Ændringer i øjenfarve kan være grund til bekymring
Ændringer i øjenfarve er et sjældent fænomen, som ville gøre enhver bekymret. Øjnene er et af de mest fremtrædende dele af et ansigt, som vi har tendens til konstant at fokusere på.
Det er sandt, at mange personer prøver at ændre farven på regnbuehinden ved hjælp af kontaktlinser og andre procedurer. Når dette sker pludseligt og uden at være intentionen, er det dog som regel på grund af en lidelse. I nogle tilfælde kan det dog også være noget godartet.
I ethvert tilfælde er det essentielt, at man altid bør tale med en specialist. I denne artikel vil vi forklare, hvad de primære årsager til ændringer i øjenfarve er.
Sygdomme, som producerer ændringer i øjenfarve
Når vi bliver født, er farven i vores øjne som regel grå-blå. Det betyder ikke, at alle personer født med den øjenfarve, vil have den resten af deres liv. Det modsatte er faktisk tilfældet.
Disse ændringer i øjenfarve er normale i de første få måneder af livet. Babyer har endnu ikke udviklet det pigment, som giver regnbuehinden farve. Det er derfor, deres øjne først får deres endelige farve, når de bliver ældre.
Når ændringer i øjenfarve finder sted hos voksne, kan det dog være en alarmerende situation. I mange tilfælde er det et symptom på en underliggende lidelse. I de følgende afsnit vil vi nævne de mest gængse årsager.
Ændringer i øjenfarve på grund af fregner
Før vi begynder at tale om ændringer i øjenfarven, er det vigtigt at forklare, hvad melanin er. Melanin er et pigment, der er til stede i vores krop både i huden og i øjeæblet. Det afgør farven på regnbuehinden og vores hudtone.
Dette substans er produceret af celler ved navn melanocytter. Det faktum, at disse celler er både i huden og i øjnene, forklarer, at fregner også kan dukke op i øjnene. Fregner i øjnene er kendt som okulære nævi.
De minder meget om fregner på huden og består af godartede spredninger af cellerne, som producerer melanin. Når de dukker op omkring nethinden, er de kendt som koroidale nævi.
Som med fregner og modermærker kan okulære melanomer dukke op på ethvert tidspunkt i livet. De er derfor en af de mest gængse årsager til ændringer i øjenfarve.
Problemet er, at selvom de som regel er godartede, er der også en risiko for, at de bliver ondartede. Det vil sige, de kan blive til melanomer. Det er en meget mere aggressiv tumor, som øger sandsynligheden for at påvirke synet.
Ifølge et studie udgivet i Recent Studies in Cancer Research er okulære menalomer sjældne. Ifølge skøn påvirker det næsten 2000 personer hvert år i USA.
Fregner, som dukker op i øjet, er kendt som okulære nævi.
Måske du også vil synes om: Skærmes indvirkning på synet
Lisch-knuder
Lisch-knuder er små godartede tumorer, som måler mellem 1 og 2 millimeter, der opstår i regnbuehinden. De dukker op som knopper, der som regel ikke påvirker synet.
Ifølge en artikel, der var i Mexican Journal of Ophthalmology er de de mest hyppige oftalmologiske manifestationer af neurofibromatoser. Det er en sygdom af genetisk oprindelse, som består af dannelsen af tumorer fra nervevæv.
De kan dukke op hvor som helst, lige fra perifære nerver til rygraden eller endda i hjernen. Selvom de er godartede i de fleste tilfælde, forårsager de symptomer og indebærer en risiko for at blive ondartede.
Diagnosen af denne sygdom finder som regel sted i barndommen. Ligesom intraokulær nævi beskadiger Lisch-knuder synet og forårsager ændringer i øjenfarven.
Du vil måske være interesseret i at læse: Få stramme øjenlåg med disse 5 naturlige ingredienser
Hornhindedystrofi
Hornhindedystrofi er en sjælden sygdom. Den er så sjælden, at ifølge the Orphanet Platform er dets forekomst 1 til 9 personer per million mennesker. Det rammer unge voksne og forårsager ændringer i øjenfarven.
Det, der sker, er, at et øje ændrer farve og bliver lysere end det andet. Årsagen er ukendt, selvom Journal of the Colombian Society of Ophthalmology pointerer, at det kan have noget at gøre med herpes simplex virus, rubella og helvedesild.
Problemet er, at denne lidelse som regel forårsager symptomer såsom flydere. Dette er små pletter, som dukker op i synsfeltet og simulerer flydende fluer. Det kan derudover føre til grå eller grøn stær.
Iridocorneal endothelial syndrome
Det er et syndrom i øjet, som forårsager hævelse af hornhinden, grøn stær og ændringer i regnbuehinden. Den sidstnævnte er det, der forårsager ændringer i farven i øjet. Bestemte celler i hornhinden migrerer dermed mod regnbuehinden, hvilket forårsager misdannelse i både regnbuehinden og pupillen.
Denne migrering af celler ændrer den normale cirkulering af væske i øjet. Når det ophober sig, øges trykket indeni øjeæblet, hvilket fører til grøn stær. De mest hyppige symptomer er sløret syn, ændringer i øjenfarven og endda smerte.
Pigmentdispersion
Normalt er det pigment, der giver farve til regnbuehinden, placeret bagerst i regnbuehinden. Hos nogle personer har regnbuehinden en anden morfologi og gnider mod andre dele af øjet. Dette frigiver gradvist pigmentet, hvilket derefter spreder sig til andre områder, hvor det ikke burde være.
Når dette sker, kan noget lignende det, vi nævnte i det ovenstående afsnit, ske. Pigmentet kan forhindre cirkuleringen af væske i øjet. Det er derfor muligt, at grøn stær kan opstå. Der er derudover også ændringer i øjenfarven.
Trauma i øjet er i stand til at ændre farven i øjnene ved at anbringe blod i områder, hvor det ikke bør være.
Ændringer i øjenfarve fra trauma
Trauma er en anden af de mest gængse årsager til ændringer i øjenfarven. Det kan være en indtrængende skade, et direkte pust i ansigtet eller ethvert substans, som beskadiger øjets blodkar.
Denne type skade ændrer som regel synet ved at forårsage dobbelt syn eller reduceret synsevne. Overfølsomhed over for lys er derudover også gængs. Ophobningen af ekstravaseret blod i dele af øjet, hvor det ikke bør være, er forklaringen på fænomenet.
Ændringer i øjenfarve er årsag til konsultation
Alle ændringer i øjenfarven bør blive undersøgt af en øjenlæge, eftersom de kan være et symptom på en sygdom, som vi har set i denne artikel. Der er derudover en risiko for permanent skade på synsevnen.
Når man er i tvivl om noget vedrørende dette, er det derfor essentielt at tale med en specialist. Øjnene er meget sarte dele af kroppen, som kræver særlig pleje og opmærksomhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Neurofibromatosis – Síntomas y causas – Mayo Clinic. (n.d.). Retrieved October 19, 2020, from https://www.mayoclinic.org/es-es/diseases-conditions/neurofibromatosis/symptoms-causes/syc-20350490
- Cuevas, M., & Morantes, S. (2018). Iridociclitis Heterocrómica de Fuchs: Una Uveítis Subdiagnosticada. Revista Sociedad Colombiana de Oftalmología (Vol. 48). Retrieved from https://scopublicaciones.socoftal.com/index.php/SCO/article/view/74
- Orphanet: Iridociclitis heterocrómica de Fuchs. (n.d.). Retrieved October 19, 2020, from https://www.orpha.net/consor/cgi-bin/OC_Exp.php?lng=ES&Expert=263479
- Walkden, Andrew, and Leon Au. “Iridocorneal endothelial syndrome: clinical perspectives.” Clinical Ophthalmology (Auckland, NZ) 12 (2018): 657.
- Sánchez, Rocío, et al. “Trauma ocular.” Cuadernos de Cirugía 22.1 (2018): 91-97.
- Londoño, M. V. M., Imay, M. T., González, M. C. G., Nakamura, W. K., Reyes, C. E. E., & de la Vega, G. I. (2014). Nódulos de Lisch y ultrabiomicroscopia. Revista Mexicana de Oftalmologia, 88(4), 189–193. https://doi.org/10.1016/j.mexoft.2014.05.004
- Tucker, M. A., Hartge, P., & Shields, J. A. (1986). Epidemiology of intraocular melanoma. Recent Results in Cancer Research. Fortschritte Der Krebsforschung. Progrès Dans Les Recherches Sur Le Cancer, 102, 159–165. https://doi.org/10.1007/978-3-642-82641-2_14
- Mataix, J., et al. “Nevus coroideos.” Annals d’oftalmologia: òrgan de les Societats d’Oftalmologia de Catalunya, Valencia i Balears 26.3 (2018): 18.
- Santos-Bueso, E., et al. “Línea de Scheie como primer signo de síndrome de dispersión pigmentaria.” Archivos de la Sociedad Española de Oftalmología 94.3 (2019): 138-140.
