7 ting du vil fortryde senere hen livet
Mange af os bruger desværre alt for meget tid på at gøre ting, som vi egentligt slet ikke er interesserede i, og som vi vil fortryde senere. Forsømmer du også de ting, der virkelig betyder noget for dig?
7 ting du vil fortryde senere
Det er en skræmmende tanke at skulle se tilbage på ens liv og fortryde alle de ting, man ikke fik gjort.
Det er mere almindeligt, end du måske tror. Mange er kede af, at de ikke får tilbragt mere tid sammen med familien, eller på deres lidenskab, eller at de ikke har taget sig tid til at nyde livet mere.
Når du bliver ældre, finder du ud af, hvad der er vigtigt for dig, hvadend det er familie, kærlighed, sundhed, arbejde eller nye oplevelser.
Her er en række ting, som du måske vil fortryde senere i livet.
1. Du har ikke mod til at være dig selv
De fleste af os har svært ved at være os selv.
Familiens og samfundets forventninger kan skabe et stort pres. Men du vil fortryde det, hvis du ikke finder modet til at gøre det, du selv vil, i stedet for hvad andre mener, du skal gøre.
Hvis du følger din lidenskab, kan du være stolt af alt, hvad du har gjort. Du ville kunne se tilbage på dit liv uden fortrydelse.
Læs også: Selvtillid: Sats på dig selv
2. Du bliver i et utilfredsstillende job, selvom du vil noget andet
Du kommer til at tilbringe en stor del af dit liv på din arbejdsplads.
Et fuldtidsjob på 37 timer om ugen er en stor del af dit liv, især hvis du føler, du kun gør hvad du har lyst til, når du er på ferier tre uger om året.
Hvis du bruger det meste af tiden på at lave noget, som du ikke kan lide at gøre, og det ikke udfordrer dig, så snyder du dig selv.
Se bort fra hvad andre mener, du skal arbejde med, og tænk på, hvad du virkelig vil og er i stand til.
Der er ingen bedre følelse end at tage glad på arbejde hver dag.
3. Du tilbringer ikke nok tid sammen med familien
Hvis familien er en af de vigtigste ting i dit liv, hvorfor så tage dem for givet?
Sig nej til ekstra arbejde, spis aftensmad med din familie eller ring til dine forældre eller søskende. Besøg familien i weekenden eller snak med dem på Skype, hvis du bor for langt væk. Der er mange forskellige måde du kan tilbringe mere tid sammen med familien.
Vi tænker altid, at der vil være mere tid senere. Men da vil det måske være for sent.
Udsæt ikke det, der er vigtigst i dit liv.
4. Du siger ikke hvad du føler
Sig, hvordan du virkelig har det. Ellers vil du fortryde det i fremtiden. Når du bliver ældre, bliver vaner sværere at ændre, og dette er ingen undtagelse.
Gør en indsats for at forklare, hvordan du har det. Udtryk til dine kære, hvor meget de betyder for dig. Fortæl folk, hvor meget du holder af dem. Og sig, hvis der er noget, der går dig på.
Med tiden vil du få det meget bedre med dig selv. Det værste der kan ske, er at du fortryder, at du ikke gjorde det tidligere.
5. Du holder ikke kontakten med gamle venner
Det kan være svært at holde kontakten, især når du muligvis bor eller arbejder i en anden by, landsdel eller måske et andet land. Hvis der er gået lang tid, har tingene måske også ændret sig.
Folk vokser fra hinanden over tid, tænker du måske. Eller du håber måske på chancen for at skabe kontakt engang i fremtiden.
Hvis du fortsætter med at udsætte det til senere i livet, kan det være noget, du virkelig ender med at fortryde.
At holde kontakten med gamle venner kan være så simpelt som at skrive på Facebook eller mødes til middag eller kaffe.
6. Du arbejder for meget
Mange af os fortryder, al den tid vi brugte på arbejde. Afsæt noget af din tid til de ting, der gør dig glad.
Der er mange forskellige ting, der gør dig gladere end at arbejde. Tag til stranden, begrav dine tæer i sandet, giv din kæreste et langt kram eller få undervisning i et emne, der interesserer dig.
7. Du tager ikke nok ferie
Ferier er noget af det bedste ved livet, og det behøver ikke koste en masse. Tag al den ferie du kan, og brug den på at opleve nye ting, også selvom du bliver derhjemme. Du kan endda finde et arbejde, hvor du arbejder hjemmefra for at give dig selv lidt tid til at koble af.
Sæt tidsgrænser og hold fast ved dem. Hvis dit job ikke kan respektere dine personlige behov, så skal du begynde at lede efter et nyt job, der giver dig bedre mulighed for at styre din tid.
Begynd at tænke på de ting, du vil fortryde senere, når du bliver gammel, og gør noget ved det i dag. Vent ikke med at leve dit liv til det er for sent.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Azzarelli, K. K. (2016). Rethinking happiness: using your power for purposea. Annals of the New York Academy of Sciences, 1384(1), 32–35. https://doi.org/10.1111/nyas.13149
- Johnson, B. T., & Acabchuk, R. L. (2018). What are the keys to a longer, happier life? Answers from five decades of health psychology research. Social Science & Medicine, 196, 218–226. https://doi.org/10.1016/j.socscimed.2017.11.001; texto completo
- Lee, M.-A., & Kawachi, I. (2019). The keys to happiness: Associations between personal values regarding core life domains and happiness in South Korea. PLoS One, 14(1), e0209821. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0209821