Fem metoder til at rengøre læderjakker

Læderjakker er en af de beklædningsdele, som enhver modeelsker har i deres skab. Du ønsker måske at lære, hvordan du plejer dem. Lær alt om, hvordan du rengør en læderjakke i denne artikel!
Fem metoder til at rengøre læderjakker

Sidste ændring: 25 august, 2022

Læderjakker er en essentiel genstand i enhver garderobe. Ulig andre beklædningsdele kræver de dog særlig pleje for at holde dem i perfekt stand. Det er derfor godt at vide, hvordan man kan rengøre læderjakker.

Læderjakker går aldrig af mode og tilføjer et coolt præg til ethvert outfit. Derudover er det en ret alsidig type jakke, og man kan bruge den til både nederdele, jeans, høje hæle og kjoler.

Læderjakker er kendt som bikerjakker, læderjakker, bomberjakker osv. De blev populære hos luftvåbnet under Anden Verdenskrig, fordi de beskyttede soldater mod kulden. Læder er dog et af de ældste materialer, der er blevet brugt af mennesker.

Det var motorcyklister og rockere, som gjorde det til et modesymbol i populærkulturen, hvilket gjorde det til et symbol på rebelskhed og attitude. I dag er der mange farver og typer og endda imiteret læder lavet af kunstige materialer.

Læs med for at lære om fem måder, hvorpå man kan rengøre læderjakker.

Tips til at rengøre læderjakker

Læder er et sart materiale, og derfor kræver det særlig pleje. Det første, man skal have i baghovedet, er, at man skal vide, præcis hvilken type læder jakken er lavet af. Er det ægte læder eller imiteret?

Generelt kræver naturligt læder mere pleje, men holder længere. Det primære problem med kunstlæder er, at det begynder at skalle efter brug.

Hav i baghovedet, at du ikke må vaske denne type stof i en vaskemaskine sammen med resten af dit tøj – uanset om det er ægte læder eller ej.

Her er nogle tips til at holde din jakke pæn og ren.

Vaskemiddel og vaskemaskine er ikke optimalt til at rengøre læderjakker

Måske denne artikel også vil interessere dig: Fire ideer til at gøre dit gamle tøj trendy igen

1. Rengøring af foret i dine læderjakker

Generelt har læderjakker for, der er i direkte kontakt med kroppen. Det er dog ikke anbefalet af vaske det efter hver anvenndelse.

Du kan rengøre foret med en klud eller en blød børste såsom dem, der bruges til babyers hår. Gør det med en blanding af vaskemiddel, eddike og natron.

Eddike og natron er glimrende til at fjerne lugt og bakterier, men læg ikke tøjet i blød i det.

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Fem naturlige midler med natron, du skal kende

2. Du kan rengøre læderjakker med sæbe og vand

Bland vand og en smule mild sæbe. Vær sikker på, at blandingen indeholder mere vand end sæbe, eftersom det kan forårsage misfarvninger eller skade læderet. Gør en svamp fugtig med blandingen og tør jakken forsigtigt på de mest beskidte områder.

Tør derefter jakken af med et let fugtigt håndklæde for at fjerne sæben. Du må ikke gøre jakken alt for våd, da det kan efterlade pletter.

3. Tør den ordentligt

Det er en vigtig del af at holde læderjakken i en optimal stand, fordi de er ret sarte over for væske og endda kan udvikle skimmelsvamp. Tør derfor overfladen med et håndklæde efter at have tørret den med en fugtig klud.

Du kan også hænge den et køligt sted og lade den tørre fuldstændig. Eksponér den ikke for solen i for lang tid, eftersom det kan påvirke farven.

4. Giv din læderjakke fugt

Der er flere produkter til læderjakker på markedet, som giver dig mulighed for at give overfladen fugt, så den ikke sprækker eller mister sin glans. Du kan bruge sheasmør, der er et naturligt produkt med mange anvendelsesmuligheder.

Som du kan se, kan du give nyt liv til din læderjakke ved at bruge fugtgivende produkter. Kom blot en lille mængde på en blød klud og gnub det på hele jakken.

Ruskindsjakke

5. Brug særlige læderprodukter til at rengøre læderjakker

Der er specifikke produkter til at beskytte og rengøre læder. Du kan købe læderrens, hvilket er glimrende til læder af høj kvalitet. Der er også vandafvisende midler til at beskytte dem mod vand.

Disse produkter kan være dyre, men de er en glimrende investering til en beklædningsdel, som vil holde i mange år, hvis man passer ordentligt på den. Du kan også bruge disse produkter til at rengøre dine sko.

Følg instrukserne på mærket, når du vil rengøre læderjakker

Nu kender du til nogle måder at rengøre læderjakker på, men hav i baghovedet, at det er lige så vigtigt at læse instrukserne for ordentlig pleje på mærket i dit tøj. Hvis du er i tvivl, så send det til rens – de kender som regel til disse beklædningsdele.

Alt tøj kan dog ikke sendes til rens. Et studie udført af University of Palermo´s afdeling for tekstil og tøjdesign indikerer, at jakker i kunstlæder kan blive ødelagt af nogle substanser, der bruges til denne type rens. Det skyldes, at kunstlæder som regel er lavet af plastik, som ikke kan tåle varme.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.