Pave Frans' symptomatiske divertikelsygdom

Dagens artikel omhandler den symptomatiske divertikelsygdom, som sendte pave Frans på hospitalet. Vi vil beskrive problemet og fortælle dig om de risikofaktorer, der kan have bidraget til sygdommen, samt hvordan den normalt behandles.

Den symptomatiske divertikelsygdom, som pave Frans blev ramt af, skabte overskrifter verden over, da den sendte ham på hospitalet. Det var dog ikke en nødsituation, men blot en planlagt procedure for at forbedre mandens livskvalitet.

Denne lidelse i fordøjelsessystemet er almindelig hos ældre mennesker. Jo ældre man bliver, jo hyppigere forekommer den således. Faktisk er de fleste tilfælde asymptomatiske, selv om nogle manifesterer sig som mavesmerter eller ændringer i afføringen.

I pave Frans’ tilfælde er tilstanden resultatet af en noget mere kompleks udvikling end normalt. Derfor måtte han opereres, selv om der ikke er tale om et større indgreb.

I dagens artikel vil denne sygdom blive diskuteret mere detaljeret.

Symptomatisk divertikelsygdom og divertikulose

Divertikler i tyktarmen er små poser, der dannes i dette organs væg. Tyktarmen er den sidste del af fordøjelseskanalen, der er ansvarlig for at dehydrere den fækale bolus til affald (fæces).

Disse lommer i væggen stikker udad og skaber et rum, der kan modtage stoffer, blive inficeret eller endda perforere. Disse komplikationer er sjældne, men nogle risikofaktorer øger risikoen.

En person med flere divertikler har divertikulose. Den er ikke almindelig hos personer under 40 år, men forekomsten stiger med alderen. I en sådan grad, at halvdelen af alle mennesker over 60 år har det.

Den mekanisme, der forklarer dannelsen, henviser til trykket inde i fordøjelseskanalen. En forøgelse af dette tryk i tyktarmens indervægge, slimhinden og submucosa i organvæggen fører til prolaps udad. Der dannes således en lille sæk, som regel i områder, hvor den anatomiske struktur er svagere.

Risikofaktorer for divertikulose

Det er klart, at alder er en risikofaktor for dannelse af divertikler i tyktarmen. Derfor er det også logisk at tro, at der er omstændigheder, der er tilføjet aldring. Disse henviser til asymptomatisk divertikulose som sådan og ikke nødvendigvis til symptomatisk divertikelsygdom, som det er tilfældet med Pave Frans’ sygdom.

Nogle af risikofaktorerne er:

• Kostfibre stimulerer peristaltik (tarmbevægelser), så en kost med få vegetabilske komponenter vil føre til forstoppelse, hvilket vil øge trykket i tyktarmen. Generelt indtager de personer, der spiser denne type kost, flere animalske produkter, og disse indeholder mættede fedtstoffer. De er forbundet med en højere forekomst af forstoppelse.
• Manglen på fysisk aktivitet reducerer også peristaltikken og har samme effekt som manglen på fibre.
• Overvægt er tæt forbundet med divertikulose. Det kan skyldes to ovennævnte vaner: En kost med lavt fiberindhold og en stillesiddende livsstil.
• En af de mange negative virkninger af rygning på helbredet er den øgede risiko for divertikler. Det skyldes, at det øger forekomsten af infektioner. Navnet for denne tilstand er divertikulitis.

Den symptomatiske divertikelsygdom som en komplikation til divertikulitis

Pave Frans blev opereret for symptomatisk divertikelsygdom over sin allerede eksisterende divertikulose. De fleste patienter har ingen tegn på divertikler, og mange er aldrig opmærksomme på tilstanden.

Den mest almindelige komplikation er divertikulitis. Dette er betændelse i de eksisterende poser på grund af lokal irritation, indtrængning af afføring eller infektion. Ca. en fjerdedel af patienterne med divertikulitis oplever komplikationer som følge af en af følgende processer:

• Noget af betændelsen vil omgive tyktarmen og kan generere en større samling, hvis divertiklen bliver inficeret og perforerer.
• En fistel er en kommunikation mellem to hule organer eller mellem en indre del af kroppen og det ydre. Inficerede perforerede divertikler kan danne en unormal kanal, der forbinder tyktarmen med tyndtarmen eller tyktarmen med blæren.
• Betændelse i bughinden er en alvorlig tilstand. Pus fra de inficerede divertikler kan nå ind i bughulen og skabe en klinisk tilstand, der kræver akut behandling, hvis der ikke dannes en indkapslet absces, eller hvis en fistel ikke færdiggøres.
• Som det sidste er obstruktion eller stenose, som den, pave Frans havde, en lukning af tyktarmens lumen på grund af betændelse eller ardannelse i tarmvæggen. Dette manifesterer sig normalt med smerter og ændringer i tarmbevægelsen. Der kan også forekomme feber, hvis komplikationen udvikler sig, mens der er en aktiv infektion.

Behandling af den symptomatiske divertikelsygdom

Lægerne besluttede at foretage en planlagt operation for at løse problemet, efter at de havde konstateret den symptomatiske divertikelsygdom hos pave Frans. Dette bliver nødvendigt, når symptomerne er mærkbare, og lægerne kan forudsige, at der ikke vil være nogen spontan løsning på obstruktionen.

Til gengæld er det sandsynligt, at en læge vil ordinere antibiotika for at løse en eventuel igangværende infektion. På denne måde dækker de alle fronter, og patienten genvinder sin normale tarmtransit.

Disse operationer er laparoskopiske i dag, så indgrebet er minimalt invasivt, og genopretningen tager ikke så lang tid bagefter. Selvfølgelig er det nødvendigt med hygiejniske og diætmæssige foranstaltninger i de følgende dage samt nogle ændringer i livsstilsvaner.

Afslutningsvis er prognosen god, når patienten ikke har nogen komorbiditeter, og immunsystemet fungerer korrekt. Der kan nemlig forekomme tilbagefald, og resten af divertiklerne vil stadig være til stede. Det er dog kun en lille del af de berørte, der gennemgår gentagne episoder med obstruktion.