Verdensdagen for tyktarmskræft: Bliv testet!

Den 31. marts er verdensdagen for tyktarmskræft. Det er en lejlighed til at tale om dette problem og øge bevidstheden om vigtigheden af at få foretaget de tests, der gør det muligt at opdage kræft i tide.

Verdensdagen for tyktarmskræft afholdes hvert år den 31. marts. Hovedformålet med dagen er at bidrage til forebyggelse af denne neoplasmatiske sygdom, som hvert år forårsager et stort antal dødsfald.

Ifølge de foreliggende data er de hyppigste kræftformer prostatakræft blandt mænd og brystkræft blandt kvinder. Men den næsthyppigste kræftårsag hos begge køn er lungekræft og derefter tyktarmskræft.

Tidlig påvisning af dette problem forbedrer chancerne for overlevelse, dvs. den tid, en person kan leve efter diagnosen, betydeligt. For alle patienter er overlevelsen efter 5 år ca. 60 %, men hvis den opdages tidligt, stiger dette tal til 90 %.

Folk er ofte tilbageholdende med at gennemgå screening, fordi det indebærer en invasiv manøvre som f.eks. en koloskopi. Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring denne sygdom på Verdensdagen for tyktarmskræft.

Da det er en sygdom, der kan forblive tavs, indtil den er meget fremskreden, foreslår de medicinske retningslinjer screening i en alder af 50 år eller derover, så tumorvækst ikke forbliver uopdaget. Mange mennesker er uvidende om eksistensen af disse screeningsplaner, og derfor spiller kommunikation en grundlæggende rolle i forebyggelsen.

Verdensdagen for tyktarmskræft: Hvorfor opstår tyktarmskræft?

Verdensdagen for tyktarmskræft mindes den onkologiske sygdom, der udvikler sig i tyk- og endetarmen. Udtrykket kolorektal cancer er også en måde til at henvise til dette sted.

Tyktarmen og endetarmen er den sidste del af fordøjelseskanalen efter tyndtarmen. Det er her, afføringen dannes og vil blive udvist fra kroppen med affaldsstoffer. Madbolussen dehydreres i tyktarmen og opbevares i endetarmen til udskillelse.

Nogle af risikofaktorerne for tyktarmskræft er således relateret til fordøjelsesprocessen. Kost og fødevaretype samt spisevaner forekommer at være forhold, der kan ændres, og som vi kan handle på for at forebygge.

Tyktarmskræft er en sygdom af multifaktoriel oprindelse. Nogle risikofaktorer er relateret til fordøjelsesprocessen.

Risikofaktorer

• Alder: Tyktarmskræft er meget hyppigere blandt personer over 50 år end i resten af befolkningen. Det er derfor, at specialister anbefaler screening fra denne alder.
• Familiehistorie: Hvis der er et familiemedlem med denne sygdom. Hvis en forælder eller bedsteforælder har lidt af tyktarmskræft, er der større sandsynlighed for, at børn og børnebørn også lider af det.
• Kost fattig på fibre: Manglen på frugt og grøntsager i kosten bremser peristaltik – tarmbevægelser. Når tarmen ikke bevæger sig nok, bliver afføringen længere tid i fordøjelseskanalen og udsættes for giftstoffer og madrester.
• Forstoppelse: Hånd i hånd med den foregående faktor skaber mindre peristaltisk bevægelse større risiko.
• Indtagelse af forarbejdet kød: Forarbejdet kød i form af pølser undergår kemiske ændringer under fremstillingen. Herved udsættes tarmcellerne for giftige kemikalier, som kan sætte en ukontrolleret cellefornyelsesproces i gang.

Symptomer, der advarer os om tyktarmskræft

Som vi har sagt, har verdensdagen for tyktarmskræft til formål at tilskynde til screening, fordi sygdommen kan være uden symptomer. Nogle gange viser symptomerne sig først, når tumoren er fremskreden. Det mindsker chancerne for helbredelse og overlevelse.

Et klassisk tegn er normalt tilstedeværelsen af blod i afføringen. Ikke alle blødninger i afføringen er tegn på neoplasi – tværtimod er det kun tilfældet nogle gange – men det er værd at holde øje med det.

Der kan også være en ændring i tømningsrytmen. Personer med forstoppelse begynder at få hyppig diarré, og omvendt bliver personer, der altid har haft en god daglig rytme, forstoppede.

Vægttab kan være et indirekte tegn. Kræft opbruger kroppens ressourcer, hvilket tvinger til energitab, selv om personen opretholder sin sædvanlige kost.

Som det sidste bør man også holde øje med uspecifikke mavesmerter. Det er normalt et stærkt ubehag, som ikke specifikt kan forbindes med et område i maven. Ud over at være intermitterende og varierende er de undertiden ikke relateret til fødeindtagelse.

Den sidste del af fordøjelseskanalen er tyktarmen, hvor tyktarmskræft er placeret.

Screening for tyktarmskræft

Da alder er en vigtig risikofaktor for tyktarmskræft, anviser specialister screening på baggrund af disse oplysninger. På samme måde er familiehistorie et andet vigtigt punkt, der indikerer screening.

Næsten alle lande er enige om, at personer over 50 år bør screenes, primært ved hjælp af to tests: Okkult blod i afføring og koloskopi. Hvis personen har en direkte familiehistorie eller lider af inflammatorisk tarmsygdom, bør alderen for udbruddet være tidligere.

Fækalt okkult blod er en biokemisk test. Den undersøger tilstedeværelsen af mikroskopisk blod i afføringsprøver for at påvise blødninger, der ikke er synlige for det menneskelige øje.

Den anden test, og den vigtigste test, der anbefales på verdensdagen for tyktarmskræft, er koloskopi. Ved denne undersøgelse fører lægen under bedøvelse et endoskop – et fleksibelt rør med et kamera – ind i endetarmen og tyktarmen.

De observerer live den eventuelt angrebne slimhinde, de kan tage prøver til biopsi og endda fjerne en polyp, hvis den opdages under undersøgelsen.

Anbefalingen på verdensdagen for tyktarmskræft: Bliv testet!

Verdensdagen for tyktarmskræft er et forebyggende initiativ. Personer over 50 år bør få foretaget en koloskopi og rådføre sig med deres læge om, hvor ofte den skal gentages. Tidlig opdagelse forbedrer chancerne for overlevelse på lang sigt.

Og takket være en hurtig diagnose er det muligt at starte en behandling med få bivirkninger, før der opstår andre komplikationer. Rådet er enkelt: Bliv testet!