Typer af epilepsi: Alt, hvad du bør vide

Epilepsi er en sygdom, som rammer millioner af mennesker i hele verden. Det er grundlæggende at kende til de forskellige typer af denne sygdom for at kunne håndtere det på den mest effektive måde.
Typer af epilepsi: Alt, hvad du bør vide

Sidste ændring: 03 december, 2020

Epilepsi er en sygdom forårsaget af en ubalance i den elektriske aktivitet i neuroner i nogle områder af hjernen. Noget, som ikke alle ved, er dog, at der er forskellige typer af epilepsi.

Ifølge Commission on Classification and Terminology of the International League Against Epilepsy er det kendetegnet ved forekomesten af tilbagevendende anfald, som har både neurobiologiske, kognitive og psykologiske effekter.

På trods af at være en af de ældste sygdomme i historien er mange af dets dynamikker ukendte. Af den grund handler forskellige forskningsprojekter om vigtigheden af denne lidelse.

Som konsekvens af det fandt området indenfor medicin det essentielt af kategorisere typerne og mønstrene for epilepsi for at lære, hvordan man kan håndtere det effektivt.

Epidemiologien for epilepsi

Der er tre meget vigtige aspekter, når det kommer til denne sygdom. For det første skal vi lære, hvad der forårsager det, og hvordan man behandler det. For det andet er det vigtigt at vide, hvordan det er udbredt i verden. Verdenssundhedsorganisationen udgav nogle statistikker over epilepsi på globalt plan. Lad os se på dem:

  • Det er skønnet, at mere end 50 millioner mennesker er blevet diagnosticeret med epilepsi i hele verden.
  • Afhængig af alderen på patienten og det geografiske område varierer forekomsten fra 4 til 10 patienter per 1000 personer. Det er vigtigt at bemærke, at disse tal er dobbelt så høje i fattige lande.
  • Omkring 80% af patienter med epilepsi bor på steder, hvor økonomien stadig er under udvikling.
  • 70% af individer med epilepsi kan leve uden anfald, hvis sygdommen bliver behandlet ordentligt. I bestemte områder i verden bliver tre fjerdedele af patienterne dog ikke behandlet hele deres liv.
  • Personer med epilepsi har tre gange så stor risiko for at dø sammenlignet med den almene befolkning.

Det er sikkert at sige, at disse data er foruroligende. Epilepsi kan blive behandlet med lægemidler, men mange personer har ikke midlerne til at få dem og lindre denne sygdom. Af alle disse grunde er det vigtigt at vide, hvordan man identificerer epilepsi, og uddanne den almene befolkning i dets effekter.

Typer af epilepsi

Ifølge Andalusian Epilepsy Society og International League Against Epilepsy (ILAE) er der to primære varianter af denne lidelse. En af dem er defineret af dets generelle karaktertræk og den anden har en mere fokal natur.

Generaliserede anfald

Nedenstående vil vi opsummere de forskellige typer af generaliseret epilepsi:

  • Generaliserede tonisk-kloniske anfald. Et pludseligt tab af bevidstheden er dets primære karaktertræk. Det forårsager til at starte med en generel stivhed i kroppen (tonisk fase) og derefter rytmiske bevægelser (klonisk fase), Der kan være andre symptomer under disse anfald, såsom at bide i tungen, vandladning og skader, når man falder ned på jorden. Det er den mest åbenlyse og mest alvorlige type af denne sygdom.
  • Absencer. Det er kendetegnet ved tab af bevidsthed med immobilitet og fikseret blik i nogle få sekunder. Det tolereres nemt, men det kan finde sted flere gange om dagen.
  • Myoklonier. Det er baseret på pludselige kramper i hele kroppen eller i en del af den (især i de øvre ekstremiteter). Det får personen til at falde.
  • Atoniske anfald. Tab af muskelspænding, fald og et øjeblikkeligt tab af bevidstheden.

Undtagen tonisk-kloniske anfald er resten af de generaliserede anfald øjeblikkelige med hurtig restitution. Meget af faren ligger i aktiviteten, som personen laver, når anfaldet opstår.

Illustration af nerver i hjernen viser de forskellige typer af epilepsi

Fokale anfald

Disse typer afhænger af området af hjernen, hvor de neurologiske elektriske ubalancer opstår. Der er forskellige typer ud fra deres manifestationer.

  • Uden påvirkning af bevidstheden (simple delvise anfald). En del af kroppen begynder at ryste i nogle sekunder eller minutter. De kan manifestere sig som intens prikken, besynderlige tanker eller forekomsten af lys for øjnene.
  • Med ændret bevidsthed (komplekse delvise anfald). Den minder om den tidligere type. Der er dog tab af bevidsthed i dette tilfælde. Forskellen fra den generaliserede type er det faktum, at personen ikke falder ned på jorden, eftersom der ikke er tab af muskelspænding. Alligevel føler de sig intenst afskåret fra virkeligheden.
  • Bilaterale anfald. Det sker, når et fokuseret epileptisk anfald spreder sig fra fokuspunktet til hele hjernens overflade.

Årsager og behandling

Årsagerne til epilepsi er adskillige. Mange studier samler fremskridtene, som videnskaben har lavet de seneste årtier, for at kunne forstå handlingsmekanismerne og de underliggende årsager til denne lidelse. Verdenssundhedsorganisationen nævner nogle af de mest gængse årsager. Lad os se på, hvad de er.

  • Hjerneskade fra skader under graviditeten eller under selve fødslen.
  • Medfødte misdannelser på et neurologisk eller genetisk niveau.
  • Hovedskader.
  • Slagtilfælde (i blodbanen), som begrænser forsyningen af nødvendig ilt til hjernen.
  • Hjerneinfektioner såsom cysticercosis (invasion af taenia solium larvae, som skaber cyster mellem neuroner).
  • Tumorer i hjerne.

Ifølge Handbook of Epilepsy Treatment er alle patienters medicin baseret på anvendelse af antiepileptiske lægemidler. Disse lægemidler prøver at eliminere forekomsten af anfald med et minimalt antal af bivirkninger.

Derudover er disse lægemidler ret billige. På trods af det har mange personer i udviklingslande dog ikke råd til dem. Administreringen af dem er derudover nem uden større komplikationer, hvilket helt sikkert faciliterer behandlingen.

Scanninger af hjerne kan vise forskellige typer af epilepsi

Typer af epilepsi: Hvad man bør huske

Epilepsi referer til en øgning i den elektriske aktivitet i et generelt eller fokuseret område i hjernen. Som du kan se, er der forskellige typer ud fra deres natur foruden andre kategoriseringer baseret på effekterne, som patienter med epilepsi har under disse anfald.

På en måde betinger adgang til overkommelige behandlinger denne lidelse. Desværre er en betydelig procentdel af befolkningen ikke i stand til at få fat i disse. Kort sagt er det virkelig vigtigt at undervise i typerne af epilepsi for at kunne forbedre livskvaliteten hos disse patienter.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Banerjee, P. N., Filippi, D., & Hauser, W. A. (2009). The descriptive epidemiology of epilepsy—a review. Epilepsy research85(1), 31-45.
  • Epilepsia, Organización mundial de la salud (OMS). Recogido a 16 de julio en https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/epilepsy
  • Commission on Classification and Terminology of the International League Against Epilepsy. Proposal for revised clinical and electroencephalographic classification of epileptic seizures. Epilepsia 22:489-501, 1981. Recogido a 16 de julio en https://web.archive.org/web/20090218004720/http://ilae-epilepsy.org/ctf/over_frame.html
  • Tipos de epilepsia, ApIce. Recogido a 16 de julio en https://www.apiceepilepsia.org/que-es-la-epilepsia/diferentes-tipos-de-crisis-epilepticas/
  • Engel Jr, J. (2006). ILAE classification of epilepsy syndromes. Epilepsy research70, 5-10.
  • Moshé, S. L., Perucca, E., Ryvlin, P., & Tomson, T. (2015). Epilepsy: new advances. The Lancet385(9971), 884-898.
  • Shorvon, S. (2010). Handbook of epilepsy treatment. John Wiley & Sons.
  • Carrera-García, Laura. “Ausencias sintomáticas, la etiología menos conocida de las crisis de ausencia.” Revista de Neurología 65.6 (2017): 263-267.
  • LUCCI, RODRÍGUEZ, Matías Alet, and Sebastián F. Ameriso. “Epilepsia asociada al accidente cerebrovascular.” MEDICINA (Buenos Aires) 78.2 (2018).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.