En knude på ryggen: 7 mulige årsager

En knude på ryggen er for mange mennesker en grund til bekymring. I de fleste tilfælde er der dog ikke noget at frygte.
En knude på ryggen: 7 mulige årsager

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

En knude på ryggen er normalt ikke et tegn på et alvorligt helbredsproblem. Når det er sagt, er der også tilfælde, hvor disse knuder er manifestationer af meget alvorlige sygdomme. Derfor bør du altid være opmærksom på dem.

Disse knuder har nogle gange samme farve som huden, nogle gange har de en rødlig farve og endda andre farver.

Selv om der for det meste ikke burde være grund til bekymring, er det bedst at konsultere en læge, hvis der dukker en knude op på ryggen. Som du vil se nedenstående, er årsagerne meget forskellige, og det er bedst at gå forebyggende til værks.

Almindelige årsager til en knude på ryggen

Det er meget nemt for en knude på ryggen at gå ubemærket hen. Nogle gange opdages den kun, hvis den ledsages af smerter eller er meget synlig.

Derfor er det tilrådeligt at tjekke ryggen fra tid til anden, enten ved at se sig i spejlet eller ved at mærke på området. De vigtigste årsager til denne manifestation er følgende.

1. Lipomer

Dette er en af de mest almindelige årsager til, at der opstår en knude på ryggen. Lipomer er knuder bestående af fedtceller, der opstår under huden.

Deres vigtigste kendetegn er, at de er bløde og bevægelige. De vokser normalt langsomt og forårsager ikke ubehag.

Det er meget sjældent, at lipomer bliver til kræft. De ændrer ikke farven på huden og er næsten altid små. De bliver sjældent større end 5 centimeter. Nogle gange er de smertefulde, hvis de befinder sig i nærheden af nerver eller blodkar.

De kræver normalt ikke behandling, medmindre de forårsager meget ubehag. Hvis de bliver for store, bør de fjernes ved operation i lokalbedøvelse.

Fedtknude er eksempel på en knude på ryggen

Ondartede lipomer er normalt store og går ikke ubemærket hen på grund af deres voluminøse vækst.

2. Angiom eller hæmangiom

Angiom er en overfladisk rødlig læsion. Det er en gruppering af små blodkar. Den kan forekomme i alle områder af kroppen og tager undertiden form af en knude på ryggen. Størrelsen er meget varierende.

Når der ikke er tale om små blodkar, men om større blodkar, kaldes det et hæmangiom. Dette er normalt blåt og har ingen definerede kanter. Det måler næsten aldrig mere end 6 centimeter. Det forsvinder af sig selv, selv om der kan forblive et hvidt spor eller hængende væv.

3. Talgcyster

En anden almindelig årsag til en knude på ryggen er en talgcyste. Det er en talgmasse, der er blød i konsistensen og kan bevæge sig.

Den gør næsten aldrig ondt, men hvis den gør, får den også ofte et rødligt skær og stiger i temperatur. Hvis den bliver større end 1 centimeter eller gør meget ondt, skal den tilses af en læge.

4. Bylder

En byld er en infektion ved hårroden, der giver anledning til en rødlig bule med pus, der minder meget om en bums. Området, hvor den sidder, føles normalt varmere, og det kan være ret smertefuldt.

Bylden ligner en knude på ryggen eller andre dele af kroppen. Selv om det normalt er smertefuldt, forsvinder den som regel efter et par dage. Hvis den ikke gør det, eller hvis den vokser for meget, er det bedst at gå til en hudlæge.

5. Dermatofibrom

Dermatofibrom er en hudtumor forårsaget af ophobning af kollagen. Den er normalt rød eller brun og måler højst 1,25 centimeter i diameter.

Konsistensen af disse tumorer er hård at røre ved, og de er kun bevægelige, når der lægges tryk på. De forårsager sjældent kløe eller smerte.

Oftest kræver dermatofibromer ikke behandling, da de sjældent giver symptomer. Hvis de forårsager smerter og kløe eller begynder at vokse, er det bedst at konsultere en læge.

De kan fjernes ved operation.

6. Epidermoidcyster

En anden mulig årsag til en knude på ryggen er en epidermoidcyste. Den ligner meget en talgcyste, men er ikke det samme.

Det er en ikke-cancerøs masse, som vokser langsomt under huden. Den er normalt lille og rund med en mørk bums i midten.

Den er fyldt med en ildelugtende gul substans, som nogle gange siver ud. Hvis denne type cyste bliver betændt eller inficeret, forårsager den rødme og ømhed i området.

7. Hudkræft kan vise sig i form af en knude på ryggen

Kun meget sjældent er en knude på ryggen en manifestation af kræft. Når den er det, er det som regel basalcellekræft. Dette manifesterer sig som små pletter, der vokser gradvist.

Læsionerne ligner små forhøjninger, svarende til et sår, der ikke heler. De er lyserøde eller brune, og det er muligt at se blodkar i dem. Blødning er almindelig.

Denne type kræft kan behandles med laserbehandling eller ved at anvende kulde på området for at dræbe de ondartede celler. Kemoterapi eller strålebehandling kan også være nødvendig.

Modermærke undersøges af en læge

Regelmæssige undersøgelser af mistænkelige læsioner på ryggen er afgørende for at forebygge alvorlige tilfælde af hudkræft i dette område.

Hvornår skal man kontakte en læge i tilfælde af en knude på ryggen?

Når en knude dukker op på ryggen, er det vigtigt at få den undersøgt.

Hvis knuden er hård og ikke bevæger sig, selvom den ikke forårsager smerte, er det bedst at kontakte en læge. Det er også tilfældet, hvis disse vækster forsvinder og derefter kommer tilbage gentagne gange.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på væksten. Hvis den er mistænkelig, er det bedst at tage et foto hver uge, altid fra samme afstand. På den måde kan du tjekke, om den vokser eller ej.

Afslutningsvis bør du også gå til lægen, hvis knuden på ryggen forårsager smerter eller andet ubehag, er rød og varm eller der siver pus ud.

En knude på ryggen er meget sjældent kræft, men den kan dog give komplikationer, hvis den ikke behandles.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rydholm, A., & Berg, N. O. (1983). Size, site and clinical incidence of lipoma: factors in the differential diagnosis of lipoma and sarcoma. Acta Orthopaedica Scandinavica, 54(6), 929-934.
  • Robinson, J. R., Awad, I. A., & Little, J. R. (1991). Natural history of the cavernous angioma. Journal of neurosurgery, 75(5), 709-714.
  • Valencia, C. P., Ariza, S. A., & Rueda, X. (2008). Tumor pilar proliferante en la espalda: reporte de un caso. Rev Asoc Col Dermatol, 16, 159-61.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.