Hvad er kritisk tænkning, og hvad er det ikke?

Kritisk tænkning giver os mulighed for at foretage mere fornuftige og uvildige vurderinger. Hvad er det egentlig, og hvordan udvikler man det? Få svarene her.
Hvad er kritisk tænkning, og hvad er det ikke?

Sidste ændring: 16 juni, 2022

Kritisk tænkning er en højt værdsat færdighed i dag. Med så meget misinformation i verden bliver det nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved alt, hvad vi får at vide, og at støtte vores argumenter på solide og sandfærdige grundlag.

Med andre ord består det af evnen til at engagere sig i reflekterende og uafhængig tænkning og til at forstå den logiske sammenhæng mellem idéer. Hvordan kan vi så udvikle denne type tænkning? Det fortæller vi her.

Hvad er kritisk tænkning?

Kritisk tænkning indebærer at analysere strukturen og sammenhængen i argumenter, så de er baseret på et solidt og sandfærdigt grundlag. Med andre ord er det en reflekterende og rationel mentalitet, hvor personen stiller spørgsmålstegn ved de modtagne oplysninger for at skabe en mere fornuftig og fordomsfri holdning.

I denne forstand er det forbundet med skepticisme, da det får folk til ikke at acceptere de oplysninger, de modtager, uden at stille spørgsmålstegn ved deres sandhed og gyldighed.

Det bør dog præciseres, at det ikke handler om ikke at tro på noget som helst og være uenig med alle. Det handler snarere om at være i stand til at udvikle sit eget synspunkt baseret på at kontrollere og overveje data.

Kvinde ved computer anvender kritisk tænkning

Kritisk tænkning gør det muligt for os at analysere situationer fra forskellige vinkler og træffe beslutninger baseret på en rationel analyse af oplysninger.

Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Hvad laver filosoffer, og hvorfor er de vigtige?

Karakteristika ved kritisk tænkning

For bedre at forstå, hvad kritisk tænkning er, er her de vigtigste karakteristika:

  • Det er en form for bevidst og frivillig tænkning.
  • Kritisk tænkning udvikles med øvelse.
  • Det er en procedure, hvor personen analyserer informationens forudsætninger. Der sættes spørgsmålstegn ved dens rigtighed og opstilles velbegrundede konklusioner.
  • Det indebærer, at man tilsidesætter fejlslutninger og fordomme. Det gøres for at fokusere på at søge en sandhed, der er så berettiget og rimelig som muligt, gennem beviser, der understøtter, at det, der er blevet sagt, er sandt.
  • De oplysninger, der antages at være sande, understøttes af pålidelige datakilder, oplysninger og beviser.
  • Kritisk tænkning repræsenterer en måde at fortolke virkeligheden på baseret på logiske argumenter.
  • Det manifesterer sig i klar kommunikation med en logisk rækkefølge af idéer.
  • Den søger objektivitet. Derfor udelader den subjektive og overbevisende elementer, som andre mennesker – eller endog en selv – har indført i analysen af information.
  • Den forsøger ikke at homogenisere viden. Tværtimod søger den at indsamle oplysninger fra en bred vifte af pålidelige kilder. Faktisk lytter de, der anvender den, til dem, der er uenige, for at etablere et mere omfattende og solidt synspunkt.

Færdigheder, der er nødvendige for kritisk tænkning

Hvilke færdigheder har vi nu brug for for at udvikle kritisk tænkning? Lad os se nærmere på de mest relevante.

1. Fleksibel tænkning

For at udvikle kritisk tænkning er det vigtigt at være i stand til at tvivle på de oplysninger, vi modtager og støtter. Samtidig er det også nødvendigt at vide, hvordan man kan acceptere muligheden for, at der findes andre perspektiver, som er forskellige fra det perspektiv, vi allerede har.

Derfor er fleksibilitet og åbenhed af afgørende betydning for at undgå at falde i dogmer og naivitet.

2. Evnen til at reflektere

Ligeledes skal vi have evnen til at tænke grundigt og omhyggeligt over argumenterne. Dette er for, at vi kan få en dybere forståelse af oplysningerne samt de konsekvenser, som disse kan have i forhold til andre spørgsmål eller realiteter.

3. Nysgerrighed og motivation

På den anden side vil vi, hvis de modtagne oplysninger betyder noget for os eller er meningsfulde for os, have en større motivation til at sætte spørgsmålstegn ved deres sandfærdighed og undersøge deres grundlag.

Det betyder ikke, at vi ikke kan være kritiske over for et emne, der ikke betyder noget for os. Men i sidstnævnte tilfælde vil vi være mindre tilbøjelige til at være interesserede i at finde den mest sandfærdige og pålidelige holdning.

4. Logisk ræsonnement

Ligeledes er logik et fremragende redskab til at udvikle kritisk tænkning. Den giver os mulighed for at se de fejlslutninger og skævheder, der ofte går ubemærket hen i argumenter, klarere. Af denne grund omfatter mange traditionelle kurser i kritisk tænkning logik i deres pensum.

5. Metakognition

Afslutningsvis er en anden evne, der bidrager til kritisk tænkning, evnen til at selvevaluere og selvregulere de kognitive processer, der påvirker indlæringen.

I det omfang vi f.eks. er i stand til at forbedre vores evne til opmærksomhed og koncentration, kan vi analysere de oplysninger, vi modtager, på en mere optimal måde. Derfra kan vi drage mere velinformerede konklusioner.

Hvordan man udvikler kritisk tænkning

Udviklingen af kritisk tænkning er afgørende for mange områder af livet. Den spiller f.eks. en meget relevant rolle i det akademiske liv. Heldigvis findes der nogle strategier til at forbedre den. Lad os tage et kig på dem.

Opmuntre til åbenhed

Ikke alle har samme syn på virkeligheden. Hver enkelt person fortolker fakta og foretager vurderinger på baggrund af sine erfaringer, uddannelse, kultur, personlige egenskaber osv. Derfor kan vi ikke foregive, at vores version er den eneste, og slet ikke den mest præcise.

I den forstand er det vigtigste, at vi er åbne for at lytte til andre holdninger. På baggrund heraf kan vi drage mere integrerede konklusioner i overensstemmelse med virkeligheden. En god måde at starte på er at lære andre kulturer at kende og forsøge at forstå det grundlag, der understøtter deres overbevisninger.

Deltag i debatter

Debatter er en fremragende måde at styrke kritisk tænkning på. For de giver os mulighed for at konfrontere forskellige holdninger til et givet emne, præsentere vores synspunkt på et solidt grundlag og analysere grundlaget for andres argumenter.

Øv dig i empati

Det er også vigtigt at have evnen til at sætte os i andres sted for virkelig at forstå deres synspunkt uden at dømme eller forsøge at påtvinge os vores eget. Husk, at vi har at gøre med et perspektiv, som ikke behøver at være det samme for alle.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: 5 karakteristika ved empatiske mennesker

Analysér forskelligt informationsindhold

Analyse af tekster, nyheder, videoer, film, billeder og andet materiale hjælper os også med at udvikle denne type tænkning, da det giver os mulighed for at reflektere over det, der præsenteres for os ved første øjekast.

En nyttig øvelse kunne være at sammenligne nyheder fra to forskellige kilder. Derved bør man analysere de argumenter, der bruges af hver af dem til at understøtte de præsenterede oplysninger.

Sæt spørgsmålstegn ved stereotyper

Samfundet er fyldt med falske stereotyper, som vi ofte antager for sande uden at stille spørgsmålstegn ved. For eksempel er troen på, at ældre er uproduktive, afhængige og syge, en fordom, der i høj grad bestemmer den behandling, som disse mennesker får.

Men når vi analyserer dette i detaljer, indser vi, at det ikke behøver at være sandt. Tværtimod har det vist sig, at mange ældre mennesker er uafhængige, sunde og produktive. Disse beviser er således mere end nok til at betvivle sandheden af sådanne generaliseringer om ældre.

Undersøg grundigt de modtagne oplysninger

Et ret almindeligt fænomen er at acceptere en diskurs som sand, blot fordi de fleste mennesker tror på den, eller fordi taleren er en autoritetsperson. Dette er imidlertid en holdning, der ligger langt fra kritisk tænkning. For den indebærer, at vi ikke analyserer de fremlagte argumenters rigtighed og gyldighed.

Derfor vil en sand kritisk tænker, uanset hvor pålidelig den person, der giver os oplysningerne, er – eller hvor meget flertallet støtter dem – tvivle på oplysningerne. Vedkommende vil på egen hånd undersøge rigtigheden af de fremlagte påstande.

Mand ser kritisk på notesbog

At sætte spørgsmålstegn ved de modtagne oplysninger, undersøge og debattere er måder at styrke kritisk tænkning på.

Hvad kritisk tænkning ikke er

For at afslutte og undgå forvirring omkring begrebet vil vi også gerne gøre det klart, hvad kritisk tænkning ikke er. Kritisk tænkning er ikke at ræsonnere negativt eller med en disposition til at finde fejl eller mangler.

Tværtimod er det en neutral og fordomsfri proces, der giver os mulighed for at vurdere meninger og udsagn så objektivt som muligt. Det indebærer ikke at erstatte eller minimere følelser eller emotioner, da nogle beslutninger indebærer følelsesmæssighed.

Som det sidste bør vi ikke forveksle kritisk tænkning med evnen til at overtale. Faktisk fjerner overtalende argumenter sig fra objektivitet, fordi de appellerer til autoritet, følelser og andre fejlagtige taktikker for at få andre til at tro, at de fremlagte oplysninger er sandfærdige, når de faktisk ikke er det.

Det kan interessere dig ...
Forbedr dine evner til kritisk tænkning med disse 6 aktiviteter
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Forbedr dine evner til kritisk tænkning med disse 6 aktiviteter

Kritisk tænkning giver os mulighed for at tænke ud af boksen og finde forskellige måder at gribe livets mange udfordringer an på.



  • León F. Sobre el pensamiento reflexivo, también llamado pensamiento crítico. Propós. represent. [Internet]. 7 de marzo de 2014 [consultado 30 de mayo de 2022];2(1):161-214. Disponible en: https://revistas.usil.edu.pe/index.php/pyr/article/view/56
  • Tamayo O, Zona R, Yasaldez L. El pensamiento crítico en la educación. Algunas categorías centrales en su estudio. Revista Latinoamericana de Estudios Educativos [Internet]. 2015 [consultado 30 de mayo de 2022]; 11(2): 111-133. Disponible en: https://www.redalyc.org/pdf/1341/134146842006.pdf