10 tips til at lære et barn at håndtere drillerier
Børn og unge er ofte grusomme over for hinanden. Det betyder dog ikke, at de bliver dårlige mennesker, når de bliver voksne. I de tidlige faser af udviklingen er interpersonelle relationer vanskelige at håndtere . Derfor er det vigtigt at lære unge mennesker at håndtere drillerier for at få sunde bånd til deres jævnaldrende.
Når børn lærer at forholde sig empatisk, er de mindre grusomme. Det er dog ikke altid op til dem selv. Derfor er det bedst, hvis de ved, hvordan de skal forholde sig, når andre er onde ved dem.
I denne artikel vil vi se på nogle tips til at lære børn, hvordan de skal reagere, når de føler sig nedgjort.
Tips til at lære dit barn at håndtere drillerier
Børn kan lære at opføre sig ordentligt og være venlige over for andre. De skal dog også vide, hvordan de skal håndtere drillerier fra jævnaldrende.
Vi vil nu gennemgå en liste med tips til forældre, så de kan give deres børn selvtillid og selvværd .Lad os komme i gang!
1. Hjælp børn med at udvikle en sund indre dialog til at håndtere drillerier
Det er godt at lære børnene, at de kan tale positivt til sig selv. Når forældre opmuntrer til indre dialog hos unge mennesker, er børn bedre i stand til at håndtere frustrationer og skuffelser.
Det er f.eks. en god idé at lære dem sætninger som “Dette drilleri definerer ikke mig, jeg vil ikke falde i denne fælde.”
Vi tror, du vil kunne lide at læse: Børneernæring: Sund, alderssvarende mad
2. Lær dem styrken ved at reagere selektivt
Det er ikke alle, der fortjener et svar. Nogle gange er det bedst til at ignorere specifikke kommentarer. Børn bør vide, at nogle mennesker kræver forklaringer, og at det i andre tilfælde er nok med et simpelt svar.
Men når det gælder drillerier, er det ofte bedst at ignorere dem helt.
3. Hjælp børn med at sætte sunde grænser
At få venner er en naturlig del af det at vokse op. Der skal dog være sunde grænser . Det er ikke sundt, at nedgørelser er en del af den sociale dynamik.
Når børn kan se forskel på en harmløs vittighed og ondt drilleri, er de i stand til at sætte grænser.
4. Lær dem at bruge visualisering til at håndtere drillerier
Fantasi er en ressource, vi har til at håndtere problemer. Gennem fantasi og kreativitet kan unge mennesker klare livets udfordringer. Med positiv visualisering kan unge mennesker klare ungdommens udfordringer.
Lær dem f.eks. at skabe et sjovt billede i deres hoveder, når de bliver drillet. Det hjælper dem til at ignorere onde kommentarer.
5. Personlig accept er nøglen
At acceptere virkeligheden hjælper os alle til at tolerere drillerier . Når et barn ikke føler sig truet, er han eller hun således stærkere.
Hvis et ungt menneske f.eks. har akne og bliver drillet, vil den beskyttende tanke være: “Ja, jeg har akne, men jeg skal nok få det til at gå væk. Det vil ikke vare evigt.”
6. Sørg for, at barnet søger støtte til at håndtere drillerier
Intet barn, der konstant bliver drillet, bør være alene. Unge mennesker skal vide, at de kan regne med støtte fra voksne .
Nogle gange fortæller eleverne ikke deres lærere, at de bliver mobbet af frygt for at blive afvist. Det er op til forældrene at bryde det paradigme.
Vi tror, du gerne vil læse: 5 tillidsøvelser til børn, unge og voksne
7. Vær et eksempel på venlighed
At reagere på drillerier med venlighed bryder en maladaptiv dynamik. Med andre ord ændrer vi spillets regler ved at være venlig over for dem, der forsøger at såre os .
På denne måde viser vi, at drillerier ikke påvirker os. Det er også et eksempel på, hvordan venskab bør fungere.
8. Lær dem at have en humoristisk sans
Humor er en terapeutisk ressource, der hjælper med at lette ubehagelige øjeblikke. Det handler ikke om at lave grusomme vittigheder om andre. Idéen er at se situationer fra et mindre katastrofalt perspektiv og være i stand til at lave sjov med dem.
9. Opmuntr dine børn til at udvikle hobbyer for at håndtere drillerier
Selv om det er nødvendigt at have venner, er det også vigtigt at have hobbyer, som vi kan dyrke alene. At vise børn, at de kan have det sjovt alene, er med til at opbygge selvværd.
Ved at tænke gode tanker behøver unge mennesker ikke at passe ind i nogen gruppe.
10. Styrk familiebåndet
Familierelationer er den første sociale kerne, som børn har. I den forstand er det afgørende for at sikre en god familiedynamik.
Det handler ikke om at overbeskytte, men om at styrke båndet. Sjove familieaktiviteter er en glimrende idé til at forbedre disse relationer .
Hvad forældre bør tage hensyn til for at gennemføre disse tips
Forældre eller plejere skal have et sundt forhold til deres børn. For at gennemføre disse råd skal børnene i deres betydningsfulde voksne se en person, de har tillid til.
Forældrestilen skal være baseret på hengivenhed, men uden at miste autoritet over for de unge. I ungdomsårene er det almindeligt, at børn opfører sig distanceret over for deres forældre. Det er imidlertid de voksnes ansvar at opretholde nærhed og ikke tillade, at der sker en for tidlig løsrivelse fra familien.
At lære dit barn at håndtere drillerier er muligt, når der er tillid.
Er drillerier altid negative?
Drilleri er aldrig harmløst, uanset hvor harmløst det end kan virke. Mange mennesker normaliserer drillerier og retfærdiggør dem ved at sige, at det er en del af humoristisk sans.
Men i virkeligheden har drillerier negative virkninger for modtageren. Det er en form for verbal og ofte psykologisk aggression. At lære børn at lade være med at drille andre er også en del af opvæksten.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Estévez López, E., Martínez Ferrere, B., & Musitu Ochoa, G. (2006). La autoestima en adolescentes agresores y víctimas en la escuela: La perspectiva multidimensional. Psychosocial Intervention, 15(2), 223-232.
- Ortega Ruiz, R., Rey Alamillo, R. D., & Casas Bolaños, J. A. (2013). La Convivencia Escolar: clave en la predicción del Bullying. Revista Iberoamericana de Evaluación Educativa, 6 (2), 91-102.
- López, F., & Chávez, M. D. C. M. (2011). Las manifestaciones del bullying en adolescentes. Revista de psicología, 8(17), 19-33.
- Muñiz, M. J. I., Martínez, J. M. A., González, V. A., & Martínez, B. A. (2009). El tratamiento de las víctimas en la resolución de los casos de bullying. Amazonica, 2(1), 76-99.
