Hvad er skader i lægmusklen, og hvordan behandles de?

En skade i lægmusklen opstår oftest under træning, når du hopper, foretager et hurtigt retningsskift eller skubber foden for at accelerere. Få mere at vide om skader i lægmusklen i denne artikel.

Bedømt og godkendt af bioteknolog Alejandro Duarte.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 22 december, 2022

Læggen består af to muskler – gastrocnemius- og soleus-musklen. Lægmusklerne er ikke kun med til at bøje underbenet, men de er også involveret i hurtige bevægelser som f.eks. spring og korte løb. Skader i lægmusklen er en pludselig og alvorlig skade , som kan kræve lægehjælp.

Årsager til skader i lægmusklen

Skader i lægmusklen opstår oftest under sport, når man skal skubbe hurtigt fra med foden for pludselig at accelerere. De kan dog også opstå, når du hopper eller foretager et hurtigt retningsskift.

Den pludselige bevægelse kan overbelaste læggen og få den til at strække sig ud over sine normale grænser, hvilket kan føre til en rift i lægmusklen. Personer, der dyrker sport som tennis eller basketball, er mere tilbøjelige til at få denne type skade.

Når skaden opstår, kan du måske høre et knæk eller mærke en fornemmelse af, at noget rives over i læggen. Derudover kan der forekomme andre symptomer som f.eks:

• Smerter.
• Hævelse.
• Blå mærker.
• Problemer med at gå eller bære vægt med det skadede ben.

Symptomer på skader i lægmusklen

Symptomerne afhænger af skadens sværhedsgrad. Hvis det er en simpel forstrækning, vil du føle et kraftigt træk i underbenet. Du kan endda opleve en skarp smerte.

Men en rift i lægmusklen forårsager meget stærke smerter, og du vil knap nok kunne gå. Der findes tre grader afhængig af skadens alvorlighed.

Grad 1 forstrækning

En grad 1 forstrækning indebærer en mikrooverrivning af muskelfibrene med op til 10 %. Det indebærer lette smerter i bagsiden af benet og nær hælen. I dette tilfælde er der næsten ingen tab af styrke og bevægelse, og det er muligt at fortsætte med at dyrke sport som sædvanligt.

Fuldstændig genopretning vil finde sted inden for nogle uger efter skaden. Dette afhænger af procentdelen af de involverede fibre og behandlingen.

Grad 2 forstrækning

En grad 2 forstrækning indebærer mere omfattende skader og større smerter. Ved en grad 2 forstrækning er der et betydeligt tab af muskelstyrke og bevægelighed. Samtidig er hævelsen mere alvorlig, og der opstår hurtigt blå mærker. Desuden er der begrænsninger, når det gælder fysisk aktivitet.

Eksperter anser gastrocnemius-musklen for at være i høj risiko for muskeloverrivning. Det skyldes, at den krydser knæet og anklen og har en høj andel af hurtigt kontraherende muskelfibre.

Grad 3 forstrækning

I dette tilfælde er der tale om et fuldstændigt brud af muskelsystemet. Her er smerten meget akut, og betændelsen er alvorlig og umiddelbar. Der er også en tydelig udbuling i læggen, når den ødelagte del trækker sig sammen.

Det er karakteristisk for grad 3 forstrækning af lægmusklen, at man ikke kan gå. Muskelfibrene kan ikke samles, og situationen kræver akut indgriben.

Behandlingen af skader i lægmusklen

Den mest effektive behandlingsprotokol for overrivninger i lægmusklen indebærer:

• Hvile.
• Is.
• Kompression.
• Elevation.

Det første skridt er hvile – midlertidigt stop for al fysisk aktivitet. Det næste skridt er så hurtigst muligt at anvende is eller kold terapi på det skadede område. Dette hjælper med at standse indre blødninger og mindske hævelsen.

Det anbefales at anvende is eller kulde i 10-15 minutter hver time og derefter reducere hyppigheden, efterhånden som smerten og hævelsen aftager. Det er også nyttigt at anvende isen på skaden med en kompressionsbandage.

Hvis overrivningen er mere alvorlig, er det nyttigt at vide, hvilken af de to lægmuskler der er mest påvirket. Derfor kan det være nødvendigt med ultralyd eller MR-scanning for bedre at kunne diagnosticere skadens placering og omfang.

Forstrækninger af grad 3 samt nogle forstrækninger af grad 2 kræver operation for at hele og reparere den beskadigede muskel og sene. I dette tilfælde er tiden vigtig, for jo længere tid en muskel er revet og kontraheret, jo sværere er det at strække den og opnå en passende muskeltonus.

Efter operationen anvendes ovenstående behandlingsprotokol og de retningslinjer, som fysioterapeuten har angivet, for at styrke musklen.