Årsagerne til hyperpigmentering

22 oktober, 2020
Selvom hyperpigmentering ikke involverer nogen skade eller risiko, kan det være generende. I dag vil vi tale om tilfælde af hyperpigmentering, og hvad man kan gøre ved det.

Hyperpigmentering refererer til områder på huden, hvor pigment kendt som melanin bliver mere koncentreret. Dette får området til at få en mørkere farve, og det kan opstå i form af fregner, modermærker, skønhedspletter og andre slags pletterHvad er årsagerne til hyperpigmentering? Og hvordan kan man behandle og forebygge det?

For det første er det vigtigt at bemærke, at huden får sin farve fra naturlige pigmenter såsom hæmoglobin, melanin og carotenoider. Melanin giver i særdeleshed farve til øjne, hud og hår. Det danner melanosomer ud af sine forløbere, tyrosin og tyrosinase.

Den primære funktion ved dette pigment er at beskytte DNA fra skade forårsaget af ultraviolet stråling. Når der finder en overstimulering sted, kan det dog føre til hyperpigmentering, hvilket mange personer finder generende.

Hvad er årsagerne til hyperpigmentering?

Ifølge en artikel i Pigment Cell & Melanoma Research er en af de mest hyppige årsager til hyperpigmentering eksponering for sollys. Dette stimulerer huden til at udvikle melanin, hvilket har en beskyttende effekt mod UV-stråler.

Det er faktisk grunden til, hvorfor mange personer nyder at være ude i solen – fordi det hjælper med at gøre dem brune. Længerevarende eksponering ændrer dog denne proces og forårsager skade på huden. Dette fører med tiden til hyperpigmentering. Nedenstående vil du kunne finde nogle af de associerede risikofaktorer:

  • Anti-inflammatoriske midler: Dette opstår efter en heling af læsioner på huden såsom en forbrænding, sår, psoriasis og eksem. Området kan især blive lidt hævet og mørkere i farven.
  • Hormoner: Melasma og chloasma. Mørke pletter med en uregelmæssig form dukker op, når de kvindelige kønshormer producerer en stimulus i produktionen af melanin på grund af eksponering for sollys. Dette kan finde sted under graviditet eller når en kvinde tager prævention i form af p-piller.
  • Eksponering for sollys: Dette er den primære årsag til hyperpigmentering. Enhver plet på huden – aldringspletter, fregner, melasma og post-anti-inflammatorisk hyperpigmentering – vil ændre sin farve på grund af eksponering for sollys.
  • Medicin: Hyperpigmentering kan også være en bivirkning ved nogle lægemidler. Det kan blandt andet være bestemte hormonelle behandlinger, kemoterapi, malariamedicin, antibiotika og blodfortyndende medicin.
  • Sygdomme: Hyperpigmentering kan også være et tegn på en anden sygdom. For eksempel kan det være vitaminunderskud, autoimmune processer, sygdomme i mavetarmkanalen og lidelser forbundet med forbrændingen.
Kvinde soler sig på strand

Vi anbefaler, at du læser: Sådan undgår du solskoldning og solskader

Hvordan kan man forebygge hyperpigmentering?

Generelt er der flere handlinger, vi alle kan udføre, for at mindske risikoen for at udvikle hyperpigmentering. Det er dog vigtigt at bemærke, at man bør følge disse foranstaltninger hver dag.

Behandlinger til depigmentering

Behandlingen af hyperpigmentering er en udfordring for sundhedsfagfolk. Selvom behandlingenre har udviklet sig gennem tiden, er det stadig en svær opgave at forbedre dette problem. Ifølge et studie, som blev udgivet i Indian Journal of Dermatologyer topiske behandlinger faktisk ineffektive for mange patienter. Hvad er mulighederne så?

  • Kemisk eksfoliering: Dette minimerer hyperpigmentering ved at frembringe et nyt lag hud med en homogen farve.
  • Laserbehandling: Effekten minder om den, der involverer syrer, men dermatologer kan anvende laserbehandling med meget større nøjagtighed. Kort sagt forårsager professionelle skade på de mest ramte områder ved at bruge laser med høj energi. Jo mere intens behandlingen er, jo mere effektiv vil den være i at nå de dybeste lag af huden.
  • Topiske cremerAnvendelse af hydroquinon er nyttigt i mange tilfælde. Det er dog vigtigt at være forsigtig for at kunne undgå irritation og post-inflammatorisk hyperpigmentering. C-vitamin er effektivt mod pletter og kan anvendes sammen med andre aktive ingredienser. Det kan være substanser såsom arbutin, retinoider og azelainsyre.
Kvinde får ansigtsbehandling mod hyperpigmentering

Du bør også læse: Sådan kan du blege mørke pletter på huden

Hyperpigmentering: Dette bør du have i baghovedet

Hvis nye pletter eller uregelmæssigheder forbundet med hyperpigmentering dukker op på huden, så er det bedst at tale med en professionel. En dermatolog vil være i stand til at afgøre, om pletterne er normale eller har en patologisk oprindelse. Han eller hun bør derudover være i stand til at anbefale den bedst behandlingsplan baseret på hvert individuelle tilfælde.

Det er vigtigt at bemærke, at behandlinger til depigmentering ikke vil give resultater natten over. De kræver derimod tid og vedvarenhed. Man skal derudover huske at udøve grundlæggende, forebyggende pleje, især når det kommer til eksponering for sollys.

  • Tran TT, Schulman J, Fisher DE. UV and pigmentation: molecular mechanisms and social controversies. Pigment Cell Melanoma Res. 2008;21(5):509‐516. doi:10.1111/j.1755-148X.2008.00498.x
  • Handel AC, Miot LD, Miot HA. Melasma: a clinical and epidemiological review. An Bras Dermatol. 2014;89(5):771‐782. doi:10.1590/abd1806-4841.20143063
  • Hassan S, Zhou X. Drug Induced Pigmentation. [Updated 2019 Jun 30]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2020 Jan-. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK542253/
  • Fatima S, Braunberger T, Mohammad TF, Kohli I, Hamzavi IH. The Role of Sunscreen in Melasma and Postinflammatory Hyperpigmentation. Indian J Dermatol. 2020;65(1):5‐10. doi:10.4103/ijd.IJD_295_18
  • Bandyopadhyay D. Topical treatment of melasma. Indian J Dermatol. 2009;54(4):303‐309. doi:10.4103/0019-5154.57602
  • Soleymani T, Lanoue J, Rahman Z. A Practical Approach to Chemical Peels: A Review of Fundamentals and Step-by-step Algorithmic Protocol for Treatment. J Clin Aesthet Dermatol. 2018;11(8):21‐28.
  • Avci P, Gupta A, Sadasivam M, et al. Low-level laser (light) therapy (LLLT) in skin: stimulating, healing, restoring. Semin Cutan Med Surg. 2013;32(1):41‐52.
  • Davis EC, Callender VD. Postinflammatory hyperpigmentation: a review of the epidemiology, clinical features, and treatment options in skin of color. J Clin Aesthet Dermatol. 2010;3(7):20‐31.