Hvad sker der i hjernen, når du er forelsket?

Det sker der i din hjerne, når du er forelsket

Kærlighed er en smuk følelse. Det kan føles som om, du er sidder på en “lyserød sky”. Du tænker hele tiden på personen, og hvornår du kan mødes med ham næste gang. Det kan føles meget kropsligt. Dit hjerte banker, din mave kilder og du føler en intens lykkefølelse. Men de følelser, du måske forbinder med kærlighed, kommer slet ikke fra hjertet. Faktisk stammer mange af dem fra hjernen.

Hjernen producerer en række kemiske substanser såsom neurotransmittere og hormoner. Det er dem, der er ansvarlige for den fortryllende følelse af at være forelsket.

Det er selvfølgelig meget mere poetisk at tale om hjerter og sommerfugle. Imidlertid er forskningen nu ansvarlig for at analysere kærlighed – en opgave, som tidligere var overladt til poeter, musikere og forfattere.

Forskningen har opdaget mange interessante ting om kærlighed og hjernen:

• Forandringerne sker i nervesystemet. Det er ikke magisk – det er biologisk.

Når du forelsker dig, kan du ikke tale ordentligt, du sveder, dit hjerte hamrer afsted og du rødmer.

• Alt dette skyldes kemiske forandringer inde i dig.

Når du først bliver forelsket udskiller du feromoner og andre olfaktoriske signaler, som den anden person ubevidst bemærker.

Herefter øges produktionen af de to hormoner, adrenalin og noradrenalin.

• De styrker følelsen af tiltrækkelse og får dig til at føle dig en smule skør.
• Det første hormon øger blodtrykket og sætter pulsen op.
• Det andet er ansvarlig for seksuel tiltrækning og følelser af velbehag, når du er tæt på den, du elsker.

I løbet af dette stadium gør et andet hormon sig også gældende: Testosteron. Det forbindes oftest med mænd, men kvinder har det også omend i mindre grad.

Det er en slags afrodisiakum, som genereres, når du føler seksuelt begær.

Ægte kærlighed eller forelskelse? Det kan være svært at sige, når du er forelsket

Forelskelse kan føles som kærlighed til at starte med. Men det er først efter den første tids eufori og lidenskab, at den ægte kærlighed kommer. Sammen med den produceres der flere hormoner i hjernen.

Et af dem er phenetylamin, eller PEA.

Dette naturlige amfetamin er stimulerende. Det får dig til at føle dig begejstret, så du ikke har lyst til at tænke på andet, end den person, du elsker. Det eneste, du vil, er at passe på ham, nusse om ham og være sammen med ham – eller hende – hele tiden.

Læs også: Oxytocin, kærlighedshormonet, har en mørk side du bør kende til

Dette hormon kan ændre din opfattelse til at tro, at din partner er perfekt og uden fejl.

Det er også ansvarligt for at udløse andre neurotransmittere i hjernen. For eksempel dopamin, som er ansvarlig for nydelse og forstærkning.

Der er derfor, det ofte siges, at kærlighed er som et narkotikum, og at vi er afhængige af at være forelskede.

Hvis, af den ene aller anden grund, forholdet ender under dette stadium, vil du gennemgå symptomer på abstinenser, sammenlignelige med den slags en person, som tager et stof (cigaretter eller alkohol) går igennem.

Noget andet ses også på scenen: oxytocin. Dette gør dig mere kærlig og villig til at udtrykke dine følelser gennem kys og berøring. Det er med god grund, at det bliver kaldt “kærlighedshormonet”, og det er relateret til reproduktion, fødsel og amning.

Det udskilles i hypothalamus og opbevares i hypofysen (som udskiller det, når det er nødvendigt). Når det fungerer som neurotransmitter, stimulerer og øger det seksuelle begær.

Når oxytocin er opbevaret i store doser, vil du føle et større ønske om at være nær din elskede.

Det udløser velbehag i hjernen og fungerer som “præmie”. Det gør, at du ser din elskede, som værende mere attraktiv.

Læs også: Hvordan ved jeg om det er mit livs kærlighed

Forelsker hjernen sig for evigt?

Selvom vi allerede har afskrevet nogle af de mere romantiske koncepter, bliver vi nødt til at skuffe nogle af poeterne derude: Kærlighed varer ikke evigt. Desværre kan hjernen ikke udskille “kærlighedshormoner” hele tiden. Faktisk ville du ikke kunne holde til det! Den kemiske reaktion, som forbindes med forelskelse, kan vare op til fem år i et forhold.

Efter den tid vænner kroppen og hjernen sig til “stoffet”. Derved har det ikke længere den samme effekt som før (ligesom man ser ved nogle typer medicin).

Igennem årerne har du lært din partner bedre at kende og har trukket vedkommende ned fra piedestalen. Derefter gennemgår du forskellige positive og negative stadier.

Det er hér, du bliver nødt til at arbejde hårdere på dit forhold, fordi hjernen ikke længere gør det for dig.

Desværre viser ensformighed og kedsomhed sig, når du har mindre oxytocin og phenylethylamin i kroppen.

Og dog er der er andet hormon, som kommer ind over: vasopressin, som forbindes med monogami og binding.

Det kan godt være, at den første tids passion er væk, men nu ser du sandheden om den anden person: det er smukt og vedholdende.

Måske er det ikke den mest passionerede periode for dig. Dog er det den smukkeste, fordi du oplever respekt, tillid og harmoni med din partner.

Fra nu af producerer hjernen ikke hormoner, som den gjorde før. Men det gør, at vi kan blive i stand til at forstå hinanden og finde de bedste løsninger for vores forhold, nu og i fremtiden.