Årsager til forhøjede triglycerider og symptomer
Folk tror ofte, at en af hovedårsagerne til forhøjede triglycerider i blodet er for meget fedt i deres kost. Det er ikke altid tilfældet, og det kan skyldes andre faktorer.
Derfor skal du ikke gå i panik, hvis du har fået konstateret forhøjede triglycerider. Tal med din læge om de mulige årsager, så tilstanden kan behandles korrekt.
Triglycerider og deres årsager
Denne type lipider cirkulerer i menneskets blod og findes i visse kropsvæv. Det er et normalt stof, men øgningen af det i plasma kan føre til problemer.
For det første er dette fedtstof en kilde til reserveenergi i det normale stofskifte. Lipidceller, der kaldes adipocytter, lagrer triglycerider inde i sig til brug, når de indtages sammen med mad.
Kroppen bruger disse reserver til at generere varme i situationer, der kræver et større kalorieforbrug, f.eks. langvarig motion eller kolde vintre. Desuden er denne mekanisme ikke forbeholdt mennesker. Mange andre dyr bruger den på samme måde.
Ud over det faktum, at hvert laboratorium har sine egne biokemiske parametre, hvormed det fastslår normalitet, er der visse værdier, som de fleste eksperter anser for passende. En person har forhøjede triglycerider, når koncentrationen overstiger 150 milligram pr. deciliter blod.
Denne forhøjede koncentration har en sammenhæng med øget risiko for hjertekarsygdomme med øget risiko for akut myokardieinfarkt og slagtilfælde. Den er meget høj, når den overstiger 200 milligram pr. deciliter, og alt over 500 milligram pr. deciliter kræver ekstrem forsigtighed.
Nogle af årsagerne til forhøjede triglycerider
Den største synder af forhøjede triglycerider er en dårlig kost, men det er ikke den eneste årsag. En stillesiddende livsstil, genetik og nogle systemiske sygdomme er også relateret til lidelsen.
Kost
Hvad angår kosten, er det mættede fedtstoffer og transfedtstoffer, der øger kolesterol og triglycerider. Førstnævnte øger også det dårlige kolesterol eller LDL-kolesterol.
Desuden er mættede fedtstoffer hovedsageligt koncentreret i mejeriprodukter af animalsk oprindelse som f.eks. ost, mælk og smør. Rødt kød bidrager også med store mængder triglycerider, især magre udskæringer.
Desuden har transfedt en dobbelt negativ effekt, nemlig et fald i det gode kolesterol og en stigning i det kolesterol, der blokerer arterierne. De findes hovedsageligt i hydrogenerede produkter.
Ledsagende sygdomme
De tilstande, der oftest er forbundet med en stigning i triglyceriderne i blodet, er:
- Hypothyroidisme.
- Polycystisk ovariesyndrom.
- Diabetes.
- Nyreinsufficiens.
Livsstil kan forårsage forhøjede triglycerider
Manglende motion og en stillesiddende livsstil er kendte risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Problemet ligger i den stigning i triglycerider og kolesterol, der opstår, når personen ikke motionerer i større omfang.
Tilføj dårlige vaner som rygning eller alkoholisme, og risikoen stiger yderligere. Faktisk viser forskning, hvordan moderens livsstil kan ændre lipidniveauet hos fostre under graviditeten.
Genetik
Ud over den såkaldte “familiære hyperkolesterolæmi”-sygdom, hvor det genetiske grundlag er klart, er forhøjede triglycerider også påvirket af genetik. Børn og børnebørn er mere tilbøjelige til at få det, når forældre eller bedsteforældre har haft sygdommen.
Ingen symptomer, men komplikationer
Forhøjede triglycerider manifesterer sig ikke med specifikke symptomer, så der er ingen hovedpine, ingen ubehag i brystet, ingen arytmier og ingen træthed. Kort sagt er der ingen tegn som følge af stigningen af disse stoffer i blodet.
Der er dog komplikationer, der opstår som følge af lidelsen. Faktisk udgør den et stort problem for læger. Nogle gange kommer folk til en akut konsultation på grund af en koronarhændelse, der skyldes forhøjede triglycerider, og de vidste det ikke engang.
Man skal have mistanke om forhøjede niveauer og følge blodlipidværdierne hos overvægtige personer, hos personer med en familiehistorie og hos personer med andre risikofaktorer for hjerteproblemer, f.eks. forhøjet blodtryk og diabetes.
Under alle omstændigheder udelukker en påvisning af en normal værdi ikke sandsynligheden for infarkt eller slagtilfælde hos personer med andre komorbiditeter.
Måder til at modvirke årsagerne til forhøjede triglycerider
Du kan træffe foranstaltninger til at sænke triglyceridværdierne i blodet, når du opdager høje niveauer. I disse tilfælde vil lægen om nødvendigt ordinere et specifikt lægemiddel, f.eks. statiner.
Under alle omstændigheder er der i internationale retningslinjer og videnskabelige undersøgelser enighed om, at statiner alene uden en livsstilsændring ikke har nogen langvarig virkning. Nogle af de ændringer, som lægerne normalt ordinerer, er:
- Et fald i mættede fedtsyrer og transfedt i kosten.
- Regelmæssig fysisk motion.
- Øget fysisk aktivitet.
Du skal kombinere behandlingen med andre lægemidler end statiner, hvis intet er tilstrækkeligt, eller hvis de fundne værdier overstiger 500 milligram pr. deciliter. Det er muligt for lægen at foreslå fibrater, niacin og omega-3-tilskud, som angivet i konsensus fra Sociedad Española de Arterioesclerosis.
Under alle omstændigheder er høje triglycerider en advarsel, som ingen bør ignorere. Deres tavse tilstedeværelse repræsenterer en latent risiko, som heldigvis kan kontrolleres, hvis den opdages i tide.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Laufs U, Parhofer KG, Ginsberg HN, Hegele RA. Clinical review on triglycerides. Eur Heart J. 2020;41(1):99-109c. doi:10.1093/eurheartj/ehz785
- Reichl, D., et al. “Efectos del cambio de ambiente sobre los niveles de triglicéridos y de colesterolemia en jóvenes adultos cubanos.” Revista Cubana de Medicina 4.3 (2019).
- Casas, Nuria Virgili, Maria de Talló Forga Visa, and Eva M. García Raimundo. “Dieta controlada en triglicéridos de cadena larga y de cadena media.” Nutrición y dietética clínica. Elsevier, 2019.
- Carranza-Madrigal, Jaime. “Triglicéridos y riesgo cardiovascular.” Medicina interna de México 33.4 (2017): 511-514.
- Goya, Iñaki Lekuona, and Miren Morillas Bueno. “Tratamiento de las dislipemias en situaciones especiales.” Revista Española de Cardiología Suplementos 12 (2012): 26-32.
- Moré, Ahmed Amaury Ruiz, et al. “Alteraciones en lípidos de neonatos debido a tabaquismo e hipertensión en sus madres.” Revista Mexicana de Patología Clínica y Medicina de Laboratorio 56.1 (2009): 4-9.
- Stoll, Mario, and Nicolás Dell’Oca. “Genética de la hipercolesterolemia familiar.” Revista Uruguaya de Cardiología 34.3 (2019): 239-259.
- Ascaso, Juan F., et al. “Documento de consenso sobre el manejo de la dislipemia aterogénica de la Sociedad Española de Arteriosclerosis.” Clinica e investigación en Arteriosclerosis 29.2 (2017): 86-91.
- Pedro-Botet, Juan, et al. “Triglicéridos, colesterol HDL y dislipidemia aterogénica en la guía europea para el control de las dislipidemias 2019.” Clínica e Investigación en Arteriosclerosis (2020).
- Bouza, María de Jesús Sánchez, et al. “Edad, sexo, triglicéridos y obesidad: su asociación como factores de riesgo cardiometabólico en personas supuestamente saludables.” Revista Mexicana de Patología Clínica y Medicina de Laboratorio 65.2 (2018): 101-105.
