Hyperthymesia: Det positive og negative ved at huske alting

De personer, der har hyperthymesia, kan kalde på deres tidligere minder, når de ønsker det, selv dem fra da de var spædbørn. Men der er nogle negative aspekter at tage højde for ved dette syndrom.

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Aylin Stefany Rodriguez Vinasco

Sidste ændring: 05 juli, 2023

Har du nogensinde ønsket, at du havde en fotografisk hukommelse, så du lettere kunne få adgang til værdifuld information? Ville du gerne have ubesværet adgang til svarene til en eksamen? Det er der mennesker med hyperthymesia, der kan.

Men der er også negative aspekter ved denne tilstand. Læs videre, for vi vil fortælle dig mere om denne evne til at huske alt!

Hvad er hyperthymesia?

Det at huske alle aspekter af livet er ikke blot en evne, men et syndrom, der kaldes “hyperthymesia” eller “autobiografisk hukommelse”. Ifølge en videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Neuropsykologiforekommer det hos meget få mennesker i verden.

Highly superior autobiographical memory (HSAM) får mennesker med syndromet til at huske detaljer i deres liv meget præcist. I 2017 blev der f.eks. dokumenteret et tilfælde med en kvinde ved navn Rebecca Sharrock, som husker specifikke øjeblikke fra sin første uge i verden.

Begrebet HSAM opstod på baggrund af sagen om den unge Jill Price, som blev studeret af hjerneforskeren Jim McGaugh, efter at hun havde sendt ham et brev, hvor hun fortalte, at hun huskede hver eneste dag i sit liv, siden hun fyldte 12 år. Efter at situationen blev offentliggjort, blev McGaugh kontaktet af andre, der hævdede at have samme type minder.

Flere analyser fastslog, at selvom disse menneskers hukommelse var exceptionel, når det gjaldt at huske deres eget liv, var den ikke så exceptionel, når det gjaldt at genkalde upersonlige minder. Dette bekræftes af en videnskabelig artikel fra 2016.

Nogle af de karakteristika, som mennesker med HSAM har en tendens til at have, er følgende:

• Koncentrerer sig for meget, så de distancerer sig fra deres omgivelser.
• Søvnløshed eller søvnproblemer på grund af manglende kontrol over minderne.
• Har tvangsadfærd eller en samtidig diagnose af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD).

Det positive og negative ved at have hyperthymesia

Det er ikke en superkraft, og det kan heller ikke betragtes som en forbandelse. Nu, hvor du ved, hvad hyperthymesia er, vil vi fortælle dig om de positive og negative sider.

Positive sider: Fremragende selvbiografisk hukommelse

Mennesker med hyperthymesia har en usædvanlig fotografisk hukommelse. De husker mange ting om deres liv som børn, som andre ikke engang kunne forestille sig.

Som forklaret af forskning offentliggjort i Frontiers in Psychology bearbejder mennesker med en selvbiografisk hukommelse minder på samme måde som alle andre. Forskellen er, at selv om detaljerne er minimale, går de direkte ind i langtidshukommelsens kredsløb, hvilket gør dem meget lettere at hente frem.

Negativt: Hjernen skaber falske minder

Ifølge forskning, der blev offentliggjort i 2013, kan mennesker med hyperthymesia få deres selvbiografiske minder påvirket af falske episoder. Det er almindeligt, at hjernen udfylder tomme eller forvrængede pladser for at skabe en komplet og sammenhængende episode.

For at nå frem til denne konklusion sammenlignede den førnævnte undersøgelse hukommelsen hos 20 personer med hyperthymesia og 38 uden. De konkluderede, at begge grupper havde samme tilbøjelighed til at skabe falske minder.

Positivt og negativt: Påvirker humøret

Mennesker med hyperthymesia har næsten ubegrænset adgang til deres hukommelse. Dette bliver et tveægget sværd.

På den ene side, hvis personen er følelsesmæssigt moden, vil han eller hun kunne få adgang til sine bedste øjeblikke og forbedre sit humør. Men negative eller ubehagelige minder kan medføre sorg og smerte.

Et tydeligt eksempel på det er Rebecca Sharrock. Hun fortalte medierne, at hun kan huske, at hun græd som baby, fordi hun havde drømme, som hun ikke kunne skelne fra virkeligheden. Nu, hvor hun er voksen, bruger hun denne evne til at kontrollere, hvad hun drømmer, og reducere sine mareridt.

Hvordan ved jeg, om jeg har hyperthymesia?

Det er komplekst at beskrive den præcise oprindelse af hyperthymesia, da der mangler forskning. Men de undersøgelser, der er tilgængelige indtil videre, giver os mulighed for at identificere tre mulige årsager:

• Biologisk: Et af de studier, der blev udført med personer med HSAM, fandt øget hjerneaktivitet i visse områder. Der var også større forbindelse mellem hippocampus og den præfrontale cortex. Anden forskning viste, at amygdala også er involveret i den hyperstimulerede kognitive proces.
• Psykologisk: Forskere gennemførte en undersøgelse, hvor de fremsatte en teori om, at mennesker med HSAM har en fantastisk selvbiografisk hukommelse, fordi de tænker som besatte på deres tidligere oplevelser.
• Genetik: I 2012 gjorde en gruppe forskere et utroligt fund, som blev offentliggjort i tidsskriftet Neurobiology of Learning and Memory. Deres konklusion var, at der er ni morfologisk forskellige hjernestrukturer mellem personer med hyperthymesia og personer med normal hukommelse.

Ud over dette skal den officielle diagnose stilles af fagfolk.

Generelt udføres elektroencefalogrammer og MR-scanninger. Derudover foreslås en selvbiografisk hukommelsestest, hvor personens følelsesmæssige og kontekstuelle reaktioner analyseres, når han/hun bliver spurgt om tidligere minder.

Selvom hyperthymesia kan ses i et positivt lys, er det altid bedst at blive vejledt af en læge eller medicinsk ekspert. Målet er at undgå de negative aspekter af denne fantastiske evne.