Hvad er Pygmalion-effekten, og hvordan kan du bruge den til din fordel?

Pygmalion-effekten henviser til den stærke indflydelse, som forventninger har. Det er dybest set en anden måde at henvise til en selvopfyldende profeti på. Lær alt om den her!

Pludselig befandt Anne sig på maven på gulvet – præcis som hun havde forventet i ugevis! Lige siden hun var begyndt at tænke på skoleballet, havde hun forestillet sig, at hun trådte på sømmen af sin kjole, som var for lang. Hun så sig selv snuble over den, indtil hun landede på gulvet. Det er Pygmalion-effekten.

Er dette et tilfælde, spådom eller bare virkelig uheldigt? Ud fra et psykologisk perspektiv kan det bedst forklares som Pygmalion-effekten, som vedrører forventninger og resultater. Hvad handler det om? Hvordan påvirker den os?

Find ud af mere i denne artikel!

Hvad er Pygmalion-effekten, og hvordan virker den?

Pygmalion-effekten er også kendt som en“selvopfyldende profeti” og henviser til den indflydelse, som forventninger har på udfaldet af begivenheder, og hvordan vores forventninger kan ende med at opfylde sig selv.

Vi finder Rosenthal og Jacobson som nogle af de første psykologer, der har undersøgt de interessante resultater af denne psykologiske effekt. Faktisk undersøgte disse forskere, hvordan en studerendes forventninger påvirker deres adfærd og præstationer.

Hvis læreren således mener, at hans eller hendes elev er intelligent og bruger mere tid på hans eller hendes fremskridt, vil eleven opføre sig i overensstemmelse med denne tro og forsøge at leve op til den.

Det samme sker naturligvis i det modsatte tilfælde. Hvis en elev opfattes som ineffektiv, påvirker det også elevens opfattelse af sig selv. Dog er der som ved næsten alle ting noget mere i den selvopfyldende profeti.

Her er nøglen: Den person, der foretager opfattelsen – i dette tilfælde læreren – skal tro på og være fuldstændig overbevist om sin opfattelse.

Så i tilfældet med eleven er det afgørende, at læreren virkelig tror på, at hun/han er en god elev. På den måde vil man opnå den tilsigtede effekt, ud over at kommunikere en sammenhæng mellem tænkning, ord og handlinger. Sidstnævnte er en nøglefaktor for, at eleven kan fortolke og leve op til opfattelserne.

Eksempler på Pygmalion-effekten: Hvordan virker den?

Forventningseffekten kan også anvendes på en arbejdsplads eller i en virksomhed. Antag for eksempel, at en chef mener, at sekretæren er meget intelligent og passer bedre til en anden stilling.

I så fald vil chefen måske give sekretæren muligheder for at udvikle sig, være særlig opmærksom på udviklingen og give sekretæren de opgaver, der gør det muligt for ham/hende at udmærke sig.

Dette indebærer imidlertid, at resten af de mennesker, der arbejder samme sted, ikke får en lignende udvikling. Det sker ikke, fordi de ikke har de samme muligheder. På denne måde vil det i sidste ende faktisk være sekretæren, der ender med at skille sig ud i gruppen og rykker op til en anden stilling. Det “bekræfter chefens mistanke”.

På den anden side har der også været meget snak om Pygmalion-effekten i forhold. Hvis en person tror, at partneren er utro, vil han eller hun begynde at opføre sig ud fra det, han eller hun tror.

De vil overvåge partnerens mobiltelefon, ringe flere gange om dagen for at tjekke ind osv. Til sidst vil partneren afslutte forholdet, fordi vedkommende er overvældet, hvilket forstærker den oprindelige tro.

Sammenfattende kan vi sige, at selv om vi ved, at denne effekt har noget at gøre med forventninger, må vi også erkende, at forventninger forårsager eller fremkalder en ændring i andre menneskers adfærd. Der opstår således en cirkulær eller loop-effekt, som gør, at forventninger og adfærd nærer hinanden.

Hvordan man udnytter Pygmalion-effekten

Pygmalion-effekten kan bruges til vores fordel. Et eksempel er, hvis det lykkes os at skabe en gunstig opfattelse hos vores publikum. Så er det muligt, at vi også får deres støtte.

På den anden side kan vi påpege det, vi forventer af dem, over for andre mennesker. På den måde viser vi dem, at vi har tillid til dem og motiverer dem, samtidig med at vi styrker deres selvværd.

Vi kan endda gennemgå vores forventninger for at identificere de budskaber eller overbevisninger, som vi har internaliseret, og som “fængsler” os.

I sidste ende viser denne effekt, hvor skadelige og begrænsende stereotyper og fordomme er. Det er således en åben invitation til at gennemgå og korrigere dem.

De mulige negative virkninger

Pygmalion-effekten medfører også nogle negative konsekvenser. Blandt disse finder vi følgende:

• Det kan skabe angst, da det kan medføre overdreven bekymring for, hvad der vil eller kan ske i fremtiden.
• Nogle gange forhindrer det os i at nyde livet i nuet og skabe forbindelse med det, der virkelig sker omkring os, fordi vi er mere bekymrede for, hvad der måske vil ske.
• Det kan føre til selvsabotage ved kun at tænke på de negative muligheder.
• Det kan også føre til tunnelsyn, hvor kun nogle få detaljer opfattes, mens vi overser de vigtige oplysninger, der er nødvendige for at tænke anderledes.
• Afslutningsvis kan det føre til uopnåelige forventninger hos andre, hvilket kan ende med at frustrere dem.

Det er vigtigt at forvente vækst, ikke fiasko

Som vi har forklaret i denne artikel, kan Pygmalion-effekten have en positiv eller negativ virkning på os, afhængigt af hvordan vi bruger den. På den ene side kan vi forbedre visse aspekter af vores liv. Det kan ske, hvis vi forudser forskellige scenarier og har visse forventninger i tankerne. Så kan vi være bedre forberedt på forskellige situationer.

På den anden side, hvis vi lader vores sind forudse negative resultater uden nogen begrænsninger, vil vi sandsynligvis føle os overvældet, bange og mistroisk. Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kan kontrollere alting. Vi skal også udvikle en vis tolerance over for frustrationer.