Natteangst: Symptomer, årsager og behandling

I dag ønsker vi at tale om natteangst, som er et problem, der gør det svært at sove for dem, der oplever det. Det er ikke blot gængs at lide af søvnløshed, men mange personer lider endda af angstanfald midt om natten.
Natteangst: Symptomer, årsager og behandling

Sidste ændring: 29 marts, 2021

Problemer med at falde i søvn, tanker, der ikke vil stoppe med at finde på bekymringer, sveden, øget puls, en følelse af chok… Natteangst er mere hyppigt, end du måske tror. Det er så hyppigt, at det endda kan stå bag tilbagevendende søvnløshed, som forværrer en persons livskvalitet.

Det er vigtigt at vide, at en betydelig del af søvnlidelser er direkte forbundet med tilstande af angst. Når natten kommer, og man ønsker at få en god nats hvile, oplever vi ofte det stik modsatte.

Lidelser såsom generaliseret angstlidelse eller endda posttraumatisk stresssyndrom er klare udløsere af ringe hvile om natten. Noget, som typisk finder sted, er det følgende: Nervøsiteten og pinen øges, når natten nærmer sig.

Vi internaliserer meget af den fysiologiske og følelsesmæssige spænding, som vi ophober om dagen, i en tilstand af hyperaktivitet om natten. Det er derfor for eksempel meget gængs at lide af et angstanfald tidligt om morgenen.

Mand kan ikke sove

Natteangst: Den skjulte manifestation af et problem

Vi definerer naggeangst som tilstanden af hyperaktivitet og årvågenhed, der forstyrrer vores hvile midt om natten. Denne ændring dukker hyppigt op hos personer, der lider af en følelse af bekymring, rastløshed og pine i flere måneder.

På samme tid er det gængs at bemærke ændringer i vores søvncyklus i disse situationer. På samme måde er det også gængs at gå i seng om natten og blive fortabt i en labyrint af tanker, som nærer cirklen af angst.

Det vil derfor ikke overraske dig at få at vide, at en stor del af de personer, der lider af søvnløshed, ofte viser betydelig angst, som ofte ikke bliver behandlet.

For eksempel kan vi se på studier såsom det, Dr. Luc Staner på Rouffach Hospital (Maryland, USA) udførte. Deres forskning indikerer, at forekomsten af angst blandt dem, der lider af søvnlidelser, kan være mellem 24 og 36%.

Tallet er højt nok til, at vi kan overveje alvoren ved dette problem. Trods alt må vi ikke glemme, at kronisk ringe hvile om natten kan bidrage til udviklingen af forskellige sygdomme.

Hvad er symptomerne?

Et af de primære symptomer, som personer, der lider af natteangst, oplever, er hyperaktivering. Det er ikke kun vores tanker, der lader til at være mere villige til at lade sig selv blive revet med af strømmen af bekymringer. Vores krop ophober også spænding, selvom den er udmattet, som om man er forberedt på at flygte eller tage del i et kapløb.

De følgende tegn er også gængse:

  1. Det er gængs for personer at opleve øget pulstrykken for brystet og følelsen af at drukne.
  2. Hovedpine eller prikken i tindingerne er også hyppigt.
  3. Personen kan være flere timer om at falde i søvn, og når de endelig gør det, vågner de stadig ofte.
  4. Natteangst involverer følelsen af ikke at have hvilet. Det skyldes, at de har svært ved at nå REM-stadiet af søvncyklussen. REM-søvn er essentielt, når det kommer til at sove tungt og være i stand til at udføre bestemte opgaver. For eksempel er der bearbejdning af information, indlæring og lagring af minder.
  5. Mangel på REM-søvn intensiverer følelsesmæssig uro, hvilket øger en persons angst.
  6. På samme tid er der en vigtig detalje, man bør have i baghovedet: Når lidelsen når høje niveauer, kan personen lide af et angstanfald.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Fem mindfulness øvelser mod angst

Hvad er årsagerne til natteangst?

Mariano Chóliz, professor på University of Valencia, har udført interessant forskning af angst og søvnlidelser. I det taler han om det, der er kendt som Monroes hypotese (Monroe, 1967). Ifølge denne tilgang kan oprindelsen af natteangst have noget med de følgende aspekter at gøre:

  • Personer, der lider af denne lidelse, er kendetegnet ved en højere grad af fysiologisk aktivering (ophidselse, ifølge det tekniske begreb, der anvendes indenfor neurofysiologi). De lider af en hurtigere vejrtrækning, højere kropstemperatur samt mere intens spænding i musklerne.
  • Foruden disse symptomer kan vi også understrege kognitive faktorer (negative tanker og bekymringer) og følelser (angst, frygt). Alt dette skaber en trekant af symptomer, som intensiverer angst om natten.
Kvinde ligger søvnløs grundet natteangst

Hvad invovlerer behandlingen af natteangst?

Angst og den associerede søvnløshed er kun symptomer på et bagvedliggende problem. Der er ingen grund til at ty til afslappende te eller endda lægemidler til at fremme søvn, hvis vi ikke håndterer oprindelsen til lidelsen.

Hypnotiske lægemidler eller sovemedicin vil give os mulighed for at falde i søvn, men de er ikke løsningen. Hvad er den mest effektive strategi i disse situationer? Psykologisk terapi til enten at håndtere udløseren af situationen eller til at tilbyde os evner, som vi kan bruge til at forbedre vores livskvalitet.

Af den grund vil vi nu se på, hvad du bør tage med i overvejelserne for at reducere natteangst:

  • Identificér omgivelser, vaner og situationer, som kan spille en rolle i situationen.
  • Få stillet den korrekte diagnose: En specialist skal afgøre, hvilken form for angst, patienten lider af.
  • På normalvis er kognitiv adfærdsterapi det mest passende i disse tilfælde.
  • Det er nødvendigt at følge de samme tidspunkter i sin rutine hver dag. Med andre ord bør man gå i seng og stå op på samme tid hver dag.
  • Øvelser til afslapning og dyb vejrtrækning er også en glimrende idé.
  • Eksperter anbefaler at begrænse anvendelsen af mobiltelefoner, computere og andre elektroniske enheder to timer før sengetid.
  • Undgå at spise fødevarer med sukker før sengetid, eftersom det kan fremme aktivering af hjernen på grund af glukose.

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Vidste du, at der findes forskellige typer af søvnløshed?

Lad det ikke udvikle sig

Som det sidste er der endnu et aspekt, vi bliver nødt til at understrege. Det er aldrig en god idé at lade denne type situationer vare ved. Hvis man lader natteangst og søvnløshed gå ubemærket hen, producerer det skadelige ændringer i ens krop. Det forværrer ens helbred og påvirker ens livskvalitet alvorligt.

Man bør derfor gå til en professionel så hurtigt som muligt for at normalisere ens søvnmønster og få den hvile, der er nødvendig.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Coren, S. (1988): Prediction of insomnia from arousability predisposition scores: scale development and cross-validation.
    Behaviour Research and Therapy, 26, 415-420.
  • Coyle, K. y Watts, F.N. (1991): The factorial structure of sleep dissatisfaction. Behaviour Research and Therapy, 29, 513-520.
  • Chóliz, M. (1994): Cómo vencer el insomnio. Madrid: Pirámide.
  • Chóliz, M. (1999). Ansiedad y trastornos del sueño. En E.G. Fernández-Abascal
    y F. Palmero (Eds.): Emociones y Salud (pp. 159-182). Barcelona: Ariel.
  • Cox, R. C., & Olatunji, B. O. (2020, June 1). Sleep in the anxiety-related disorders: A meta-analysis of subjective and objective research. Sleep Medicine Reviews. W.B. Saunders Ltd. https://doi.org/10.1016/j.smrv.2020.101282
  • Haynes, S.N.; Adams, A.E. y Franzen, M. (1981): The effects of pre-sleep stress on sleep-onset insomnia. Journal of Abnormal Osychology, 90, 601-606.
  • Panameño, Andrea Cortes, et al. “Dormir o no dormir… no es un dilema: La falta de sueño es causa de la obesidad y diabetes.” Contactos, Revista de Educación en Ciencias e Ingeniería 112 (2019): 40-48.
  • Antón, Alejandra. “Tratamiento cognitivo-conductual en un niño con ansiedad a la hora de dormir.” Revista de Psicología Clínica con Niños y Adolescentes 1.1 (2014): 37-43.
  • González, MA Álvarez-Mon, and F. Ortuño. “Tratamiento del insomnio.” Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado 12.23 (2016): 1359-1368.
  • Medina-Chávez, Juan Humberto, et al. “Guía de práctica clínica Diagnóstico y tratamiento del insomnio en el adulto mayor.” Revista Médica del Instituto Mexicano del Seguro Social 52.1 (2014): 108-119.
  • Mellman, T. A. (2008, June). Sleep and Anxiety Disorders. Sleep Medicine Clinics. https://doi.org/10.1016/j.jsmc.2008.01.010
  • Taylor, D. J., Lichstein, K. L., Durrence, H. H., Reidel, B. W., & Bush, A. J. (2005). Epidemiology of insomnia, depression, and anxiety. Sleep28(11), 1457–1464. https://doi.org/10.1093/sleep/28.11.1457
  • Yakupov, E. Z., & Troshina, Y. V. (2016). Anxiety, insomnia, depression — In conjunction with or opposite to functional disorders. Zhurnal Nevrologii i Psihiatrii Imeni S.S. Korsakova. Media Sphera. https://doi.org/10.17116/jnevro201611651119-12

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.