19 almindelige øjenlågslidelser og deres behandling

Øjenlågene er et område af kroppen, hvor der kan opstå en række sygdomme, herunder ondartede sygdomme. Det er derfor vigtigt at opretholde gode hygiejneforanstaltninger i området og at konsultere en læge, hvis der er nogen unormale forhold.

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 11 december, 2022

De fleste øjenlågslidelser bør ikke give anledning til bekymring. De er næsten altid problemer, der løser sig selv eller kan behandles med farmakologi eller kirurgiske indgreb.

Øjenlågene er et meget følsomt område, som vi ofte ikke giver nok opmærksomhed. Når der opdages en uregelmæssighed i deres form eller funktion, er det nødvendigt at konsultere en øjenlæge.

Der er mange forskellige patologier, der rammer øjenlågene, og de har forskellig oprindelse. Nogle gange skyldes de indre faktorer, mens andre skyldes underliggende forhold eller miljøfaktorer.

Almindelige øjenlågslidelser

1. Hordeolum (bygkorn): En af de øjenlågslidelser, som de fleste har oplever

Hordeolum (eller bygkorn) er en af de almindelige øjenlågslidelser. Den er kendetegnet ved, at der opstår en rød bule på øjenlågets kant. Dette er resultatet af en bakteriel infektion i en hårsæk, en svedkirtel eller en talgkirtel.

Bygkorn kan også være indvendig. I så fald skyldes den betændelse i den meibomske kirtel.

Den forsvinder næsten altid af sig selv med tiden. Det er dog nyttigt at anvende varme, fugtige omslag flere gange om dagen på området. Hvis det ikke forsvinder, kan det være nødvendigt med antibiotika eller indsnitsdrænage.

2. Chalazion

En chalazion er en knude, der dannes under huden på øjenlågene. Den skyldes blokering af talgkirtlerne, også kendt som meibomske kirtler. Når dette sker, ophobes der olie, og der opstår betændelse, hvilket resulterer i denne knude.

Det gør som regel ondt i starten, og hele øjenlåget bliver hævet. Senere aftager hævelsen, og der forbliver en smertefri knude.

I ca. 25 % af tilfældene forsvinder chalazionen af sig selv uden behandling. Anvendelse af varme omslag 3 eller 4 gange om dagen kan hjælpe med at løsne den.

Den bliver sjældent kronisk og kræver blot farmakologisk behandling. Hvis den ikke reagerer på dette, er den sidste mulighed kirurgisk indgreb.

En fjerdedel af tilfældene af chalazion forsvinder af sig selv, så de kræver ikke en medicinsk behandling.

3. Øjenlågsødem

Et øjenlågsødem eller palpebralødem er en unormal ophobning af væske på øjenlågets inderste overflade. Det forårsager hævelse og vanskeligheder med at åbne øjet helt. Det skyldes traumer, konjunktivitis, bihulebetændelse, allergi eller øjenherpes.

Denne sygdom forårsager smerter, sløret syn, feber, tårer og endda blod i øjnene. Behandlingen afhænger af årsagen.

Kolde omslag og brug af kunstige tårer anbefales normalt. Der bør ikke bruges makeup, og øjnene bør ikke gnides.

4. Seboroisk keratose

Seboroisk keratose kan forekomme overalt på kroppen, også på øjenlågene. Det er løsrevne, serøse, pigmenterede plamager. De er normalt små og forekommer hyppigere hos ældre mennesker.

5. Aktinisk keratose

Aktinisk keratose er en flad, hvid, skællende læsion, der kan forekomme på øjenlågene og andre områder af kroppen. Overfladen af hver læsion er ru, svarende til sandpapir. Den betragtes som prækancerøs, da den i 20 % af tilfældene udvikler sig til karcinom.

Den er tæt forbundet med soleksponering, og når denne type læsioner findes, bør der foretages en biopsi.

Behandlingen består i at fjerne vævet, hvis det er lokaliseret. Hvis det dækker et stort område af øjenlågene, anvendes CO2-laserablation.

6. Hydrocystoma

Hydrocystoma er en godartet, lysfarvet cyste, der forekommer på kanten af øjenlåget. Den er normalt gennemsigtig og skyldes næsten altid en blokering af svedkirtlerne.

De er mere almindelige på det nedre øjenlåg. Behandlingen er kirurgisk og består i fuldstændig fjernelse af cysten.

7. Molluscum contagiosum

Molluscum contagiosum er kendetegnet ved tilstedeværelsen af små serøse knuder som følge af en virusinfektion. Det forekommer normalt hos personer med et svækket immunsystem.

De forårsager undertiden betændelse i hårsækkene, hvis de er placeret i nærheden af en øjenvippe. De forsvinder normalt af sig selv. Ellers skal de fjernes ved en operation.

8. Nævus: Ufarlige øjenlågslidelser

Nævus ligner en udvækst, der minder meget om modermærker. Nogle gange er de flade og andre gange hævede.

De kan være pigmenterede eller ej. De udgør ingen fare og skal ikke behandles, medmindre de ændrer størrelse, farve eller form.

Hvis de gør det, er det nødvendigt at foretage undersøgelser af dem og eventuelt fjerne dem ved operation.

Kontrol af nævus kan foretages med en vis regelmæssighed, når der er frygt for, at de vokser. Det gælder alle dele af kroppen og ikke kun øjenlågene.

9. Xanthelasma

Xanthelasma er en lille fedtholdig knude under huden på øjenlågene. Den er normalt gullig i farven.

Den skyldes højt kolesteroltal eller genetiske faktorer og kan fjernes ved operation eller ved hjælp af kuldioxidlaser.

10. Øjenlågsindtrækning

Øjenlågsindtrækning eller palpebral indtrækning opstår, når et af øjenlågene, det nederste eller øverste, er mere åbent end normalt. Denne abnormitet er normalt et resultat af et problem med skjoldbruskkirtlen.

Det påvirker den måde, øjnene åbner og lukker sig på, og gør dem mindre beskyttede. Hvis det er i det øverste øjenlåg, behandles det normalt med anvendelse af botulinumtoksin. Hvis det er i det nedre øjenlåg, kræver det normalt en operation.

11. Colobom

Colobom opstår, når en del af det øvre eller nedre øjenlåg mangler. Denne tilstand er til stede ved fødslen og kan påvirke begge øjne eller kun det ene øje.

Hvis det ikke behandles, forårsager det synsproblemer og syndrom med tørre øjne. I de fleste tilfælde kan det behandles ved operation.

12. Blefaritis: En af de mest gængse øjenlågslidelser

Blefaritis er en af de mest almindelige sygdomme i øjenlågene. Det er betændelse i kanten af øjenlågene, lige der hvor øjenvipperne kommer ud. Den forårsager følgende:

• Stikkende fornemmelse.
• Kløe.
• Kløe om morgenen.
• Rødme.
• Bugkorn og chalazioner.

Denne lidelse er kronisk og skyldes tilstedeværelsen af parasitter, bakterielle infektioner eller tørhed i øjet. Den kan også være forårsaget af andre problemer, f.eks. rosacea.

Daglig øjenlågshygiejne er den bedste behandling. Nogle gange anvendes antibiotiske salver eller tabletter, hvis der er bakteriel overvækst.

13. Inflammation i en meibomsk kirtel

Infammation i en meibomsk kirtel er også kendt som posterior blefaritis. Den opstår, når talgkirtlerne i bunden af øjenvipperne bliver tilstoppet.

Dette fører til, at øjenlågene danner en skorpe, som hindrer synet. Den behandles med operation, og man anvender de samme foranstaltninger som ved blefaritis.

14. Blefarospasme: En generende type af øjenlågslidelser

Blefarospasme er en ufrivillig sammentrækning af øjenlågene, der forårsager kontinuerlige blink, trækninger eller gentagne flakkende bevægelser. Det har en tendens til at ramme personer med et højt stressniveau mere, samt personer, der ikke sover godt.

Det kan være af to typer:

• Godartet essentiel blefarospasme (BEB): Dette påvirker begge sider af ansigtet. Det skyldes en funktionsfejl i de basale ganglier. Hvis den forværres, kan den gøre en person blind. Det behandles med medicin, herunder botulinumtoksinininjektioner.
• Hemifacial blefarospasme forekommer kun på den ene side af ansigtet. Det skyldes normalt irritation af nerverne i ansigtet. En hjerne-MRI anbefales i disse tilfælde.

15. Hængende øjenlåg eller palpebral ptose

Også kendt som blefaroptose. Den opstår, når det øverste øjenlåg hænger ned. Hvis det er meget synligt, blokerer det pupillen og forårsager delvis blindhed.

Afhængigt af årsagen er der flere typer:

• Medfødt: Resulterer af en unormal udvikling af levatormusklen. Det kan forårsage dovent øje eller permanent synstab. Det korrigeres ved en operation.
• Aponeurotisk: Kommer af aldring, tyngdekraften og gentagne bevægelser. Det behandles med kirurgi.
• Myasthenia gravis: Dette forårsager progressiv muskelsvaghed i ansigtet og andre dele af kroppen. Det kan korrigeres med kirurgi.

Andre årsager er traumer, øjenlågsinfektioner, nerveskader som følge af diabetes, medfødte muskelsygdomme, en tumor eller en hjerneaneurisme.

Et hængende øjenlåg (myasthenia gravis) er et af de karakteristiske tegn og ofte et fingerpeg om diagnosen.

16. Dermatochalasis

Dermatochalasis opstår, når overskydende øjenlågshud eller fedt hænger ud over øjenkanten og hindrer synet. Det er normalt en følge af aldringsprocessen eller forskydning af fedtbrok i øjenlåget.

Det korrigeres ved et kirurgisk indgreb.

17. Ektropion og entropion

Ektropion og entropion er ændringer i øjenlågets normale position i forhold til øjeæblet. De skyldes et tab af spænding i den sene, der støtter øjenlåget eller lateral canthal-senen.

De kan kun behandles med kirurgisk indgreb. Hver af disse tilstande indebærer en forskellig unormal stilling:

• Ektropion: Øjenlåget er placeret udad, hvilket blotlægger bindehinden. Bindehinden bliver rødlig med tiden og kan blive keratiniseret, hvilket medfører, at øjet ikke smøres.
• Entropion: Øjenlåget er placeret indad og kan få øjenvipperne til at gnide mod hornhinden. Det kan føre til skade på hornhinden.

18. Trichiasis og distichiasis

Trichiasis og distichiasis er sygdomme, der forårsager unormal vækst af øjenvipperne. I begge tilfælde er det nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at rette op på problemet, hvilket kan ske ved hjælp af kryokirurgi, elektrolyse eller repositioneringskirurgi.

Forskellen mellem den ene og den anden er følgende:

• Trichiasis: Kendetegnet ved, at øjenvipperne vokser indad mod øjet. Dette får dem til at gnide mod hornhinden og bindehinden, hvilket skaber vedvarende irritation.
• Distichiasis: Det er, når øjenvipper vokser på steder, hvor de normalt ikke burde være. Nogle gange opstår der endda en anden linje af øjenvipper.

19. Kræft: En af de mere aggressive øjenlågslidelser

Øjenlågene kan også være ramt af kræft. Der findes forskellige typer:

• Basalcellekarcinom: Dette er det mest almindelige og forekommer normalt på det nederste øjenlåg. Det ligner en fast, perleagtig knude. Den skal fjernes og kræver i nogle tilfælde adjuverende stråling.
• Pladecellekarcinom er mindre almindeligt, men mere aggressivt. Det dannes normalt på det øverste øjenlåg og begynder ofte som en aktinisk keratose.
• Talgkarcinom: Dette ligner i udseende en chalazion eller blefaritis. Det er meget aggressivt, og jo større det er, jo farligere er det. Det er mere almindeligt hos ældre eller midaldrende mennesker. Det behandles med kirurgisk fjernelse og strålebehandling.
• Melanom: Dette er en pigmenteret tumor, der forekommer i øjenlågene og meget ofte metastaserer, selv om den er lille.

God hygiejne reducerer risikoen for øjenlågslidelser

Mange øjenlågslidelser går over af sig selv. Alligevel er det vigtigt at konsultere en læge, når der opdages en abnormitet i dette område.

Det bedste er at opretholde en god hygiejne. Vask to gange om dagen med varmt vand er med til at forebygge mange problemer. Tidlig behandling af øjenlågslidelser vil altid give de bedste resultater.