Hvad er sorte pletter på tungen?
Det kan virke mærkeligt, men sorte pletter på tungen forkommer noget hyppigere, end du tror. Forståeligt nok bekymrer de ofte dem, der har dem. Deres årsager er imidlertid mange og varierede.
For det første varierer deres placering og udseende. Disse pletter kan også forekomme på tungeryggen og endda se behårede ud. De kan også spire på andre områder, i grupper eller individuelt. De er for det meste midlertidige, så deres varighed afhænger af, hvorfor de er opstået, til at begynde med.
I dagens artikel forklarer vi, hvad de vigtigste årsager til det er sammen med deres mulige konsekvenser.
Hvad forårsager sorte pletter på tungen?
Under normale forhold er tungen rød og dækket med små buler ved navn papiller. Der er dog nogle tilfælde, hvor papillerne mister farve og således kommer til at se ud som sorte pletter.
Sort behåret tunge
I dette tilfælde bliver tungen mørk og har et behåret udseende. Det sker, fordi døde hudceller ikke eksfolieres, som de burde. Således ophobes de og fører til hævelse af papiller. Dette skyldes, at papillerne er ansvarlige for at fange bakterier, madrester, tobaksspor osv. Disse stoffer gør tungen beskidt.
Læs også: Din tunge, sundhed og følelser
Dette er en mild og midlertidig tilstand. Mange processer kan forårsage det:
- Brug af antibiotika og irriterende mundskyl.
- Dårlig mundhygiejne.
- Overdrevent indtag af kaffe eller sort te.
- Alkoholforbrug og rygning.
Det er som regel bekymrende, når man opdager disse pletter. Det er dog ikke nødvendigt, da det ikke nødvendigvis fører til yderligere helbredsproblemer og er smertefrit. Således går det normalt væk ved at fjerne de ovennævnte faktorer og have korrekt mundhygiejne.
Hyperpigmentering af tungen
Dette er en godartet lidelse, der også fører til sorte pletter på tungen. Det er relativt almindeligt i afrikanske og asiatiske etniciteter. Det sker ofte mellem 20- og 30-års alderen, selvom det også forekommer hos nogle børn. Generelt påvirker det tungens laterale overflader og dens spids.
Årsagen til denne tilstand er stadig ukendt, selvom forskere undersøger muligheden for en genetisk faktor. Nogle undersøgelser forsøger fortsat at demonstrere arven for denne patologi.
Svampeinfektion
Svampeinfektion er almindeligt hos personer med dårlig mundhygiejne. Dog kan de sorte pletter også vise sig efter at have taget visse typer antibiotika. Dette skyldes, at antibiotika ændrer tungens bakterier, inklusive den gode slags.
Skader og sår
Selvom det sjældent er noget, vi tænker over, så kan tungen også få skader. Ethvert slag eller bid, der ikke skader vævet, kan danne et lille blåt mærke på tungen. Det ligner ofte små sorte pletter på tungen.
Sorte pletter på tungen på grund af medicin
Som vi nævnte før, kan antibiotika svække tungens mikrobiota. Så er det lettere at få en svampeinfektion.
Dog kan nogle medikamenter også forårsage sorte pletter på tungen. Mekanismen for denne bivirkning er kompleks. Det er dog bare en midlertidig situation. Din tunge vil være normal igen, så snart du holder op med at tage medicinen.
Læs også: Alt om bredspektret antibiotika
Det vigtige ved sorte pletter på tungen
Sorte pletter på tungen kan vise sig af forskellige grunde. De fleste tilfælde skyldes imidlertid dårlige vaner som forkert mundhygiejne og rygning. Derfor er det meget vigtigt at opretholde ordentlig hygiejne. De fleste tandlæger anbefaler også at børste tænder mindst to gange om dagen. Tilsvarende skal du bruge tandtråd og mundskyl dagligt.
Forsøg også at stoppe med giftige vaner som rygning. Tobak forårsager ikke kun sorte pletter, det kan også føre til kræft i mundhulen.
Kontakt din læge, hvis du bemærker ændringer i farven på din tunge eller nogen del af din mund. De foretager de nødvendige relevante tests for at diagnosticere dig og udelukke kræft.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Domínguez P, Minguella I. Tractament de la cetoacidosis diabètica. But Soc Cat Pediatr 1989; 49: 385-95.
- Fernández Y, Palomeque A, Luaces C, Pons M, Gibert A, Martín JM. Tratamiento de la cetoacidosis diabética. Arch Pediatr 1995; 46: 443-6.
- Rodríguez Hierro F. Diabetes mellitus (I). En: Argente J, Carrascosa A, Gracia R, Rodríguez Hierro F, editores.
Tratado de Endocrinología Pediátrica y de la adolescencia. Madrid: Edimsa; 1995. p. 943-64. - Rodríguez F, Torres M. Diabetes: pauta de actuación en el Servicio de Urgencias ante un posible debut diabético. En: Pou-Fernández J, editor. Urgencias en Pediatría. Protocolos diagnóstico-terapéuticos. Madrid: Ergon; 1999. p. 349-58.
- Corripio Collado R, Rivera Luján J, Gallach Figueras I. Urgencias endocrino-metabólicas: Diabetes Mellitus. En: Benito J.
