Besvimelse: Hvad er de forskellige årsager?

Besvimelse er relativt almindeligt. Årsagerne kan være simple eller livstruende. I denne artikel skal vi se nærmere på, hvorfor det sker.
Besvimelse: Hvad er de forskellige årsager?

Sidste ændring: 03 februar, 2021

Besvimelse er i bund og grund tabet af bevidstheden. Personen, der oplever det, mister opfattelsen af, hvad der sker omkring dem, samt opfattelsen af sig selv.

Den grundlæggende mekanisme, der er fælles for alle årsager til tabet af bevidstheden, er manglen på korrekt blodtilførsel til hjernen. Det vil sige, at hjernen i et øjeblik ikke modtager nok blod, hvilket gør, at man mister forbindelsen til virkeligheden.

Kort efter kommer personen typisk til sig selv igen. Denne spontane restitution opstår, fordi, når personen falder, får den vandrette position blodet til at vende tilbage til hjernen.

Besvimelse er ret almindeligt. Det anslås, at tre procent af patienter på skadestuer er der på grund af besvimelse. Årsagerne kan være tilfældige årsager uden risiko, eller også kan de være livstruende.

Nedenstående forklarer vi mere om årsagerne ved at inddele dem i to forskellige kategorier: Tab af bevidsthed, som ikke er hjerterelateret, og tab af bevidsthed, som er hjerterelateret.

Årsager til besvimelse, som ikke er hjerterelateret

Mand med migræne, hvilket kan forårsage besvimelse

Vasovagal synkope

Dette er den mest almindelige årsag. Vasovagal refleks er en ufrivillig reaktion i nervesystemet på en given stimulus, som forårsager øjeblikkelig vasodilation, blodtryksfald og omfordeling af blod til underkroppen. Sommetider er det også forårsaget af stressende situationer samt intense kropssmerter, dehydrering og ekstreme temperaturer.

Ændring i kropsstilling

Når du hurtigt går fra en vandret til en lodret kropsstilling, uden at du giver din krop nok tid til at aktivere kompensationsmekanismer, kan du opleve hypotension. Det vil sige, at dit blodtryk falder, hvilket fører til manglende blod til hjernen.

Migræne, der forårsager besvimelse

Intens migræne kan være ledsaget af symptomer, der er kendt som auraer. En af migræne-auraerne er besvimelse, hvilket som regel er midlertidigt.

Hypoglykæmi

Hvis ens blodsukker falder, kan man ende med at besvime. Denne situation er almindelig blandt diabetikere, der på grund af ændringer i kost eller medicin kan opleve ekstreme fald i blodsukkeret.

Antihypersensitive lægemidler

En person, der lider af hypertension, får som regel forskellige typer medicin med forskellige handlingsmekanismer. Nogle af de handlingsmekanismer i medicinen er væsketab gennem øget vandladning og vasodilation. Begge processer kan sænke blodtrykket markant og forårsage besvimelse.

Slagtilfælde og besvimelse

Dette er den mest alvorlige og livstruende årsag, som ikke er hjerterelateret. Et slagtilfælde kan være iskæmisk på grund af en blokade i arterierne eller blødende på grund af et brudt kar i hjernen. Hvis du tror, at du selv eller en, du kender, oplever symptomer på et slagtilfælde, skal du straks ringe efter hjælp.

Hovedpine kan være det første symptom inden besvimelse.

Årsager til besvimelse, som er hjerterelateret

Arytmier

Arytmier er tilstande, hvor hjertet slår uregelmæssigt og unormalt. Grundet de uregelmæssige hjerteslag kommer der ikke nok blod til hjernen i kortere eller længere tid. Således kan personen besvime.

Problemer med aorta

Aorta er kroppens vigtigste pulsåre, som leder blodet fra hjertet ud til resten af kroppen. Hvis der er et problem med denne pulsåre, kan det mindske blodomløbet til kroppen.

Da hjernen er over hjertet, kræver det et godt blodtryk for korrekt blodtilførsel til hjernen. Det første symptom på sygdomme såsom aortadissektion eller aortaaneurismer er ofte tab af bevidstheden.

Illustration af hjertet

Kardiomyopati

Disse tilstande påvirker hjertemusklen. En almindelig situation er, at venstre ventrikel, som er ansvarlig for at pumpe blod ind i aorta til distribution, forstørres. I disse tilfælde kan den samme mekanisme som den, vi nævnte vedrørende problemer med aorta, opstå.

Hjerteventilsygdomme

De indre hulrum i hjertet kommunikerer med hinanden gennem ventiler, der giver blodet mulighed for at strømme i en retning uden tilbagestrømning. Nogle gange er disse ventiler mangelfulde eller mere lukkede, end de burde være. Når de ikke udfører deres job, kommer der ikke nok blod til hjernen.

Hjertesygdomme kan manifestere sig med dette symptom.

Hvad skal man gøre efter tabet af bevidstheden?

Man skal altid være på vagt, hvad angår de forskellige årsager til besvimelse. Det skyldes, at det blot kan være en tilfældig besvimelse, eller det kan være forårsaget af en hjertesygdom.

Hvis man er i tvivl, er det vigtigt, at man kontakter sin læge, så lægen kan udføre forskellige tests. Generelt foregår disse lægebesøg et stykke tid efter, at personen er besvimet.

Men hvis tabet af bevidstheden opstår pludseligt – uden en øjeblikkelig forklaring – og personen ikke kommer til sig selv, skal man ringe efter en ambulance. Det kan nemlig være et tegn på et slagtilfælde eller hjertefejl.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Herrera, Diego, et al. “SÍNCOPE/LIPOTIMIA.” Manual médico SALUDESA 1.1 (2016).
  • Guías de Práctica Clínica sobre el manejo (diagnóstico y tratamiento) del síncope. Actualización 2004 *. Versión resumida. (2005) Revista Española de Cardiología, 58 (2), 175-193. https://doi.org/10.1157/13071892.
  • Arribas, F., Barón-Esquivias, G., Coll Vinent, B., Rodríguez Entem, F., Martínez Alday, J., Ángel, MB, Núria, RG, Jiménez Candil, J., Ruiz Granell, R., José Miguel, O., José Luis, M., Peinado, R., Moya, Á., Díez Villanueva, P., Bonanad, C., García Pardo, H., Toquero, J., Atienza, F., Beiras , X., … Viana Tejedor, A. (2018). Comentarios a la guía ESC 2018 sobre el diagnóstico y el tratamiento del síncope. Revista Española de Cardiología, 71 (10), 787–793. https://doi.org/10.1016/j.recesp.2018.06.018.
  • Araya-Gómez, Vivien. (2001) Síncope neurocardiogénico. Acta Médica Costarricense , 43 (1), 11-19. Recuperado el 19 de junio de 2020, de http://www.scielo.sa.cr/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0001-60022001000100004&lng=en&tlng=es.
  • José Luis Zamorano, Juan Mayordomo, Arturo Evangelista, José Alberto San Román, Camino Bañuelos, Manuel Gil Aguado (2000). Guías de práctica clínica de la Sociedad Española de Cardiología en enfermedades de la aorta. Sociedad Española de Cardiología. https://www.revespcardiol.org/es-guias-practica-clinica-sociedad-espanola-articulo-X0300893200095085.
  • Cáceres Toledo, María, La O Lozano, Yarlins, González Espinosa, Luis, & Olivera Leal, Irma R. (2005). Estudio oftalmológico de la migraña con aura visual. Revista Cubana de Oftalmología18(1) Recuperado en 19 de junio de 2020, de http://scielo.sld.cu/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0864-21762005000100007&lng=es&tlng=es.
  • Terwindt, G., Ophoff, R., Haan, J., Frants, R. y Ferrari, M. (1996). Migraña hemipléjica familiar: una comparación clínica de familias unidas y no unidas al cromosoma 19. Cefalalgia, 16 (3), 153-155. https://doi.org/10.1046/j.1468-2982.1996.1603153.x.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.