De sundhedsmæssige virkninger af pludselige temperaturændringer
Pludselige temperaturændringer kan være forbundet med forskellige sundhedsfaktorer. Vi ved, at de normalt påvirkes af årstidernes skiften og klimaændringer, der ændrer de naturlige cyklusser. Sandheden er, at det at gå fra kulde til varme eller fra varme til kulde kan påvirke vores helbred.
Kroppen har et naturligt system, der regulerer temperaturen, og som afhænger af balancen mellem varmeproduktion og varmetab. Der er tre mekanismer involveret i denne proces:
- Varmereceptorer er placeret i huden og i den præoptiske kerne i hypothalamus.
- Svedtendens og perifer vasodilatation.
- Kontrolområdet i hjernen.
Der er mange omstændigheder, der kan forårsage ændringer i varmereguleringen. F.eks. kan udsættelse for lave omgivelsestemperaturer forårsage utilsigtet hypotermi, hvis der sker et fald på mere end 35 °C i kroppen.
Pludselige temperaturændringer: Hvordan påvirker pludselig varme kroppen?
Når temperaturen udenfor stiger, reagerer menneskekroppen og aktiverer sin varmereguleringsmekanisme for at afkøle sig selv. Nogle gange er den sved, der opstår til dette formål, dog ikke nok til at køle kroppen, hvilket kan føre til en farlig stigning i kropstemperaturen.
Hedeslag er f.eks. en af de lidelser, man kan lide af. Det betragtes som en af de alvorligste hedeskader og forekommer hyppigst i sommermånederne, når temperaturen når over 40 °C. Hypertermi er en livstruende nødsituation.
Symptomerne på hedeslag omfatter feber, uro, tør hud, overdreven svedtendens, kvalme og opkastning. Rød hud, hurtig puls, alvorlig hovedpine og besvimelse kan også forekomme.
Blandt årsagerne er eksponering for varme omgivelser under træning eller endda i hvile, hvilket kaldes hedeslag uden anstrengelse.
Indtagelse af visse lægemidler kan dog også reducere den mængde blod, som hjertet pumper, hvilket begrænser blodgennemstrømningen til huden. Denne tilstand kan være dødelig, når der er en pludselig stigning i temperaturen.
Hedeslag kan være en livsfarlig nødsituation, der forårsager dehydrering og reducerer evnen til at reagere.
Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Dehydrering under træning: Hvad er konsekvenserne?
Hvordan påvirker pludselig kulde vores helbred?
På den anden side kan koldt vejr bidrage til udviklingen af respiratoriske og kardiovaskulære patologier. Lave temperaturer kan medføre, at blodkarrene bliver forsnævret eller vasokonstriktion.
Denne tilstand påvirker blodtrykket og hjertefrekvensen. Desuden øger det hos personer med kardiovaskulære sundhedsrisici sandsynligheden for myokardieinfarkt og trombedannelse.
Når denne vasokonstriktion sker i næseområdet, bliver slimen tykkere, og evnen til at fjerne mikroorganismer mindskes. Desuden reducerer luftvejssystemets cilier, små mikroskopiske fimrehår, deres bevægelse, hvilket gør det vanskeligere at fjerne slim og vira, der kan kolonisere slimhinden.
På den anden side påvirker kolde temperaturer immunsystemets kapacitet. Dette kan være forbundet med vasokonstriktion, men også med vanskelighederne med at syntetisere D-vitamin.
Det fald i antallet af timer med sollys, der er karakteristisk for vinteren, kan også give anledning til visse psykologiske manifestationer. Det skyldes, at syntesen af visse neurotransmittere som serotonin og dopamin falder. Reduktionen af disse stoffer har en tendens til at skabe apati, sløvhed og mindre fysisk aktivitet.
Vira og bakterier kan lide kold luft
Når temperaturen falder, er der også en reduktion af luftfugtigheden i miljøet, hvilket fremmer spredningen af vira og bakterier. Det er ikke kulden i sig selv, der forårsager influenza eller allergi. I virkeligheden er det et klima, der fremmer koloniseringen af mikroorganismer.
En undersøgelse viste faktisk, at kolde temperaturer samt tør luft øger risikoen for at få rhinovirusinfektioner, en af hovedårsagerne til forkølelse.
Det er dog ikke sådan, at der ikke findes virus om sommeren. Det, der sker, er, at varme klimaer og højere luftfugtighed bremser deres adgang til luftvejene. Det minimerer risikoen for, at de spreder sig.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Grunde til, at influenza spredes nemmere om vinteren
Effekterne af klimaanlæg og varmeapparater på helbredet
Det er normalt om sommeren at overforbruge aircondition i boliger, kontorer, restauranter og andre lukkede rum. For mange mennesker er det en stor trøst at være på et køligt sted udenfor. Noget lignende sker om vinteren, når der tændes for varmen.
Disse pludselige temperaturændringer påvirker imidlertid vores helbred og kan give anledning til sæsonbetingede forkølelser og allergier.
Det spanske selskab for øre-næse- og hals-kirurgi og hoved- og halskirurgi (SEORL-CCC) advarer f.eks. om, at brugen af aircondition er en af de vigtigste udløsende faktorer for halsbetændelse om sommeren.
Denne institution præciserer, at den pludselige ændring i miljøet bidrager til fremkomsten af sygdomme som f.eks. faryngitis og laryngitis. Disse er de hyppigste årsager til lægekonsultationer og forbrug af antibiotika.
Opvarmning har dog også sine problemer, fordi det kan udtørre miljøet for meget. Dette medfører kløe i halsen og hoste, fordi luftvejene bliver irriterede. Manglende luftfugtighed og tørhed i næsen er det ideelle miljø for spredning af bakterier og vira. Børn er ifølge en undersøgelse de mest berørte.
Brugen af klimaanlæg er forbundet med nogle sundhedsproblemer, f.eks. lufttørhed og overførsel af partikler.
Hvordan tager man sig af pludselige temperaturændringer?
For at undgå virkningerne af pludselige temperaturændringer kan man tage nogle forholdsregler, især når de sker på grund af opvarmning eller aircondition. Det vigtigste er, at man ikke misbruger disse apparater.
Du kan også træffe følgende foranstaltninger:
- Bliv ikke for længe på steder, hvor der er varme, for at lette overgangen til det kolde miljø.
- Regulér temperaturen i hjemmet og på kontoret til 21-23 grader.
- Tag en jakke med dig, hvis omgivelsestemperaturen pludselig falder.
- Brug solcreme, en hat eller en parasol om sommeren.
- Undgå at gå direkte ind på steder med aircondition; vent med at akklimatisere dig lidt, før du gør det.
- Få rigeligt med væske i løbet af dagen, især hvis du går ud for at motionere.
- Tag passende tøj på, afhængigt af årstiden.
- Følg en god kost og hav gode søvnvaner for at styrke dit immunforsvar.
- Vask dine hænder ofte med vand og sæbe.
- Undgå steder med dårlig ventilation.
Vi kan ofte ikke kontrollere pludselige temperaturændringer
De eneste pludselige temperaturændringer, der kan forudses, er dem, der er relateret til aircondition og opvarmning. Ellers er det umuligt at gøre det, når det drejer sig om vejret. Alligevel kan vi træffe forholdsregler som dem, der er nævnt ovenstående, for at undgå at påvirke vores helbred.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- E. Lizarralde Palacios, A. Gutiérrez Macías, M. Martínez Ortiz de Zárate. Alteraciones de la termorregulación. emergencias 2000;12:192-207. Disponible en: http://www.sld.cu/galerias/pdf/sitios/anestesiologia/alteraciones_termoregulacion.pdf
- Golpe de calor. Mayo Clinic.
- Vasoconstricción. Medlineplus.
- Ikäheimo, T. M., Jaakkola, K., Jokelainen, J., Saukkoriipi, A., Roivainen, M., Juvonen, R., Vainio, O., & Jaakkola, J. J. (2016). A Decrease in Temperature and Humidity Precedes Human Rhinovirus Infections in a Cold Climate. Viruses, 8(9), 244. https://doi.org/10.3390/v8090244
- El uso del aire acondicionado incrementa los problemas de garganta en verano. Sociedad Española de
Otorrinolaringología y Cirugía de Cabeza y Cuello (SEORL-CCC). - Carlos Ubilla, Karla Yohannessen. CONTAMINACIÓN ATMOSFÉRICA EFECTOS EN LA SALUD RESPIRATORIA EN EL NIÑO. Revista Médica Clínica Las Condes. Volume 28. Issue 1, 2017. Pág. 111-118. SSN 0716-8640. https://doi.org/10.1016/j.rmclc.2016.12.003.
