Panikanfald vs. angstanfald: Er de det samme?

Selv om panikanfald og angstanfald ofte bruges som synonymer, er de ikke det samme. Lær forskellene at kende her.

Et panikanfald indebærer altid angst, men det er ikke alle angstanfald, der kommer til udtryk gennem et panikanfald. Det virker som et ordspil, men det er vigtigt at forstå hvert enkelt begreb.

Dette er meget relevant, især for at genkende de tegn, som hvert tilfælde præsenterer, og for at give ressourcer til mennesker, der lever med dem. Lad os se nærmere på forskellen.

Panik og angst: Definition af begreber

For at kunne skelne mellem dem hver især er det først vigtigt at etablere nogle fælles grundlag. Panik henviser til en pludselig opstået intens frygt. Et panikanfald kan enten have eller ikke have udløsende faktorer. Det vil sige, at det kan opstå med en miljømæssig stimulus (f.eks. en tur i en bus), eller det kan være uventet.

Angst defineres normalt som angst eller bekymring for fremtiden. I sin rette dosis er det en nødvendig fornemmelse, da det giver os mulighed for at aktivere ressourcer til at imødegå forskellige krav. Det bliver dysfunktionelt, når det overskrider vores reaktionskapacitet, forårsager ubehag og forhindrer os i at håndtere en situation.

Det er værd at nævne, at der er komorbiditet mellem panik- og angstanfald. Det betyder, at de kan eksistere side om side.

Hvordan identificerer man et panikanfald?

Nogle af de tegn, der gør det muligt for os at identificere et panikanfald, er følgende:

• En kvælende fornemmelse.
• Intens frygt for at dø.
• Prikkende fornemmelse og følelsesløshed.
• En følelse af depersonalisering.
• Frygt for at miste kontrollen eller blive skør.
• Et behov for at flygte fra stedet.
• Ubehag i brystet, øget hjertefrekvens og hjertebanken.

De nævnte tegn er de mest typiske eller differentielle tegn. Der kan dog også forekomme andre fornemmelser som f.eks. kvalme, svimmelhed og sved.

Panikanfald ledsages af fysiske symptomer, der kan give mistanke om en hjerte-kar-sygdom, selv om den ikke er til stede.

Nogle tips til håndtering af et panikanfald

Et panikanfald følges normalt af frygt for at få et nyt anfald, så folk har en tendens til at undgå de situationer, hvor de oplevede den første episode. Hvis det f.eks. skete i et teater, undgår de måske at tage derhen i fremtiden. Denne adfærd forstærker imidlertid kun frygten og forværrer problemet.

Når man beskæftiger sig med panikanfald, er det meget vigtigt at gennemføre psykoedukation, hvilket betyder at forklare personen om panikanfaldets cyklus og det, der sker, så han/hun kan forstå, hvad der sker. Det er endda sundt at tage fat på alle de myter og overbevisninger, der findes omkring panikanfald.

For eksempel tror folk ofte, at de vil dø af et hjerteanfald på grund af den måde, deres hjerte slår på under et af disse anfald. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Det bankende hjerte er en forsvarsreaktion på den situation, der præsenterer sig som truende. Med pålidelige oplysninger vil en person være i stand til at følge eller give sig selv nogle selvinstruktioner for at hjælpe med at genoprette sin følelse af ro.

Det er også ofte nyttigt at øve åndedrætsteknikker, så det er tilrådeligt at træne dem på forhånd. Hvis det er muligt, instrueres personen normalt til at lægge sig ned på gulvet eller på et behageligt underlag, der gør det muligt for ham eller hende at opleve en følelse af indeslutning og hvile. Gradvist vender kroppen og sindet tilbage til ro.

Hvordan identificerer man et angstanfald?

Angst er forbundet med en følelse af årvågenhed, bekymring og uro, der er overdreven og vedvarende. Personen finder det meget svært at kontrollere.

At det er overdrevent henviser til, at det, der opfattes som bekymrende eller truende, ikke står i forhold til virkeligheden. Det er mere, end det ser ud til at være.

Nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at opdage, om du lider af angst, er følgende:

• Har du meget svært ved at slappe af?
• Føler du dig ængstelig det meste af tiden?
• Har du meget svært ved at holde op med at bekymre dig?
• Føler du dig træt det meste af tiden?
• Påvirker den måde, du har det på, og den intensitet, hvormed du oplever det, dit daglige liv?

Det vil sige, at blandt de mange karakteristika ved angsttilstande er følgende symptomer:

• Træthed.
• Rastløshed.
• Irritabelt humør.
• Søvnforstyrrelser.
• Hyperårvågenhed og overfølsomhed over for omgivelserne.
• Svært ved at koncentrere sig, have tomme tanker eller slappe af.

Nogle tips til at håndtere angst

Samlet set er der forskellige foranstaltninger, som vi kan træffe for at reducere angst:

• Regelmæssig træning.
• Træne åndedrætsteknikker.
• Spise en sund kost.
• Sove mindst 7-8 timer om dagen.
• Undgå alkohol og stoffer.
• Bruge teknikker til progressiv muskelafspænding.
• Reducere eller undgå sukker- og koffeinforbrug.

De nævnte forslag er dog kun et udgangspunkt. Den virkelige nøgle er at bede om hjælp, tale med venner eller familie om, hvordan du har det, og foretage en konsultation med en fagperson, hvis du finder det nødvendigt.

Vi bør alle være trænet i åndedræts- og afslapningsteknikker for at kunne anvende dem i kriser.

Forskellene mellem et panikanfald og et angstanfald

Nu hvor vi har identificeret, hvad hvert tilfælde handler om, kan vi lettere genkende deres forskelle. En af dem har at gøre med intensitet, tid og varighed.

Et panikanfald opstår i udbrud, opstår pludseligt, eskalerer meget hurtigt og opleves med stor intensitet. Folk rapporterer ofte om åndenød og frygt for at dø.

Panikanfald har imidlertid en begrænset varighed, selv om det opleves, som om det var evigt. Det har en tendens til at nå sit højdepunkt hurtigt, på 10 minutter eller mindre.

Vi kan ikke konstant forblive i et panikanfald (selv om vi kan få flere om dagen), men vi kan være kontinuerligt og kronisk i en tilstand af angst. Hvad angår hyppigheden af panikanfald, kan de, hvis de er tilbagevendende, blive til en panikforstyrrelse.

Det er også nødvendigt at vide, at et panikanfald opstår ud af det blå. Det er pludseligt. På den anden side kommer angsten fra noget forudgående, og den kommer igen og igen om det samme emne. Det er det, der gør, at det er tiltagende i styrke.

Panik og angst er hyppige former for ubehag, men vi skal ikke vænne os til dem

Både panikanfald og angstanfald næres af forskellige årsager, og den verden, vi lever i i dag, er ikke fremmed for dem. De krav og det pres, vi oplever i dag, presser os til et hektisk tempo, som er meget svært at stoppe.

Vi bør dog aldrig normalisere denne livsstil og de konsekvenser, vi betaler for med manglende velvære. Det er vigtigt at tage pauser, lindre stress og afsætte tid til fritid og hvile.