Hvil dig: Er det det værste råd til syge personer?

Når man er syg, foreslår man ofte, at man hviler sig for at blive rask. Men er det en god beslutning? Find ud af det her!

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Editorial Team

Sidste ændring: 11 juni, 2023

Siden oldtiden – og den dag i dag – har mange sundhedsprofessionelle foreslået hvile som en del af helbredelsesprocessen efter sygdomme eller skader. Målet er at reducere symptomerne, men også at undgå mulige komplikationer. Men er det måske det værste råd til syge?

Afhængigt af helbredsproblemet anbefales det ofte at forblive inaktiv i timer, dage eller uger. Selvom det i første omgang giver en følelse af velvære og sikkerhed, er der voksende beviser for, at det også kan virke mod hensigten. Find ud af, hvad forskningen siger.

Hvile i sygdomsperioder: Det værste råd til syge?

Idéen om at hvile for at fremme kroppens restitution efter sygdom har eksisteret i århundreder. I det gamle Grækenland beskrev Hippokrates (lægevidenskabens fader), at hvile og immobilitet var afgørende for at fremme kroppens naturlige helingsproces.

Denne anbefaling er blevet videreført til i dag, så det er almindeligt, at læger foreslår hvile i forbindelse med skader og sygdomme. Idéen er at have energireserver og undgå stressbelastninger, der kan påvirke immunsystemets funktioner.

Målet er også at holde patienterne i et sikkert miljø, hvor de ikke udsættes for faktorer, der kan forværre deres tilstand eller føre til andre komplikationer. Men indtil hvor langt er det godt? Hvornår bliver det kontraproduktivt?

For at besvare disse spørgsmål er det nødvendigt at tage højde for, hvad sygdommen er, og hvilke begrænsninger den forårsager hos de berørte personer. Hvile i sig selv er ikke “det værste råd til syge”, som mange har hævdet, men dets implementering er blevet fejlfortolket i mange tilfælde.

Sandheden er, at der er tilstande, hvor hvile – hvad enten den er delvis eller total – er nødvendig for god rehabilitering. I andre tilfælde kan det give flere fordele at holde sig aktiv end at forblive immobil.

Lægen kan rådgive om den bedste løsning, afhængigt af sygdommen, symptomerne og alderen blandt andre faktorer. I øjeblikket inkorporeres en eller anden form for fysisk aktivitet i forskellige behandlinger, da der er beviser for, at det kan være gavnligt.

Eksempler på, at det er bedre at være aktiv end at hvile

For at nævne et par eksempler er det værd at nævne patienter med lændesmerter. Ofte oplever disse mennesker en følelse af lindring med lidt hvile. Men meget tyder på, at aktivitetsbegrænsninger – herunder sengeleje – ikke giver nogen fordele.

I stedet forlænger det restitutionsperioden og forhindrer en hurtig genoptagelse af de daglige aktiviteter. I den forbindelse har forskning delt via Healthcare, at træning og fysisk aktivitet forbedrer fleksibiliteten i ryggens muskler, sener og ledbånd. Det øger også ens bevægelsesradius og understøtter patienternes funktionelle bevægelser.

Det er også en fordel at holde sig aktiv i forbindelse med virussygdomme som influenza og forkølelse. Forskning delt gennem Anmeldelser af trænings- og sportsvidenskab fastslår, at motion med moderat intensitet inducerer antiinflammatoriske og immunforstærkende handlinger, der hjælper med at komme sig.

Et lignende resultat er rapporteret af Mayo Clinic, som i en af sine artikler beskriver, at mild til moderat fysisk aktivitet kan øge følelsen af velvære i tilfælde af en almindelig forkølelse uden feber. Det hjælper med at reducere tilstoppet næse og mildt åndedrætsbesvær.

Andre tilstande ser også ud til at forbedre prognosen, hvis man dyrker fysisk aktivitet. Det er tilfældet med hjernerystelse, hvor symptomforbedring er blevet påvist med aerob træning i et kontrolleret miljø.

En gennemgang af undersøgelser rapporteret i Aktuelle sportsmedicinske rapporter konkluderede, at individualiseret aerob træning er en nyttig ikke-farmakologisk intervention ved hjernerystelse. Dette udfordrer den langvarige tro på, at man skal opretholde langvarig hvile hos disse patienter for at opnå bedring.

I sig selv har et progressivt træningsprogram, hvor tærsklen for symptomforværring overvejes for at bestemme, hvilke aktiviteter disse patienter tolererer, vist sig at hjælpe med både at forbedre helbredet og fremskynde tilbagevenden til aktivitet.

Skal jeg træne, mens jeg er syg?

Svaret på dette spørgsmål er “det kommer an på”.

Så længe sygdommen ikke udelukker det, giver det flere fordele end risici at forblive aktiv. Når folk allerede er vant til at træne, kan det faktisk få dem til at få det værre, hvis de stopper med aktiviteten. Men det er ikke et spørgsmål om at gå fra den ene yderlighed til den anden.

Hvad betyder det? Det handler heller ikke om at udsætte kroppen for rutiner, der kræver for stor indsats. Når træningen er anstrengende, genererer den en stressreaktion i kroppen, som afspejles på muskel-, åndedræts- og hjerteniveau.

Under normale forhold tilpasser kroppen sig let til en sådan stress. Således forbedres den fysiske tilstand gradvist. Men når man gennemgår sygdomsprocesser, kan det overstige den indsats, som immunsystemet kan gøre.

Derfor er det vigtigt, at den fysiske aktivitet, man udfører, er let eller moderat. Der er ingen grund til at blive i sengen, men bevægelserne eller aktiviteten bør ikke overskride kroppens kapacitet i denne tilstand.

Lad os se nærmere på nogle måder at holde sig aktiv på. Selvfølgelig vil valget af den ene eller den anden aktivitet afhænge af din helbredstilstand. Hvis du er i tvivl, kan du konsultere din læge.

• Dans.
• Havearbejde.
• At cykle.
• Svømning.
• Yoga eller tai chi.
• Udstrækning.
• Husarbejde.
• Gåture (helst udendørs).

En gennemgang af undersøgelser delt i Journal of Sport and Health Science understøtter, at fysisk træning er et vigtigt hjælpemiddel for immunsystemet. Det skyldes, at det øger den anti-patogene aktivitet, har anti-inflammatoriske egenskaber og stimulerer produktionen af hvide blodlegemer.

Til gengæld peger de indsamlede beviser på, at store træningsbelastninger og usædvanlig intens anstrengelse kan forårsage forbigående immunforstyrrelser. Derfor er det vigtigt at undgå anstrengende aktivitet i sygdomsperioder.

Hvordan træner man sikkert, hvis man er syg?

På dette tidspunkt bør det være klart, at hvile ikke er det værste råd til syge, men det er heller ikke den bedste løsning i tilfælde af visse helbredstilstande. Det hele afhænger af diagnosen og de begrænsninger, som symptomerne kan medføre.

Hvis du vælger at lave fysisk aktivitet eller træne, bør du tage visse forholdsregler.

Når man har at gøre med en kronisk tilstand eller skade, bør valget af den ene eller den anden aktivitet træffes sammen med lægen eller specialisten. Hvis det er nødvendigt, kan han eller hun henvise dig til fagfolk som f.eks. en fysioterapeut for at få en mere individuel rutine.

I mildere tilfælde, som f.eks. en forkølelse, kan enhver mild til moderat fysisk aktivitet hjælpe. Men hvis der er feber og langvarig træthed, er det bedst at undgå overanstrengelse. Når disse symptomer er forsvundet, kan du genoptage din rutine.

Nogle anbefalinger, du kan følge i praksis, er følgende:

• Reducér intensiteten og varigheden af træningen. Omkring 20 minutter er tilstrækkeligt til at opnå fordelene ved motion.
• Undgå at træne, hvis der er symptomer som intens hoste, feber og ubehag i maven.
• I tilfælde af smitsomme infektioner (som f.eks. influenza) bør man undgå at træne sammen med andre mennesker. Derudover er det tilrådeligt at øge hygiejneforanstaltninger som håndvask og brug af mundbind.

Hvad skal du gøre, hvis du er nødt til at blive i sengen?

Der er visse tilstande, hvor sengeleje – enten i dage eller uger – er den eneste mulighed. Nogle skader, operationer og sygdomme tvinger dig til at suspendere meget af din bevægelse.

Alligevel er der nogle ting, du kan gøre for at undgå fuldstændig inaktivitet. Disse omfatter følgende:

• Skift stilling i sengen, mindst hver anden time. Det kan være afgørende for at undgå, at der opstår sår.
• Lav bevægelsesøvelser for leddene. Stræk f.eks. dine ben og arme, lav cirkelbevægelser med hovedet, bøj og stræk dine albuer, og før dine knæ op til brystet. Din læge kan vejlede dig i, hvordan du udfører disse aktiviteter.
• Lav vejrtrækningsøvelser. Dyb, langsom vejrtrækning gavner ikke kun immunforsvaret, men reducerer også angst og stress forbundet med immobilitet.

Hvad du skal huske på om det “værste råd til syge”

Idéen om at hvile under sygdomsepisoder har ændret sig over tid. Man ved nu, at total inaktivitet under visse forhold kan gøre mere skade end gavn.

Så længe sygdommen gør det muligt, opfordres patienterne derfor til at deltage i en eller anden form for fysisk aktivitet. Det skal dog være let til moderat, da anstrengende motion kan overbelaste kroppens evne til at reagere på stress.

Når det er sagt, er den generelle tommelfingerregel at lade sig lede af symptomerne og bruge sin sunde fornuft. Hvis det er nødvendigt, kan en læge eller fysioterapeut konsulteres for at vejlede om aktiviteten.