Hvad er sammenhængen mellem kolde fødevarer og tandfølsomhed?
At spise en is eller en drikke en kold drik og føle et stik i tænderne er en af de mest ubehagelige fornemmelser, vi kan have i munden. Kolde fødevarer udløser ofte dette problem, som vi kender som tandfølsomhed.
Kolde fødevarer og drikkevarer, som vi burde nyde, kan blive en sand tortur, når vi har følsomme tænder. De mest almindelige fødevarer kan give anledning til denne uventede skarpe smerte.
Der er mange forskellige årsager til overfølsomhed i tænderne, og dem vil vi gerne fortælle om her. Læs videre og bliv klogere på sammenhængen mellem kolde fødevarer og tandfølsomhed.
Tandfølsomhed
Tandfølsomhed er en skarp, kortvarig smerte, der mærkes i tænderne som reaktion på visse stimuli. Tandfølsomhed kan skyldes mekaniske faktorer, f.eks. børstning, kemiske faktorer, f.eks. søde eller sure stoffer, eller termiske faktorer, f.eks. varme eller kolde fødevarer.
For at forstå, hvordan tandfølsomhed opstår, er det nødvendigt at vide, hvordan tandelementerne dannes. Tænder består af emaljen på ydersiden og cementum i roden og derefter dentin. Til sidst er der i den inderste del pulpa.
Emaljen er det hårde væv, der dækker og omgiver tandkronen, og derfor er det det område af tanden, der har kontakt med ydersiden. Det er meget modstandsdygtigt, og da det ikke har nerveender, føler det ikke smerte. Dens vigtigste funktion er at beskytte tandens indre strukturer.
Indeni er dentinen. Denne hårde struktur er mere porøs end emaljen. Den indeholder flere små kanaler, som forbinder den med pulpavævet.
I det inderste område af tanden findes pulpa. Dette er et område med blødt væv, der indeholder blodkar, nerver og specialiserede tandceller. Det er det område, hvor tandsmerter begynder.
I tandens rod er dentinen dækket af et hårdt væv, der kaldes rodcement. Dette er sammen med de parodontale fibre og alveolarknoglen ansvarlig for at holde tænderne på plads. Det er dog dækket af tandkødet, som beskytter det udefra og også er med til at holde tænderne på plads.
Tandfølsomhed opstår, når tanden ikke er ordentligt beskyttet. Det betyder, at der er sket et tab af den emalje, der dækker den, eller at tandkødet er flyttet, og at der er rodvæv i kontakt med det ydre.
Hvad sker der med tænderne, når vi har tandfølsomhed?
Som vi allerede har nævnt, er dentinen et porøst væv, der har mikroskopiske kanaler, som forbinder den med pulpavævet. Hvis det er eksponeret på grund af manglende beskyttelse fra emaljen eller tandkødet, forårsager ydre stimuli ændringer, der udmønter sig i smerte.
Dentintubernes kontakt med mekaniske, tryk-, kemiske eller termiske stimuli genererer bevægelser i den væske, som de indeholder. Disse forskydninger og trykændringer stimulerer pulpaens nerver, og der opstår tandsmerter.
Hvis pulpaen også lider under en inflammatorisk proces, er denne reaktion meget mere mærkbar. Undersøgelser viser, at 30 % af den voksne befolkning lider af denne type problemer. Forekomsten stiger ved over 40 års alderen og er også ret almindelig mellem 20 og 30 års alderen.
Med alderen kan faldet i tandfølsomhed skyldes sklerotiske forandringer i dentinalkanalerne. Når diameteren af disse dentinkanaler falder, er der mindre bevægelse af dentinvæske.
Når dele af tanden, der burde være dækket, er eksponeret for omgivelserne, øges risikoen for overfølsomhed.
Forholdet mellem tandfølsomhed og kolde fødevarer
Udsat dentin er ikke forberedt på at komme i kontakt med det tryk, den friktion, de kemikalier og de temperaturændringer, der forekommer i munden, især når man spiser. Derfor kan det udløse tandfølsomhed at spise kolde fødevarer.
Selv lave temperaturer er en af de stimuli, som en beskadiget tand reagerer mest på. Den mest almindelige overfølsomhed er over for kolde temperaturer. De tænder, der lider mest under dette, er kindtænderne og de små kindtænder.
Det er eksponeringen af dentinen, der er ansvarlig for denne reaktion med tandfølsomhed over for kolde fødevarer. Denne manglende beskyttelse af tænderne kan udløses af forskellige årsager.
Tilbagetrukket tandkød og tandfølsomhed
Tandkødet er indsat i det område, hvor tandkrone og tandrod mødes, for at dække og beskytte tanden. Nogle situationer kan dog medføre, at tandkødsvævet vandrer højere op og blotlægger tandens rod.
Meget kraftig tandbørstning med meget hårde børster eller udøvelse af for stort tryk eller kraft kan få tandkødet til at trække sig tilbage. Gingivitis og paradentose forårsager også dette problem. Tilbagetrækning af tandkød kan også opstå som følge af visse parodontale behandlinger.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Ved du, hvad tænder er lavet af?
Huller i tænderne
Huller er en tilstand, der kan udløse tandfølsomhed, når man spiser kolde fødevarer. Det er en ødelæggende proces for tandens hårde væv. Huller skyldes virkningen af syrer, der produceres af bakterier i munden, når de omsætter det sukker, vi spiser.
Tabet af mineraler i tanden efterlader dentinen udsat og kan forårsage tandfølsomhed. Selv dette generende symptom kan forekomme i de tidlige stadier af huller og indikere, at der er noget galt med tanden.
Efterhånden som tilstanden udvikler sig ubehandlet, vil den smertefulde symptomatologi blive mere tydelig og langvarig og opstå ved nye stimuli.
Bruxisme
Bruxisme er en dysfunktionel og ufrivillig vane. Tyggemusklerne trækker sig sammen, og tænderne laver bevægelser og knirker uden funktionelle formål.
Hyppig tandskæren og slibning af tænderne med for stor intensitet slider tænderne ned. Disse områder, hvor tænderne støder sammen igen og igen, mister en del af tandvævet.
Emaljen tyndes ud, og der opstår områder med blottet dentin. På den måde opstår der tandfølsomhed som en anden virkning af denne lidelse.
Tanderosion
Tanderosion er tab af tandstruktur som følge af en kemisk proces uden indgriben fra bakterier i munden som f.eks. huller. Der er flere stoffer, der kan forårsage dette mineraltab i tænderne.
Overdreven brug af visse produkter kan føre til et tab af mineraler i emaljen og dermed til følsomme tænder. Brug af meget slibende tandpasta og indtagelse af meget sure fødevarer som citrusfrugter eller eddike kan føre til demineralisering af tænderne.
Brugen af slibende eller sure produkter for at forbedre tændernes udseende er også en årsag til denne lidelse. Hjemmemidler og blegningsmetoder i hjemmet udgør en høj risiko for følsomhed. Ligeledes kan gentagne professionelle procedurer også forårsage dette problem.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hvornår er det bedst at børste tænder?
Rodbetændelse og tandfølsomhed
Når en tand lider visse skader, kan det påvirke pulpa. Huller, brud, gamle utætte fyldninger eller udsættelse for irriterende stoffer kan betænde pulpavævet. Det kan også være forårsaget af visse tandbehandlinger som f.eks. forberedelse af huller til fyldninger, slibning af tænderne til kroner eller, som allerede nævnt, tandblegning.
Hvis en betændelsesproces opstår inde i tanden, er tandfølsomhed ved indtagelse af kold mad et af de første symptomer, der viser sig. Dette er et tegn på, at processen stadig er reversibel.
Når vi på den anden side oplever smerter i tænderne, når vi udsættes for varme stimuli, der varer ved over tid, betragtes processen som irreversibel. Når man besøger tandlægen, vil han/hun højst sandsynligt vælge rodbehandling for at behandle dette.
Huller, rodbetændelse og gingivitis skaber det ideelle miljø for tandfølsomhed, når man spiser kolde fødevarer.
Tandfølsomhed over for kolde fødevarer kan forebygges
Der er måder at forebygge tandfølsomhed over for kolde fødevarer på. Det er vigtigt at passe på dine tænder og dit tandkøds sundhed for at forhindre, at dine tænder lider af denne intense smerte.
Her er desuden nogle enkle metoder, der kan hjælpe dig med at forebygge overfølsomhed i tænderne:
- Vedligehold en ordentlig mundhygiejne: Ved at børste tænderne korrekt og ofte forebygger du huller og tandkødsbetændelse. Det er vigtigt at tage sig tid til at udføre denne opgave forsigtigt og præcist for ikke at beskadige mundvævet.
- Brug tandbørster med bløde eller ekstra bløde børstehår: Undgå at børste for kraftigt og at slide mundvæv op.
- Vælg en tandpasta med lavt slibende effekt: Denne type tandpasta indeholder fluorid og slider ikke tænderne ned.
- Brug mundskyl med fluorid eller tandpasta til følsomme tænder.
- Brug tandtråd en gang om dagen: Lav blide bevægelser for at rense området mellem tænderne og forebygge betændelse i tandkødet.
- Indtag syrlige, søde, kulsyreholdige og meget varme eller meget kolde fødevarer og drikkevarer med måde.
- Besøg en tandlæge regelmæssigt for at opdage eventuelle problemer tidligt og holde munden sund.
Vigtigheden af at besøge en tandlæge regelmæssigt
Afslutningsvis giver hyppige besøg hos tandlægen dig mulighed for at holde din mund sund og forebygge problemer som tandfølsomhed. Hvis der opstår et problem, er det bedst at løse det hurtigt for at undgå irriterende symptomer.
Den bedste løsning er at besøge tandlægen hver 6. måned eller så ofte, som din tandlæge foreslår i dit tilfælde. Under alle omstændigheder, hvis der på et tidspunkt dukker denne irriterende fornemmelse op, som vi har gennemgået i artiklen, er det vigtigt at besøge en specialist for at vurdere problemet.
At lide af tandfølsomhed, når man spiser kold mad, er et tegn på, at noget i munden ikke er i orden. Et rettidigt tjek kan forhindre yderligere skader eller komplikationer i fremtiden.
Slidte tænder, hævet eller tilbagetrukket tandkød og huller er lidelser, der bør løses så hurtigt som muligt. At handle i tide forhindrer ikke kun mere generende symptomer. Det forhindrer også, at tilstanden udvikler sig og gør mere invasive, ubehagelige og kostbare behandlinger nødvendige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Figueroa Gordon, M., & Gil, M. D. L. A. (2013). Organo dentino-pulpar. Sensibilidad dentinaria.
- Tortolini, P. (2003). Sensibilidad dentaria. Avances en Odontoestomatología, 19(5), 233-237.
- Ruiz, L. A. R., & Andrés del Ángel, E. (2008). Estimación de la edad con base en la medición de la transparencia de la dentina radicular en dientes permanentes. Revista de la Asociación Dental Mexicana, 65(4), 195-199.
- Villavicencio, J. J., & Xaus, G. (2010). Diagnóstico y tratamiento de la hipersensibilidad dentinaria. Revista Dental de Chile, 101(3), 17-25.
- Bonilla Merino, L. R. (2018). Manifestaciones clínicas asociadas al bruxismo (Bachelor’s thesis, Universidad de Guayaquil. Facultad Piloto de Odontología).
- Longridge, N. N., & Youngson, C. C. (2019). Dental pain: dentine sensitivity, hypersensitivity and cracked tooth syndrome. Primary dental journal, 8(1), 44-51.
- Medina, A. (2009). Hipersensibilidad dentinal: Una revisión de su etiología, patogénesis y tratamiento. Avances en Odontoestomatología, 25(3), 137-146.
- Romero Amaro, I. M., Escalona, L., & Acevedo, A. M. (2009). Teorías y factores etiológicos involucrados en la hipersensibilidad dentinaria. Acta odontol. venez, 260-269.
- Bamise, C. T., Kolawole, K. A., Oloyede, E. O., & Esan, T. A. (2010). Tooth sensitivity experience among residential university students. International journal of dental hygiene, 8(2), 95-100.
- Valladarez Olvera, E. N. (2021). Sensibilidad dental post-tratamiento aclarante: revisión sistemática.
