Sådan bliver man donor af knoglemarv

· 5. juli 2017
Sygdomme såsom leukæmi, aplastisk anæmi, lymfekræft og immundefekter kan behandles med en knoglemarvstransplantation. Uheldigvis er det dog meget svært at finde den rette donor, hvilket betyder, at det er mere vigtigt end nogensinde at donere knoglemarv. Lær mere om denne smertefrie procedure, som kan hjælpe med at redde liv.

Hvert år stiger antallet af personer, der lider af sygdomme i blodet. Uheldigvis skønnes det, at dette tal vil blive ved med at stige betydeligt. Vi kan dog alle hjælpe til, hvis vi donerer vores knoglemarv til disse mennesker, som har stærkt brug for vores hjælp!

Sygdomme såsom leukæmi, aplastisk anæmi, lymfekræft og immundefekter kan blive behandlet med en transplantation af hæmatopoietiske stamceller (HSC). Dette er mere almindeligt kendt som en transplantation af knoglemarv.

Der er dog et problem. I USA for eksempel har en patient kun 25 til 30% sandsynlighed for at finde en passende donor i deres familie.

Derfor bliver de fleste nødt til at vente på, at lægerne finder en donor.

Heldigvis stiger antallet af frivillige også. Det skønnes, at der allerede er mere end 22 millioner registreret som knoglemarvsdonorer i 48 lande.

Fakta er dog, at knoglemarven skal være 100% forenelig med patienten. Iføle eksperterne sker dette kun for én person ud af fyrre tusinde.

Det er derfor, det er ekstremt vigtigt, at flere personer donerer knoglemarv.

I dag vil vi se på knoglemarv, og hvordan man kan blive en donor.

Hvad er knoglemarv?

Knoglemarv er et svampet væv, som findes inde i nogle af knoglerne i vores krop. Dets hovedsaglige funktion er at lave røde blodlegemer.

Denne marv indeholder også stamceller. Disse celler har en meget vigtig funktion i andre væv i kroppen.

Hvad indebærer en knoglemarvstransplantation?

Du kan nemt donere knoglemarv

At donere knoglemarv er et forløb, hvor en lille mængde blod fra marven bliver trukket ud. Dette blod kommer fra bagsiden af ens hofteben.

Med en lille nål, almindelig bedøvelse eller en epidural kan læger trække det ud, de skal bruge, på et specialiseret hospital.

Forløbet forårsager ikke nogle bivirkninger for donoren. Det skyldes, at knoglemarv har evnen til gendanne sig selv fuldstændig.

Hvis transplantationen er succesfuld, har patienten muligheden for at gendanne alle sine celler i knoglemarven.

Har donationen nogle risici?

Donationen i sig selv indebærer ikke nogle specifikke risici. Der er dog nogle personer, som anvender udvortes bedøvende.

Efter at have doneret vil man måske føle en smule smerte, hvor knoglemarven blev trukket ud. Men dette forsvinder typisk efter nogle få dage.

Læs også:

7 organer du ikke behøver for at overleve

Hvem kan donere?

Forløbet med at blive donor af knoglemarv er som regel simpel. Men der er nogle krav:

  • Man bør være i god form og være mellem 18 og 55 år gammel.
  • Donorer skal veje minimum 50 kg.
  • Man skal udfylde papirer med de nødvendige informationer og give en blodprøve.
  • Donorer må ikke have nogle sygdomme, som kan blive videregivet gennem blod.
  • Man må ikke have haft nogen operationer, tatoveringer, piercinger eller andre indgreb det seneste år.
  • Donorer må ikke have haft risikable seksuelle forhold.
  • Man må ikke have haft feber, diarré eller opkast de seneste 10 dage, før man donerer.
  • Donorer må ikke tage stoffer.
  • Man må ikke spise mad de seneste 5 timer før indgrebet.

Hvad betyder det at blive knoglemarvsdonor?

Donationer af knoglemarv er frivillige og uselviske. Det er sådan, det er, i hele verden.

Det er styret af princippet om international solidaritet. Enhver donor kan hjælpe enhver person i hele verden, så længe de er forenelige.

I Spanien alene har de diagnosticeret mere end 5000 nye tilfælde af leukæmi hvert år. Ud af dissse patienter har 3 ud af 4 ikke et match i familien.

At blive donor er den eneste mulige helbredelse for hundrede af personer, som har brug for hjælp.

Dette er en personlig beslutning, som kan hjælpe med at redde liv. At donere kan hjælpe personer, som har leukæmi og andre blodsygdomme.

Får donorer kompensation?

Donorer får ikke nogen form for monetær kompensation for deres donation. Som vi nævnte før, er det en handling baseret på solidaritet og uselviskhed.

De specialiserede medicinske centre og støttefonde dækker udgifterne, der er krævet for selve donationen.

Læs også:

Mand redder millioner af babyer med sit blod

Kan jeg fjerne mig selv fra registreringen?

Donorer har retten til at fjerne sig selv fra registreringen på et hver tidspunkt, de ønsker det. Dette skyldes, at personlige og fysiske omstændigheder ændrer sig hele tiden.

Det anbefales dog altid, at man tænker over alle muligheder, før man gennemgår processen med at registrere sig. Dette skyldes, at de ikke ønsker, at en donor skifter mening, hvis de kan redde en anden persons liv.

Er du interesseret? Hvis du har besluttet dig for at blive en donor, kan du kontakte et specialiseret center i nærheden af dig. Og vær sikker på at dele denne information.

Glem ikke, at du har muligheden for at hjælpe med at redde liv.