• Psykiske konflikter: De opstår bl.a. på grund af frygt, ønsker og fantasier. Over for disse dukker der ofte forsvarsmekanismer op, såsom fortrængning.
• Oplevelsen af barndommen har en stor indflydelse gennem hele vores liv. Mange læringer og konflikter stammer derfra. Det er derfor, at de ud fra disse teorier “går frem og tilbage” igen og igen til den tidlige barndom. På det tidspunkt formes personligheden på en indflydelsesrig måde, især i kontakten med primære omsorgsfigurer.
• En anden nøgle til psykodynamisk terapi har at gøre med forholdet mellem analytiker og klient. Her er begreberne overføring og modoverføring centrale for at eksemplificere, hvad der sker. Ud fra denne forbindelse, der etableres i møderne, kan man identificere mønstre, relationer eller spor, der kaster lys over tidligere erfaringer. Det vil sige, at visse aspekter af tidligere relationer eller modeller reaktualiseres i den aktuelle relation.
• Symptomerne er kompromisløsninger. Det vil sige en aftale mellem det, vi ønsker, og det, vi kan gøre. F.eks. mellem ønsker og det, som det ubevidste ønsker, versus det, som overjeget angiver for os som korrekt.

Psykodynamisk terapi kan bruges til at korrigere adfærd, der kan være skadelig for en person og hans/hendes omgivelser.

Stadier eller højdepunkter i psykodynamiske teorier

Bidragene fra Freuds psykoanalytiske teori blev udvidet til andre teorier. Nogle af dem er følgende:

• Psykologi af egoet.
• Teori om objektrelationer.
• Tilknytningsteori.
• Psykologi om selvet.
• Interpersonel psykologi.
• Relationel psykoanalyse.

Som en opsummering beskriver vi nogle af dem og deres nøgler til forståelse af det sæt teorier, der udgør den psykodynamiske terapi.

Psykoanalytisk terapi

På den ene side har vi Freud – med psykoanalytisk terapi – der arbejdede på forskellige tidspunkter med modeller, som han berigede og overgik. Inden for den topografiske model foreslog han således eksistensen af ubevidste versus bevidste kræfter.

Derefter foreslog han den strukturelle model, hvor han opstiller “id’et”, “jeget” og “overjeget” som tre forskellige instanser.

• “Id’et” indeholder ubevidste aspekter, da det er reservoiret for alle impulser og drifter.
• “Overjeget” er autoriteten, reglerne og de moralske værdier.
• Som det sidste er “jeget” kendetegnet ved sin formidlende rolle mellem de to foregående instanser, idet det sørger for denne “virkelighedskvote” og eksekvering.

Det er en model, der eksisterede sideløbende med den strukturelle model, da “id’et” har ubevidste elementer, mens “overjeget” og “jeget” har begge dele.

Psykoterapi af “jeget”

Senere opstod psykoterapi af “jeget” med større styrke med det formål at favorisere denne instans og give den ressourcer til løsning af konflikter. Her finder vi personer som Erikson, der uddyber den psykoseksuelle udviklingsteori. Han stopper ikke ved barndommen, men inddrager hele livscyklussen.

Han foreslår også resultater for udvikling. Individet skal overvinde visse udfordringer eller opgaver, når det bevæger sig fra et stadium til det næste. Desuden tillagde forfatteren kontekstens og samfundets indflydelse enorm betydning som variabler, der påvirker individets psykiske liv.

På den anden side finder vi Anna Freud, for hvem konflikter skyldtes brugen af primitive forsvar i stedet for modne forsvar. Hun identificerede også flere forsvarsmekanismer end dem, som Freud foreslog.

Teori om objektrelationer

Teorien om objektrelationer antyder, at personlighedsudviklingen påvirkes af kvaliteten af de relationer, som personen har til sit “objekt” af hengivenhed eller kærlighed. Disse kan være eksterne eller interne (internaliserede billeder af eksterne objekter). Her finder vi personer som Melanie Klein eller Winicott.

Tilknytningsteorier

Disse teorier blev genskabt fra tilknytningsteorier, hvis hovedrepræsentant er J. Bowlby. Her er personligheden også formet af forholdet til den primære omsorgsperson. Han definerede følgende typer af tilknytning:

• Sikker.
• Usikker.
• Ambivalent.

Metoder og mål for psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi har forskellige metoder, alt efter hvilke teorier den arbejder med. De mest almindeligt anvendte er følgende:

• Fri association: Består i, at klienten afslører det første, der falder ham eller hende ind, i et afslappet og roligt miljø. Grundlaget for denne teknik er, at personen gradvist vil komme frem til det emne, der bekymrer ham eller hende.
• Overførsel og modoverførsel: Henviser til forholdet mellem terapeuten og klienten, en forbindelse, hvor aspekter af andre relationer gentages eller genbesøges, især fra barndommen.
• Arbejde med modstande: I løbet af terapien opstår der forhindringer for at “frigøre” nogle situationer. Terapeuten “kræver” eller “presser” klienten lidt mere for at arbejde med disse blokeringer og komme ind til kernen.

Hvornår skal man vælge psykodynamisk terapi?

Psykodynamisk terapi fokuserer på at arbejde med forskellige temaer. Nogle af dem er som følger:

• Fremme selvindsigt med udgangspunkt i at forstå, hvordan vi er, og hvordan vi opfører os, for at forstå oprindelsen af mange af vores begrænsninger. Det giver os mulighed for at kaste lys over nutiden, samtidig med at vi tager fat på fortiden.
• Lære at etablere forbindelser af god kvalitet.
• Lære vores følelser at kende.
• Undgå at gentage adfærdsmønstre, der er dysfunktionelle eller skadelige for vores daglige funktion.
• Reducere vores indre konflikter og lære at håndtere dem.

Terapeuten kan foreslå psykodynamisk terapi som et redskab for klienten til at øge sin selvindsigt.

Det vigtige er at føle sig tryg

Ud over eksistensen af flere tilgange og arbejdsredskaber har det vigtige på det tidspunkt, hvor man starter terapi, at gøre med at føle sig tryg i det rum.

Til det er det praktisk at spørge på forhånd, hvordan den enkelte terapeut arbejder, og være opmærksom på, hvordan vi har det. Nogle gange er det nødvendigt at bede om en henvisning eller søge efter en anden professionel. Det er ikke alle mennesker, der oplever de samme terapier på samme måde. Derfor er en søgning tilrådelig.