Sådan finder du ud af, om du har blindtarmsbetændelse
Blindtarmsbetændelse kan hurtigt blive alvorligt og kræver tit en operation. Hvis du har ondt i højre siden af maven er det derfor altid godt at tage til lægen for at tjekke, om du har blindtarmsbetændelse. Det er også vigtigt selv at kunne genkende symptomerne.
Blindtarmsbetændelse er, som navnet antyder, en betændelsestilstand i blindtarmen, det lille organ, der sidder først på tyktarmen. Både børn og voksne kan få blindtarmsbetændelse.
Her er nogle af de mest almindelige symptomer på blindtarmsbetændelse.
Sådan ved du, om du har blindtarmsbetændelse
1. Mavesmerter kan være tegn på, at du har blindtarmsbetændelse
Mavesmerter kan være tegn på blindtarmsbetændelse. Smerten begynder ofte nær navlen, men spreder sig langsomt ud i den nedre højre del af maven, lige over hoftebenet.
Når du trykker på maven, der hvor det gør ondt, bliver smerten intens og kan nærmest føles uudholdelig. Maven føles hård, og det kan føles som om, du er mæt. Det kan skyldes, at betændelsen har spredt sig til tarmen.
Mavesmerterne kan også føles som en skarp smerte i højre hofte, når du går. Det hjælper lidt at ligge ned, men kun kortvarigt. Hvis du er i tvivl, kan du prøve at hoste. Hvis du mærker en skarp smerte eller brændende fornemmelse i maven, når du hoster, kan det indikere, at du har blindtarmsbetændelse.
Hvis dine smerter bliver værre skal du tage til lægen eller på skadestuen med det samme.
Læs også: Hvad er blindtarmsbetændelse og hvad skyldes det?
2. Flere symptomer, der kan være tegn på blindtarmsbetændelse:
- Feber. Har du ondt i højre side, samtidigt med at du har feber, kan det skyldes blindtarmsbetændelse.
- Forstoppelse. En betændt blindtarm forårsager næsten altid en eller anden form for forstyrrelse i tyndtarmen. Det er ikke ualmindeligt at opleve forstoppelse. Hvis du har svært ved at komme af med din afføring kan det også give flere mavesmerter.
- Manglende appetit. Blindtarmsbetændelse kan få dig til at føle dig oppustet og mæt. Luft i maven er også ret almindeligt, og det kan være meget frustrerende.
- Opkast, utilpashed og træthed er tre andre symptomer, som også ofte ledsager blindtarmsbetændelse. Mange oplever disse symptomer, før mavesmerterne blive meget slemme, og det kan i sig selv være en grund til at tage på skadestuen.
Årsager til blindtarmsbetændelse
- Hyperplasi kan føre til blindtarmsbetændelse. Navnet kan lyde kompliceret, men det er nemt nok at forstå. Hyperplasi er den medicinske betegnelse for hurtigt celledeling. Det vil sige, at der kommer flere og flere celler, uden at cellerne bliver større. Det er for eksempel hyperplasi, der giver hård hud på fødderne.
- Affaldsstoffer og giftstoffer. Undertiden vil den del af tarmen som sidder tæt op ad blindtarmen opbygge affald, som kroppen ikke er kommet af med. Derfor kan tarmen blive blokeret eller inficeret, hvilket forstyrrer det normale flow i tarmene. Folk som ofte lider af forstoppelse har også en højere risiko for at få blindtarmsbetændelse. Tarmen kan blive så betændt og inficeret, at det kan føre til bughindebetændelse (peritonitis), som er meget farligt.
- Betændelse. Væggene i blindtarmen er foret med små lymfoide follikler. De ligner meget mandlerne i halsen. Nogle gange kan sygdom eller mad få bakterierne på folliklerne til at vokse og inficere dem. De kan udløse en infektion og dermed føre til blindtarmsbetændelse.
Læs også: Er der en korrekt måde at tømme tarmene?
Sådan forebygger du blindtarmsbetændelse
Din kost har stor indflydelse på din sundhed. Din mad er derfor den bedste måde at forebygge mange sygdomme. Det betyder ikke nødvendigvis, at du kan undgå nogensinde at få blindtarmsbetændelse, men sunde kostvaner kan i det mindste nedsætte risikoen.
Spis sundt, undgå forarbejdede fødevarer, drik masser af væske, og spis godt med protein, grøntsager og frisk frugt.
Probiotika er også godt. Madvarer såsom græsk yoghurt og kefir hjælper med at fremme de gode bakterier, som kan beskytte mod infektioner. Du kan også prøve at drikke et glas varmt vand med citronsaft hver morgen. Det giver dig et ekstra skud vitaminer til at starte dagen på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Adamidis, E. Roma-Giannikou, K. Karamolegou, E. Tselalidou, A. Constantopoulos, D. (2000). Fiber intake and childhood appendicitis. International journal of food sciences and nutrition, 51(3), 153-157. Available at: https://doi.org/10.1080/09637480050029647. Accessed 30/03/2020.
- Gibson, G. R. (2004). From probiotics to prebiotics and a healthy digestive system. Journal of food Science, 69(5), M141-M143. Available at: https://doi.org/10.1111/j.1365-2621.2004.tb10724.x. Accessed 30/03/2020.
- Humes, D. J., & Simpson, J. (2006). Acute appendicitis. Bmj, 333(7567), 530-534. Available at: https://doi.org/10.1136/bmj.38940.664363.AE. Accessed 30/03/2020.
- Petroianu, A. (2012). Diagnosis of acute appendicitis. International Journal of Surgery, 10(3), 115-119. Available at: https://doi.org/10.1016/j.ijsu.2012.02.006. Accessed 30/03/2020.
- Raahave, D. (2010). Faecal retention: A common cause in functional bowel disorders, appendicitis and haemorrhoids. J Gastroenterol, 45, 592-602. Available at: https://www.researchgate.net/profile/Dennis_Raahave/publication/273325152_Faecal_retention_a_common_cause_in_functional_bowel_disorders_appendicitis_and_haemorrhoids–with_medical_and_surgical_therapy/links/588746ec92851c21ff5159be/Faecal-retention-a-common-cause-in-functional-bowel-disorders-appendicitis-and-haemorrhoids–with-medical-and-surgical-therapy.pdf. Accessed 30/03/2020.
- Vilela Desposorio, C. D., & Cusma Quintana, T. N. (2015). Asociación entre la obstrucción apendicular y el tipo morfológico de apendicitis aguda. Revista de Gastroenterología del Perú, 35(1), 32-37. Available at: http://www.scielo.org.pe/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1022-51292015000100004. Accessed 30/03/2020.
- Villa, D. D. C. (2011). Histopatología de las apendicitis agudas-necrosis versus apoptosis. Morfolia, 3(4). Available at: http://bdigital.unal.edu.co/28092/1/26032-91243-1-PB.pdf. Accessed 30/03/2020.
