Stakåndethed: De primære årsager og løsninger
Stakåndethed er kendt i medicinverden som dyspnø og kan være på grund af flere forskellige årsager. Det er åbenlyst, at det er en meget ubehagelig fornemmelse. Det kan derudover være et tegn på, at der er nogle meget seriøse underliggende helbredsproblemer.
For eksempel er stakåndethed et af symptomerne på SARS-CoV-2 coronavirus infektion, som årsagen bag den nuværende COVID-19-pandemi. Det er derfor vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis man lider af det.
Her er de mest gængse årsager og nogle handlinger, man kan udføre.
Hvad er stakåndethed?
Som vi allerede har sagt, er stakåndethet også kendt som dyspnø. Det er den subjektive følelse af, at vi har problemer med at trække vejret, og at luften ikke kommer ned i lungerne, som den burde.
Normalt, finder vejtrækning sted ufrivilligt og ubevidst. Når en personer oplever stakåndethed, så kan det ubehag, som situationen forårsager, få personen til at føle sig meget bange, hvilket gør tingene endnu værre.
Du er måske også interesseret i at læse: Alt om, hvordan coronavirus påvirker nyrerne
Hvad er de primære årsager til stakåndethed?
Angst
Angst er en af de primære årsager til stakåndethed hos personer, som ikke har andre helbredsproblemer. Når man står overfor et angstanfald, et panikanfald eller meget stressende situationer, kan personen føle stakåndethed eller en følelse af, at de bliver kvalt.
I disse tilfælde, er nøglen at lære, hvordan man identificerer disse anfald. Når en person lider af et angstanfald, vil de først have brug for at sidde ned for at prøve at falde til ro. Derefter, har de brug for at prøve at trække vejret normalt for at prøve at kontrollere situationen.
Det er ofte nødvendigt at søge professionel hjælp fra en ekspert, som kan lære dem specifikke værktøjer til at hjælpe dem med at håndtere disse former for situationer og komme igennem dem. Der er intet galt i at få noget ekstra hjælp. Det kan faktisk virkelig gøre en forskel og hjælpe med at forebygge fremtidige anfald!
Overdrevet motion
Nogle gange kan for meget motion eller at udføre motion forkert føre til stakåndethed. Dette kan ske både for personer, som er vant til at dyrke motion, og personer, som er i dårlig form. Det er dog mere gængst hos personer, som har en stillesiddende livsstil eller er overvægtige.
I disse tilfælde, er nøglen at tilpasse aktiviteten til ens individuelle fysiske form og derefter øge intensiteten, i takt med at ens evner øges. Lidt efter lidt, vil vi være i stand til at udføre mere anstrengende motion.
Når du oplever stakåndethed, så bliver du nødt til at sætte tempoet ned for din motion og prøve at berolige din vejrtrækning uden at gå i panik.
Problemer med hjertet
Dit hjerte pumper blod gennem din krop. Når hjertet ikke fungerer korrekt af en eller anden grund, så vil det ikke udføre denne pumpning af blodet korrekt. Dette sker som regel, når en person med hjerteproblemer udfører en aktivitet, som kræver en øget puls.
Det betyder, at bestemte dele af kroppen ikke vil få det blod og ilt, som de har brug for. Som et resultat, vil de sende et signal til det centrale nervesystem og dette vil manifestere sig selv som en følelse af stakåndethed. Det kan også opstå sammen med smerter i brystet.
I disse tilfælde, er det vigtigt at gå til en specialist. Specialisten vil fastslå behandlingen og vejledningen, man skal følge, tilpasset til ens særlige situation.
Gå ikke glip af: Sådan kan man skelne mellem coronavirus og allergi
Graviditet
Når en kvinde er i et udviklet stadie af graviditeten, så vil moderkagen og babyens vægt betyde, at moderens mellemgulv har mindre plads til at udvide sig. Resultatet af dette er, at lungerne er ude af stand til at udvide sig ordentligt, hvilket får moderen til at opleve stakåndethed.
Dette er temmelig normalt for de fleste gravide kvinder. I disse tilfælde, er det vigtigt at bevare roen. At sidde ned på puder i en 45º vinkel kan hjælpe med at kontrollere denne følelse. Når kvinden sidder, bør hun prøve at trække vejret normalt og ikke panikke.
Det samme gælder, når man sover, hvor gravide kvinder bør undgå at sove horisontalt. Den horisontale stilling forværrer følelsen af stakåndethed. Dette skyldes, at der er større tryk på mellemgulvet, på grund af tyngdekraften.
Vejrtrækningsproblemer
Her kan vi samle flere meget forskellige lidelser. Allergi, astma, bronkitis, KOL, lungebetændelse eller enhver anden lidelse i luftvejene kan producere en følelse af stakåndethed.
I denne kategori, kan vi også inkludere åndedrætssvigt som følge af coronavirus. Dyspnø eller stakåndethed er et af symptomerne på SARS-CoV-2 coronavirus, som er årsagen til den nuværende COVID-19-pandemi.
I disse tilfælde, er det vigtigste, at man går til en specialist. Lægen vil være den, der diagnosticerer, hvilken åndedrætslidelse der bør blive behandlet. Lægen vil også fastslå den passende behandling, hvis det er nødvendigt. Behandlingen kan variere fra hvile til mere specifikke behandlinger, såsom antibiotika.
Fedme
Tilfældet med fedme minder om tilfældet med graviditet. Når fedt ophober sig i maveområdet, presser det på mellemgulvet og gør det svært for det at udvide sig, hvilket forårsager den ubehagelige følelse af dyspnø.
I disse tilfælde anbefaler vi, at du gå til en ernærings- og diætetik specialist, som vil give dig nogle vejledninger til, hvordan du skal tabe dig på en sund og ansvarlig måde.
Neuromuskulære sygdomme
Forskellige neuromuskulære sygdomme kan påvirke både mellemgulvet og musklerne i brysthulen, hvilket resulterer i, at åndedrætssystemet ikke fungerer korrekt. I disse tilfælde vil en specialist være nødt til at diagnosticere og ordinere den passende behandling.
Konklusion: Hvad skal man gøre, hvis man oplever stakåndethed?
På tidspunkter, hvor du føler stakåndethed, er det vigtigste at bevare roen. Du bør sidde ned et stille sted og prøve at kontrollere din vejrtrækning.
Hvis det ikke vender tilbage til normalen efter et stykke tid, så ring til din læge eller tag på skadestuen, alt afhængig af symptomernes intensitet.
Hvis dyspnø er forårsaget af andre grundlæggende sygdomme, så bør du gå til en specialist for at få foretaget de nødvendige tests. Det er vigtigt at følge behandlingen, som de ordinerer, for at kontrollere symptomerne så meget som muligt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Basara L, Begić NJ, Grle SP, Jakopović M, Samaržija M. Dyspnea from neuropsychyatric perspective: A narrative review. Vol. 30, Psychiatria Danubina. Medicinska Naklada Zagreb; 2018. p. 11–20.
- Martínez-Moragón E, Perpiñá M, Belloch A. ¿Influye la experiencia en la percepción de disnea? Arch Bronconeumol. 2006 Apr 1;42(4):171–4.
- Percepción de la disnea y cumplimiento terapéutico en pacientes con asma – ScienceDirect [Internet]. [cited 2020 Apr 19]. Available from: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0300289608721148
- Otro diagnóstico diferencial de disnea en paciente joven: a propósito de un caso de neoplasia cardiaca – Dialnet [Internet]. [cited 2020 Apr 19]. Available from: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7047253