8 vaner, der skader huden i dit ansigt

22 november, 2018
Selvom du er træt, når du kommer hjem, er du absolut nødt til at finde styrken til at tage din makeup af. Hvis du lader makeup sidde på natten over, skader det din hud.

Fin hud i ansigtet kræver særlig pleje fra en tidlig alder for at undgå den negative virkning fra frie radikaler og miljømæssige faktorer, der forværrer hudens sundhed. Dagens indlæg vil omhandle 8 vaner, der skader huden i dit ansigt.

Vaner der skader huden

I dag er der flere måder at nære og regenerere huden på for at holde den fast og strålende længere. Men når ansigtet skal plejes, er skønhedsprodukter ikke nok. Dette område af din hud afhænger i høj grad af dine daglige livsvaner.

Selvom du måske altid overser det, er der en række ting, du gør hver dag, som ender med at ændre din hud.

Det er derfor, vi vil dele 8 af disse vaner der skader huden,med dig, som du er nødt til at huske på, og begynde at ændre.

Skad ikke din hud i ansigtet

1. Husk at bruge solcreme

Kvinde med solcreme i ansigtet

Brug solcreme hver dag, også selvom solen ikke skinner. Det vil hjælpe din hud med at forblive både smuk og sund.

Solcreme beskytter mod skader på huden og forbrændinger forårsaget af solen.

At gå ud i solen uden nogen form for beskyttelse forårsager skade på det cellulære niveau, hvilket er vanskeligt at reparere. Det fremskynder også aldring, og over tid kan det give hudkræft.

2. Ryg ikke

Hvis du ryger, kan du godt regne med før eller siden at få pletter, fregner, mørke rander under øjnene og andre uæstetiske ændringer i ansigtet.

Nikotin fra cigaretter sammentrækker blodkar i de topiske lag af huden og reducerer derved deres evne til at transportere ilt og andre nødvendige næringsstoffer for at bevare sundhed og skønhed.

Se også:

De 10 bedste hjemmelavede behandlinger mod tør hud

3. Drik ikke for meget alkohol

Når alkohol når blodstrømmen, forårsager det forgiftning og dehydrering og huden vil vise tegn på dette.

Folk der ikke kontrollerer deres alkoholforbrug lider ofte af pletter og rynker i en tidlig alder og udvikler endda karsprængninger.

4. Ukorrekt behandling af akne

Kvinde med akne i ansigtet

Hormonelle ændringer, som kvinder er udsat for igennem hele livet, vil gøre dem mere tilbøjelige til at lide af akne på forskellige tidspunkter i deres liv.

En af de mest almindelige fejl er at forsøge at slippe af med akne med dine fingernegle eller forskellige kommercielle cremer, som er fyldt med kemikalier.

Det kan skade huden og efterlade ar, hvis man prøver at presse bumserne, mens cremer kan være hårde for ansigtet.

Sørg i stedet for at have god daglig hygiejne, og spis rigtigt. Brug eventuelt en sæbeløs ansigtsvask eller en scrub. Du kan også gå til lægen eller en dermatolog for at finde det helt rigtige produkt, der kan hjælpe dig.

5. Sov ikke med makeup på

Dette er en af de værste vaner, der kan skade dit ansigt. Når du hviler dig, skal dine celler modtage ilt nok til at reparere og regenerere huden efter at være blevet beskadiget i løbet af dagen.

Når du går i seng med disse kemiske produkter på dit ansigt, bliver dine porer blokeret, din hud i ansigtet bliver overbelastet, og det cellulære arbejde bliver blokeret.

Er du træt, når du kommer hjem? Find kræfterne frem og brug en makeupfjerner eller renser, før du lukker dine øjne.

Læs også:

7 naturlige hjemmelavede scrubs mod hudorme

6. Brug ikke varmt vand på huden

Varmt vand til at vaske dit ansigt eller tage et brusebad er ikke den bedste løsning for at opretholde en smuk hud.

Hyppigt brug af varmt vand fjerner naturlige olier, hvilket gør, at din hud mister fugt og fasthed.

7. Manglende søvn

Kvinde der liger soevnloes

Meget få kvinder gør sig forestillinger om, hvor vigtig kvalitetssøvn er for en sund, plet-fri hud.

Når du sover vender stresshormoner tilbage til deres normale niveau, hvilket tillader cellerne at arbejde på at reparere huden.

Folk, der sover 6 timer eller mindre er i høj risiko for at lide af for tidlig aldring, mørke rander under øjnene og kedeligt udseende hud.

8. Brug af mange produkter på samme tid

Der er massere af skønhedsprodukter designet til huden, og hver har et særligt formål. Det er ikke en god idé at bruge den ene oven på den anden uden at give huden tid til at absorbere det sidste produkt uafhængigt af det andet.

Ved behandling af så følsomme områder, vil sammensætningerne i hvert produkt sandsynligvis interagere med hinanden og forårsage irritation, allergiske reaktioner eller andre forstyrrelser.