Alderen, hvor man skal begynde at kontrollere hypertension
Det er meget vigtigt at kontrollere hypertension, især jo ældre vi bliver, da det er en tavs sygdom, der påvirker vores hjertekarsystem betydeligt.
Hypertension er en af de mest udbredte sygdomme og en af de førende årsager til for tidlig død i verden. Ifølge WHO anslås det, at “der på verdensplan er 1130 millioner mennesker med hypertension, og de fleste af dem (ca. to tredjedele) lever i lav- og mellemindkomstlande”.
I Spanien blev det f.eks. i undersøgelsen [email protected], der blev gennemført i 2016, opdaget, at 42,6% af den voksne spanske befolkning over 18 år har forhøjet blodtryk. Derfor er det en af de første årsager til lægebesøg i primær medicin.
Med nutidens stillesiddende livsstil sammen med en usund kost opdager lægerne hypertension i en tidligere alder. I denne artikel fortæller vi dig, hvornår og hvordan du skal begynde at kontrollere hypertension.
Hvad er hypertension?
Blodtrykket er den kraft, der skyldes det cirkulerende blod mod væggene i arterierne, som er de store kar, hvorigennem blodet cirkulerer i kroppen. Når det er for højt, betragtes det som hypertension.
Blodtrykket udtrykkes ved hjælp af to tal:
- Systolisk blodtryk: Dette repræsenterer det tryk, som blodet lægger på karrene, når hjertet trækker sig sammen eller slår. Den normale værdi er mindre end 120 mmHg.
- Diastolisk tryk: Dette repræsenterer det tryk, der lægges på karrene, når hjertet slapper af mellem slagene. Den normale værdi er mindre end 80 mmHg.
For at stille diagnosen hypertension skal vi have to eller flere målinger foretaget ved to eller flere lægebesøg. Ved begge målinger skal det systoliske tryk være højere end eller lig med 140 mmHg og det diastoliske tryk højere end eller lig med 90 mmHg.
Det er dog altid mere pålideligt at måle blodtrykket hjemme ved 24-timers ambulant overvågning for at undgå “hvid kittel-effekten”. Det består af, at omgivelserne på lægekontoret eller lægens tilstedeværelse kan gøre nogle patienter nervøse og give et højt blodtryk, som ikke er det reelle tryk.
Ved ambulant måling foreligger der hypertension, når værdierne er over 135/85. Det skal dog understreges, at det “normale” blodtryk varierer alt efter patientens alder.
Hvad betyder hypertension for vores helbred?
Forhøjet blodtryk kan forårsage alvorlige skader på hjertet, såsom angina pectoris, hjerteanfald, hjertesvigt og uregelmæssig hjerterytme, hvilket kan føre til pludselig død. Det skyldes, at for højt tryk kan gøre arterierne hårde, hvilket reducerer blodgennemstrømningen og ilttilførslen til hjertet.
Hypertension kan også forårsage blokering eller brud på de arterier, der fører blod og ilt til hjernen, hvilket kan føre til slagtilfælde. Det kan også forårsage nyreskader, der kan føre til nyresvigt.
I hvilken alder skal man begynde at kontrollere hypertension?
Hypertension kan forekomme i alle livets faser. Men som vi har sagt før, er det hyppigere og diagnosticeres mere fra 40-50 års alderen. På grund af vores stillesiddende livsstil og kost forekommer hypertension dog i stigende grad hos yngre mennesker.
Kønsforskel
Specialisterne fandt en højere procentdel af hypertension hos mænd under 45 år end hos kvinder. Mellem 45-65 år er antallet af tilfælde hos mænd og kvinder normalt ens. Men efter 65-årsalderen er der flere kvinder med hypertension end mænd med denne sygdom.
Det skyldes, at kvinder allerede har været igennem overgangsalderen, som indebærer et drastisk fald i kvindelige hormoner og østrogen. Disse udvider arterierne, hvilket mindsker spændingen i dem og derfor beskytter mod hypertension.
Sådan kan du kontrollere hypertension
Hypertension giver normalt ikke symptomer. Det er en tavs sygdom, og mange mennesker er normalt ikke klar over, at de har den. Derfor skal du regelmæssigt til kontrol hos lægen. Som sagt kan det opstå på alle stadier af livet.
Det bedste er at lære sunde vaner fra en ung alder for at forebygge den. Det er meget nemt at tjekke dit blodtryk på ethvert apotek eller lægekontor. Hvis du opdager unormale værdier ved mere end to målinger, skal du gå til lægen.
Hvis du allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, skal du kontrollere dit blodtryk derhjemme, som din læge anviser det. Du skal tage den ordinerede medicin og føre en sundere livsstil. Dette vil hjælpe dig til at få en bedre kardiovaskulær sundhed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- OMS, O. M. de la S. (2013). Información general sobre la hipertension en el mundo. Oms. https://doi.org/WHO/DCO/WHD/2013.2
- Menéndez, E., Delgado, E., Fernández-Vega, F., Prieto, M. A., Bordiú, E., Calle, A., … Soriguer, F. (2016). Prevalencia, diagnóstico, tratamiento y control de la hipertensión arterial en España. Resultados del estudio [email protected]. Revista Espanola de Cardiologia, 69(6), 572–578. https://doi.org/10.1016/j.recesp.2015.11.036
- Lombera, F., Alonso, V. B., Arcos, F. S., Peralta, L. P., José, M., Fernández, C., … González, J. R. (n.d.). Guías de práctica clínica de la Sociedad Española de Cardiología en hipertensión arterial.
- Población, E. N., Edad, D. E. A. A. D. E., La, E. N., Valenciana, C., Lauzurica, L. Z., Izquierdo, J. Q., … Region, V. (2016). Prevalence of Hypertensión and Associated Factors in Population Aged 16 to 90 Years. Revista Española de Salud Publica, 90, 1–11.
- Banegas Banegas, J. R. (2005). Epidemiología de la hipertensión arterial en España. Situación actual y perspectivas. Hipertensión, 22(9), 353–362. https://doi.org/10.1016/s0212-8241(05)71587-5
- Gijón-Conde, T., Gorostidi, M., Banegas, J. R., de la Sierra, A., Segura, J., Vinyoles, E., … Ruilope, L. M. (2019). Documento de la Sociedad Española de Hipertensión-Liga Española para la Lucha contra la Hipertensión Arterial (SEH-LELHA) sobre monitorización ambulatoria de la presión arterial (MAPA) 2019. Hipertensión y Riesgo Vascular, 36(4), 199–212. https://doi.org/10.1016/j.hipert.2019.05.002