Alt, hvad du bør vide om synshandicap

11 februar, 2021
Synshandicap begrænser personerne, der lider af det, meget. Da det er et meget gængs problem i hele verden, er der nutildags mange teknologiske hjælpemidler.

Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) påvirker blindhed og synshandicap næsten 2,2 milliarder mennesker i hele verden. Ud af dem har 1 milliard et synshandicap, der kan forebygges eller som endnu ikke er blevet håndteret.

Organisationen pointerer også, at denne lidelse oftere rammer personer i lav- og middelindkomstlande, kvinder, ældre og etniske minoriteter. Dette bekræfter forbindelsen mellem dette problem og besværet eller det umulige ved at få adgang til en passende behandling i tide.

Hvad er synshandicap?

Der er ingen absolut konsensus om konceptet om synshandicap. Det skyldes, at der er forskelligheder med hensyn til grænsen, som adskiller forringelsen med selve handicappet. Alligevel er en af de mest populære definitioner den, vi vil dele nedenstående.

Vi bliver nødt til at bemærke, at “synshandicap” bør blive anvendt generisk for både personer, der er blinde, og dem, som har en betydelig forringelse. Det er dermed et koncept, som dækker enhver type af alvorlige visuelle problemer, uanset hvad der forårsager det.

Med hensyn til det er konceptet suppleret med bemærkningen om, at dette problem skal forårsage begrænsninger for at udføre bestemte aktiviteter såsom at læse, skrive og orientere sig samt mobilitet. Blindhed er enhver form for alvorlig synshæmmelse uden at antyde et totalt fravær at synet.

Blind person med stok

Måske denne artikel også vil interessere dig: 4 drikke, der måske kan forebygge grå stær

Hvad er dets årsager?

De primære årsager til synshandicap og blindhed er stær, ametropi, trakom, onchocerciasis eller flodblindhed, glaukom, diabetisk øjensygdom og aldersrelateret makuladegeneration. Nedenstående vil vi forklare dem i detaljer:

  • Stær. De anses som den primære årsag til blindhed i verden. Eksperter skønner, at denne lidelse dækker 43% af tilfældene, og det er på grund af tab af gennemsigtighed i linsen.

Opdagelse, grader og typer af synshandicap

Synsproblemer bliver opdaget hos tjek ved en øjenlæge. Derfor bør man gå til en professionel, hvis man har problemer med at læse, se ting tæt på eller langt væk, se billeder tydeligt eller hvis man har øjenbetændelse eller udflåd fra øjet.

Der er fire grader af synshandicap baseret på skarpheden i personens øjeæble:

  • Mild: Mindre end 50% visuel skarphed.
  • Moderat: Mindre end 33% visuel skarphed.
  • Alvorlig: Mindre end 10% visuel skarphed.
  • Blind: Når værdierne, der opfanges i øjenundersøgelsen, er mindre end 1%.

På den anden side er klassifikationer fra et funktionelt og ofte juridisk synspunkt som følger:

  • Delvis: Når et øje er alvorligt påvirket, eller begge øjne er delvist påvirkede.
  • Total: Lige synstab på begge øjne, visuel skarphed er mere end 0,1%.
  • Absolut: Hvis synets skarphed ikke overstiger 0,1%.
Blind person læser

Denne artikel vil måske interessere dig: Naturlige midler mod udtørrede øjne

Behovene hos en person med synshandicap

En person med synshandicap kan heldigvis bruge forskellige hjælpemidler til bedre at håndtere deres lidelse. Til orientering og mobilitet udenfor hjemmet kan de ty til markeringsstokke, førerhunde og nu også teknologiske værktøjer såsom GPS med apps til dem, der har synsproblemer.

Til at visualisere genstande er det en god idé for disse patienter at hjælpe sig selv med bedre belysning eller med enheder, som har større tekster, forstørrelsesglas og kraftige briller, afhængig af graden af synshandicappet. Hvis en person er blind, er punktskrift en meget effektiv metode til at læse.

Af åbenlyse grunde skal personen tilpasse sit hjem til omstændighederne. Ligeledes er der i dag flere effektive hjælpemidler såsom augmentet reality og smartbriller til blinde.

  • Gómez-Ulla, F., & Monés, J. (Eds.). (2005). Degeneración macular asociada a la edad. Prous Science.
  • Vinores, S. A., Küchle, M., Derevjanik, N. L., Henderer, J. D., Mahlow, J., Green, W. R., & Campochiaro, P. A. (1995). Blood-retina1 barrier breakdown in retinitis pigmentosa: light and electron microscopic immunolocalization. Histology and histopathology.
  • Escudero, J. C. S. (2011). Discapacidad visual y ceguera en el adulto: revisión de tema. Medicina UPB, 30(2), 170-180.
  • Cedeño, María Leonila García, Inger Solange Maitta Rosado, and Karina Gissela Rivera Loor. “Characterization of the Visual Disability and Its Relation with the Resilience.” International research journal of management, IT and social sciences 5.2 (2018): 32-40.
  • Sarabia, César Pineda, Xóchitl Josefina Zarco Vite, and María Luisa Ruiz Morales. “Retinopatía diabética, una complicación descuidada.” Atención Familiar 25.2 (2018): 83-85.
  • Weinreb, Robert N., et al. “Primary open-angle glaucoma.” Nature Reviews Disease Primers 2.1 (2016): 1-19.
  • Silva, J. N., et al. “TRACOMA: FASES CLÍNICAS E FORMAS DE DIAGNÓSTICOS.” International Journal of Parasitic Diseases 1 (2018).
  • Osorio Illas, Lisis, et al. “Prevalencia de baja visión y ceguera en un área de salud.” Revista Cubana de Medicina General Integral 19.5 (2003): 0-0.
  • Arroyo, Nicole, et al. “El Modelo dual de reconocimiento de la palabra en el Sistema Braille.” CienciAmérica 8.1 (2019): 90-104.