De 6 mest kendte græske filosoffer og deres bidrag
Det antikke Grækenland var kendetegnet ved, at der opstod et væld af tænkere, som brød med traditionen om at tillægge virkeligheden magiske og mytologiske forklaringer. I denne forstand gik de græske filosoffer fra den tid ind for en fortolkning af virkeligheden baseret på ræsonnement og beviser.
Denne måde at nærme sig og fortolke virkeligheden på havde stor betydning for udviklingen af den vestlige kultur. Den bidrog til samfundenes fremskridt og videnskabernes fremkomst.
Faktisk er disse overvejelser så omfattende, at mange af dem stadig studeres og debatteres. Nedenstående er en liste over de mest indflydelsesrige filosoffer fra det antikke Grækenland og deres mest relevante bidrag.
1. Thales fra Milet (620 f.Kr. – 546 f.Kr.)
Thales fra Milet anses for at være den første filosof i Vesten, fordi han gav den første rationelle forklaring på forskellige fænomener i verden. Han blev født omkring 624 f.Kr. i byen Miletus (i Lilleasien). Han var en del af den nye bølge af tænkere, der forsøgte at finde ud af, hvordan kosmos var opbygget.
Thales mente, at et enkelt element (i dette tilfælde vand) var det væsentlige princip, som hele kosmos opstod ud fra. Han var også den første til at bekræfte, at jorden var rund, og til at opdele året i 365 dage.
Hans rationelle overvejelser om den fysiske verden blev meget vel modtaget af senere græske filosoffer, som han havde stor indflydelse på. Takket være hans nye bidrag til den fysiske verden betragtes han ofte som videnskabens fader.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Konfucianisme: Hvad lærer den konfucianske filosofi os?
2. Heraklit fra Efesos (ca. 540 f.Kr. – 480 f.Kr.)
Heraklit fra Efesos er en anden af de mest indflydelsesrige græske filosoffer, født omkring 540 f.Kr. i Efesos (Ionien, Lilleasien). Ligesom Thales reflekterede denne tænker også over kosmos oprindelse og bekræftede, at ild var det vigtigste element, hvorfra hele universet og livet opstod.
Han mente således, at kosmos var en transmutation af ild, og insisterede på, at materien altid er i konstant forandring. Hans idéer havde stor indflydelse på senere tænkere, og han betragtes nu som dialektikkens fader.
3. Pythagoras (570 f.Kr. – 495 f.Kr.)
Pythagoras var en græsk filosof og matematiker. Han menes at være født på øen Samos omkring 570 f.Kr. Denne store tænker hævdede, at matematikken gav en harmonisk og rationel forklaring på kosmos’ virkemåde.
Han hævdede, at hele universet var styret af matematikkens principper, og mente, at matematikken var den grundlæggende model for filosofien. Hans studier i geometri førte til forbløffende opdagelser, som senere ville påvirke matematikken og arkitekturen i tusindvis af år.
Han var også en af de første græske filosoffer, der brugte deduktiv ræsonnement til at nå frem til sine konklusioner. Dette var en væsentlig ændring i den måde, hvorpå tænkere præsenterede deres teorier.
4. Sokrates (469 f.Kr. – 399 f.Kr.): En af de mest kendte græske filosoffer
Sokrates var en græsk filosof, som indledte et nyt filosofisk perspektiv. Det vil sige, at han bevægede sig væk fra spekulationer og overvejelser om kosmos. I stedet var han optaget af at etablere et etisk system baseret på ræsonnement.
I den forstand gik denne store tænker ind for, at viden var det højeste gode, og at stræben efter viden var afgørende for at leve et godt og dydigt liv. Hans metode adskilte sig også fra tidligere filosoffers.
I stedet for at foretage individuelle overvejelser om det pågældende emne ville han gå i dialog med folk om deres overbevisninger og forsøge at finde eventuelle modsigelser eller fejl i dem. Ved at bruge denne metode håbede han at kunne undersøge hverdagsbegreber, som andre tog for givet, og få værdifulde oplysninger.
Denne induktive undersøgelse blev dog ikke altid godt modtaget og var årsag til hans egen død. Faktisk blev han beskyldt for at fordærve Athens ungdom med sin metode.
Under sin retssag accepterede Sokrates anklagerne om skyld i stedet for at omfavne uvidenhed. Han erklærede, at “det uprøvede liv er ikke værd at leve”. Derfor drak han skvalderkålsgift og tog sit eget liv.
Sokrates efterlod sig ingen skriftlige værker. Hans tanker og idéer blev overleveret gennem hans discipel Platons dialoger.
5. Platon (427 f.Kr. – 347 f.Kr.)
Sammen med Sokrates var Platon en nøglefigur i grundlaget for den vestlige tankegang. Han var elev af Sokrates og blev synligt påvirket af sin lærers filosofiske tilgang.
Mens Sokrates fokuserede på en filosofi baseret på menneskelig ræsonnement, kombinerede Platon de to hovedtilgange fra den førsokratiske metafysik og naturteologi med den sokratiske etiske teologi. Hans idéteori er en af de mest studerede af nutidens filosoffer.
I den forsvarer Platon eksistensen af to verdener: Idéernes verden og sansernes verden.
Idéernes verden er sand, uforgængelig og uforanderlig. Der bor de universelle og nødvendige idéer, som er essensen af alt, hvad der eksisterer.
Sansernes verden består af alt det, som vi kan opleve gennem sanserne. Den er kendetegnet ved mangfoldighed, er ren fremtræden og forandrer sig konstant. Derfor er den ofte falsk og vildledende.
Denne fortolkning af virkeligheden bringer implicit hans dualistiske opfattelse af mennesket bestående af krop og sjæl med sig. I dette tilfælde er sjælen menneskets essens, som kommer fra idéernes verden, mens kroppen findes i sansernes verden.
Platon havde også en interessant holdning til etik og politik. Ligeledes havde hans idéer stor indflydelse på kristendommens udvikling.
6. Aristoteles (384 f.Kr.-322 f.Kr.): En af de største græske filosoffer
Selv om Aristoteles var en discipel af Platon, adskilte hans idéer sig væsentligt fra sin mester. Som følge af denne uoverensstemmelse grundlagde han sin egen skole: Lyceum.
Ligesom sin lærer ønskede Aristoteles at finde ud af, hvordan vi opnår viden. Han afviste imidlertid Platons idéteori til fordel for en mere empirisk tilgang. I denne forstand mente Aristoteles, at vi erhverver viden ud fra de beviser, vi observerer i verden omkring os.
Blandt de store bidrag, han ydede til den vestlige tænkning, kan vi fremhæve følgende:
- Oprettelsen af den formelle logik.
- Den første klassifikation af levende væsener.
- Betydningen af observation for tilegnelse af videnskabelig viden.
- De første demonstrationer af jordens runde form.
- Oprettelse af et struktureret etisk system.
Hans bidrag har været gyldige i århundreder. Nogle af dem er stadig gyldige i dag i en sådan grad, at han betragtes som biologiens og logikkens fader.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Sprogfilosofi: Hvad er det?
Græske filosoffer, der lever videre den dag i dag
Antallet af de mest indflydelsesrige græske filosoffer er ikke udtømt med den liste, vi har præsenteret i denne artikel. I virkeligheden mangler der mange personer, som var med til at forme den vestlige tænkning, såsom Epikur, Zeno og Diogenes.
Men med dette lille udsnit kan vi bemærke, hvordan de overvejelser, der blev gjort for tusinder af år siden, stadig gennemsyrer vores tænkning og kultur. Kendte du disse 6 græske filosoffer?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Curd P. Presocratic Philosophy [Internet]. California: Stanford Encyclopedia of Philosophy; 2020 [consultado 24 ene 2022]. Disponible en: https://plato.stanford.edu/entries/presocratics/
- Graham D. Heraclitus [Internet]. California: Stanford Encyclopedia of Philosophy; 2019 [consultado 24 ene 2022]. Disponible en: https://plato.stanford.edu/entries/heraclitus/
- Kraut R. Plato [Internet]. California: Stanford Encyclopedia of Philosophy; 2017 [consultado 24 ene 2022]. Disponible en: https://plato.stanford.edu/entries/plato/
- Nails D. Socrates [Internet]. California: Stanford Encyclopedia of Philosophy; 2018 [consultado 24 ene 2022]. Disponible en: https://plato.stanford.edu/entries/socrates/
- Shields C. Aristotle [Internet]. California: Stanford Encyclopedia of Philosophy; 2020 [consultado 24 ene 2022]. Disponible en: https://plato.stanford.edu/entries/aristotle/