Åbenvinklet grøn stær: Hvad indebærer det?

Åbenvinklet grøn stær kan forårsage blindhed, hvis det ikke behandles i tide. Problemet er, at det kan gå ubemærket hen, eftersom det ikke altid forårsager nogen symptomer.
Åbenvinklet grøn stær: Hvad indebærer det?

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Åbenvinklet grøn stær er en øjensygdom, som kan føre til blindhed. Det forårsager skade på synsnerven, hvilket forårsager tab af synet i synsfeltet. I mange tilfælde forårsager det et øjet tryk i øjet, men ikke altid.

Selvom der både er åbenvinklet og lukketvinklet grøn stær, er den førstnævnte mere gængs. Eksperter skønner, at det dækker over 90% af tilfældene. Det er den anden eller fjerde årsag til blindhed i verden afhængig af området.

Åbenvinklet grøn stær kaldes også primær eller kronisk grøn stær. Det er en progressiv lidelse, som måske ikke forårsager symptomer og derfor kan gå ubemærket hen.

De mulige årsager til åbenvinklet grøn stær

I de fleste tilfælde opstår åbenvinklet grøn stær, når øjets dræningskanaler bliver blokerede. Det fører til et øget tryk i øjet og skade på den optiske nerve.

Øjets dræningssystem danner en vinkel fra regnbuehinden til hornhinden. Derfra forbindes den med ydersiden med ledninger. Denne lidelse giver ikke mulighed for ordentlig dræning, fordi kanalerne enten er blokerede eller for smalle.

Eftersom væsken ikke drænes, øges trykket i øjet, hvilket beskadiger synsnerven. Patientens evne til at se bliver derfor påvirket.

Nogle optiske nerver er mere sårbare for tryk i øjet. Afrikanere har en højere risiko for at udvikle denne sygdom samt personer, der er over 60 år gamle, især dem af latinamerikansk oprindelse med en familiehistorik for denne lidelse eller personer, der lider af diabetes.

Person tjekker sit blodsukker

Primære symptomer

Åbenvinklet grøn stær udvikler sig meget langsomt og stille. I de fleste tilfælde bliver folk opmærksomme på, at der er noget galt, når de lider af tab af synet. På det tidspunkt er den optiske nerve allerede beskadiget meget.

Dem, der rammes af det, mister først deres perifere og laterale syn. Sygdommen påvirker kun skarpheden og nøjagtigheden af synet, når det er meget udviklet. Denne lidelse opdages som regel ved rutinetjek.

Måske denne artikel også vil interessere dig: 4 drikke, der måske kan forebygge grå stær

Diagnose af åbenvinklet grøn stær

Åbenvinklet grøn stær bør helst blive opdaget tidligt, før skaden på den optiske nerve er skredet frem.  Regelmæssige undersøgelser af øjet er den test, der kan bruges til at diagnosticere det. Dem, der hører til risikogrupperne, bør få regelmæssige undersøgelser.

Det er bedst at øge hyppigheden baseret på alderen, som følger:

  • Før 40-års alderen: En undersøgelse hver andet til fjerde år.
  • I alderen 40-54: En gang om året eller hver tredje år.
  • 55-64: En gang om året eller hver andet år.
  • Over 65 år: En gang hver sjette måned eller en gang om året.

Eksperter kan bede om forskellige tests for at afgøre, om en person lider af åbenvinklet grøn stær. De mest gængse er de følgende:

  • Test med tonometer: Denne undersøgelse måler trykket i øjet.
  • Test med oftalmoskop: Læger bruger det til at se ind i den bagerste del af øjet og undersøge den optiske nerve for at vurdere eventuel skade.
  • Perimetri: En test af synsfeltet. Det giver læger mulighed for at afgøre, om og i hvilken grad åbenvinklet grøn stær har påvirket patientens syn.
  • Gonioskopi: Det slår fast, om vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden er åben og bred eller smal og lukket.
  • Pakymetri: Denne undersøgelse måler tykkelsen på øjets hornhinde.

Øjenlæger kan bede om alle disse tests eller blot nogle få af dem. Åbenvinklet grøn stær er ikke altid nemt at diagnosticere.

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Alt, hvad du bør vide om synshandicap

Behandlingsmuligheder

Laseroperation af øjet for at behandle åbenvinklet grøn stær

Behandling af åbenvinklet grøn stær fokuserer på at reducere trykket i øjet. Der er ingen måde at reparere skaden på den optiske nerve på. Det er grunden til, at tidlig diagnose og behandling er så vigtigt.

Der er tre strategier til behandling:

  • Medicin, som regel øjendråber: De får øjnene til at producere mindre væske eller øger dræningen af væsken.
  • Laseroperation: Denne type operation hjælper øjet med bedre at dræne væske og reducere produktionen af væske i øjet. Det er en ambulant behandling, som typisk er effektiv til at reducere trykket i øjet.
  • Traditionel operation: I dette tilfælde omdirigerer lægen væsken for at undgå den del af dræningssystemet, der ikke fungerer. Kirurger kan også lave nye dræningskanaler.

Åbenvinklet grøn stær bliver ikke altid behandlet på samme måde

Valget af behandling afhænger af den optiske nerves tilstand og patientens overordnede helbred. Øjenlægen vil tale med dem om fordelene ved hvert alternativ og vil anbefale den mest passende behandling afhængig af patientens tilfælde.

I mange tilfælde kan patienter, der får laseroperationer eller almindelige operationer, få brug for at tage medicin efterfølgende. De positive effekter ved operationen kan også minimeres over tid.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rueda, Juan C., et al. “Valores de paquimetría en personas sanas y con glaucoma en una población colombiana.” MedUNAB 10.2 (2007): 81-85.
  • Gainza, M. (2018). El nervio óptico. eLibros Editorial, Laguna Libros.
  • Junyent, L. Q., & Fortó, J. S. (2007). Visión periférica: propuesta de entrenamiento. Apunts. Educación física y deportes, 2(88), 75-80.
  • Bindel, M. B., Urquidí, O. G., De la Fuente Torres, M. A., Montes, G. A., Zepeda, M. B., Ordóñez, T. H., & Dávila, J. G. (2001). Glaucoma primario de ángulo abierto. Revista del Hospital General Dr. Manuel Gea González, 4(3), 61-68.
  • Gilbert-Lucido, María Eugenia, et al. “Estudio epidemiológico de glaucoma en población mexicana.” Revista Mexicana de Oftalmología 84.2 (2010): 86-90.
  • Díez, Rafael Castaneda, Jesús Jiménez Román, and María José Iriarte Barbosa. “Concepto de sospecha de glaucoma de ángulo abierto: definición, diagnóstico y tratamiento.” Revista Mexicana de Oftalmología 88.4 (2014): 153-160.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.