Bradykardi sker, når hjertet ikke slår, som det bør. Læs med for at finde ud af mere om dets årsager og behandling, så du er i stand til at håndtere det, hvis det sker for dig.
Den tilstand, der kendes som bradykardi, sker, når hjertet slår med en langsommere frekvens, end det burde. Under normale omstændigheder begynder hjertets rytme med en elektrisk impuls, der dernæst fortsætter gennem sinusknuden – også kaldet den sinoatriale knude – som er lokaliseret i det højre forkammer.
Denne knude står for at indstille hjertets frekvens og rytme. Det er af den grund, vi tænker på den som en form for “pacemaker”. Nogle gange ændrer hjertets rytme sig, hvis ledningsvejene er ødelagte, eller hvis der er en ekstra vej. Derfor kan det slå for hurtigt (takykari), slå for langsomt (bradykari) eller blot uregelmæssigt.
Disse unormale hjerteslag er kendt som “arytmier”, og de kan opstå i både de øvre kamre (atrium) og de nedre kamre af hjertet (ventrikler). Denne artikel vil fokusere på definitionen af bradykardi og den behandling, der er tilgængelig.
Hvad er bradykardi?
Termen bradykardi refererer til et utal af tilstande, hvor hjertet slår med en langsommere rytme end normalt. I særdeleshed er der færre end 60 slag per minut.
Ifølge en artikel i Trends in Cardiovascular Medicine er det både et normalt fænomen hos unge atleter og en del af aldringsprocessen eller sygdom. Derved kan man klassificere det i henhold til graden af ændring inden for hierarkiet af hjertets ledningssystem.
En person, hvis hjerte slår ved en unormalt lav frekvens, har bradykardi.
Årsager til bradykardi
Denne tilstand opstår ofte hos atleter eller folk, der er ekstremt afslappede. Det er også almindeligt hos folk med hjertesygdomme eller dem, der gennemgår visse medicinbehandlinger. Mulige årsager inkluderer følgende ifølge Mayo Clinic:
Skader på hjertevævet på grund af aldring.
Ændringer i hjertevævet på grund af hjertesygdom.
Medfødte hjertedefekter.
Infektioner i hjertevævet.
En komplikation fra en hjerteoperation.
Ukontrollerede mængder af kalium eller calcium i blodet.
Den kliniske præsentation af arytmier rangerer fra asymptomatiske elektrokardiografiske tegn til en bred variation af symptomer. De mest almindeligt forekomne ved bradykardi er:
Svimmelhed.
Besvimelse.
Udmattelse.
Brystsmerter.
Stakåndethed.
Forvirring.
Det er vigtigt at bemærke, at en person med denne tilstand har brug for farmakologisk behandling og indsættelse af en pacemaker til nødstilfælde, hvis deres symptomer er alvorlige.
Komplikationer af lidelsen
Bradykardi kan også føre til helbredsproblemer, hvis det ikke behandles i tide. De følgende er de mest relevante.
En manglende evne hos hjertet til at pumpe nok blod (hjertesvigt).
Pludseligt hjertestop eller pludselig død.
Gentagende perioder med besvimelse.
Ændringer i blodtrykket (hypotension og hypertension).
Diagnose
Det er afgørende at finde et kausalt forhold mellem symptomerne og de forskellige anomaliteter, der kan vise sig på et givent elektrokardiogram (EKG) for at etablere diagnosen på bradykardi. Processen kan dog være svær på grund af den periodiske og uforudsigelige natur af denne tilstand.
Det er vigtigt at tage den medicinske historie i betragtning og også udføre et 12-ledt overflade-EKG. Ydermere kan der være behov for et elektrokardiogram (langvarig Holter EKG) og en stress-test.
Behandling af bradykardi
Det bør være begrænset til patienterne med en ordentlig dokumenteret og klar sammenhæng mellem symptomer og rytme. Dem, der er asymptomatiske, har ikke brug for specifik behandling.
Generelt er det første trin af behandlingen hos individer med symptomer at stoppe med enhver form for medicin, der sænker hjertefrekvensen. Ydermere bliver der foretaget en intervention i henhold til alle former for relaterede tilstande.
Ultimativt vil en læge foreslå implantationen af en permanent pacemaker, når andre behandlinger ikke virker. Den professionelle vil forsyne patienten med alle de nødvendige detaljer såsom risici, fordele og forberedelse på implementering af pacemaker, hvis det er nødvendigt.
En læge kan foreslå implementering af en pacemaker, hvis patienten nægter den første del af behandlingen af bradykardi.
Prognose
Udviklingen og prognosen af bradykardi vil afhænge af adskillige faktorer, der inkluderer:
Alder.
Rygning.
Alkoholforbrug.
Brug af stoffer.
Sameksisterende hjertekarsygdomme.
Tromboemboliske komplikationer.
Den naturlige udvikling af lidelsen er forskelligartet og ofte uforudsigelig. Derfor kan folk med en historik med besvimelse på grund af bradykardi blive ved med at opleve tilbagevendende besvimelse.
Forekomsten af pludselig død er lav, og pacemaker-terapi virker ikke til at forbedre den overordnede overlevelsesrate. Det reducerer dog sygeligheden.
I ethvert tilfælde er det tilrådeligt at opretholde regelmæssig medicinsk kontrol, da passende interventioner forebygger komplikationer. Lægen eller hjertelægen vil kræve tests og behandling, når en uregelmæssig hjerterytme kræver det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Vogler, J., Breithardt, G., & Eckardt, L. (2012). Bradiarritmias y bloqueos de la conducción. Revista Española de Cardiología, 65(7), 656–667.
Alliance, A. (2018). Programa de Estudio y Tratamiento de las Arritmias Cardiacas. https://www.heartrhythmalliance.org/files/files/A-A Uraguay/100915-FINAL-AA-Uruguay-Bradicardia (ritmo cardíaco lento).pdf
Hernández, G. A. (2007). Symptomatic bradicardia and pacemaker use in the emergency room. Revista Facultad de Medicina (Colombia), 55(3), 191–209.
Vogler, J. (2015). Bradiarritmias y bloqueos de la conducción. 65(7), 656–667.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.
Subscribe to our newsletter
Select from the 0 categories from which you would like to receive articles.
